Katrine skrev:
Hej
Vi er en gruppe på 20-30 voksne og børn (ca. 9 familier), der sammen skal til Wagrain i Østrig og stå på ski i uge 4. De fleste af os kender ikke hinanden, men vi har "mødtes" gennem Slangerup Skiklub, som der kan læses nærmere om her: http://slangerupski.homepage.dk/1024/start.htm . Der er pt børn lige fra 2 år til 15 år. Der er i Wagrain mulighed for dansk skiskole til børnene, hvilket er en af grundene til, at valget faldt på Wagrain.
Hvis du som os andre kunne tænke dig at rejse sammen med en flok ski-interesserede voksne og en flok legesyge børn, så vil jeg anbefale dig at besøge ovennævnte websted, tilmelde dig nyhedsbrevet samt melde dig under fanen hos formanden Steen (gennem hjemmesiden) eller mig (herigennem).
Vi er i fuld gang med at lede efter et passende pensionat, hvor vi forhåbentligt alle kan bo dør om dør. Vi leder efter et pensionat med halvpension og beliggende så tæt på den danske skiskole som muligt.
Ski you later...
Venligst Katrine