Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Morten Jensen 22/08 2012 00:34

Hejsa!

Jeg har kigget på 2 forskellige pisteski, som jeg godt kunne bruge lidt tilbagemeldinger på, gerne fra nogen som har erfaringer med skiene.

De to ski er:

1) Salomon 24H 11/12
2) Dynastar Speedcross Pro FL 11/12

Jeg har BSI1 og skal snart i gang med at tage BSI2, så derfor vil jeg gerne have et par nye ski at starte ud på. De skal derfor være ideelle "skiinstruktør-ski".

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Thomas Lindgaard 23/08 2012 13:15

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Hej Morten.
Jeg er også skiinstruktør, nu gennem to sæsoner, og jeg har haft et par 24 H i begge.
Købet at mine 24 H blev anbefalet af min skiskolechef, og jeg har ikke fortrudt! Jeg tog den norske, og det der svarer til BSI2 på dem, og det passer perfekt til "skolekørsel". Med alle de ski jeg har prøvet har jeg ikke prøvet en all-around ski der er lige så gode (har dog ikke kørt på den nævnte Dynastar ski). Skal du har ski der er "bedre", eller sjovere at køre på, skal du ud i worldcup ski, hver enten det er slalomcarver eller racecarver.
Mange anmeldelser udråber 24 H til den ultimative skilærer ski, og jeg kan kun være enig. Når mine egne ikke længere kan mere, skal jeg have et par nye. Et par 24 H blir du rigtig glad for.
Håber du kan bruge det!

/Thomas

Morten 28/08 2012 15:26

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Tak for hjælpen Thomas! Det kunne godt lyde som om, at et par 24 Hours burde være den næste investering :-)

Asbjørn Nissen 01/09 2012 23:52

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Enig med Thomas stod på 24 h fra Salomon i påsken. Den er rigtig god og klarer sig faktisk også rigtig godt i slusch. Den minder meget om den gamle cross max 10 fra Salomon som jeg selv har. Den er god i alt slags føre og kan bruges til at stå uhyggeligt stærkt. Du vil ikke fortryde det

Rune Brødsgaard 02/09 2012 13:37

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Hej!

Jeg står i samme situation som dig, og jeg har også et godt øje til den der Salomon 24h. Jeg 179 cm høj. Hvor lang skal skien være til mig? Jeg er god og vil også gerne kunne give den gas!

Mvh Rune

Thomas Lindgaard 02/09 2012 14:55

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Hej Rune
Det kommer lidt an på nogle faktorer.
Salomon laver 24 H'ern i 162, 170 og 178.
Jeg har selv en 178'er, jeg er 186, og vejer 86 kg. Jeg tror godt at du kan købe en 170'er, men vær opmærksom på at, det kræver at teknikken er i orden, ellers er det en lang ski (specielt når man snakker carvingski). Kortsvingene kan drille hvis ikke teknikken sidder i skabet, men samtidig er der masser af fart i carvingsvingene, og uendeligt greb i pisten.
N.B. På skien er der monteret en skinne, hvor man bare kører for- og bagbinding på. Kør bindingen godt fremad, det giver kroppen en bedre balance når nu kør, det kan føles som om de er sværer at køre på, men det er en vanesag.

Mvh
Thomas

Rune Brødsgaard 02/09 2012 15:58

Sv: Hjælp til valg af pisteski til skiinstruktør

Okay, det lyder som en rigtig lækker ski til prisen. Jeg skulle mene jeg har teknikken i orden, så jeg prøver den i 170 cm. Tak for svar og råd, jeg vil prøve lidt forskellige justeringer med bindingen. :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen