Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Britta Hansen 21/08 2002 07:45
Hej
Vi er 4 familier med børn i alderen fra ½ til 7 år, der har svært ved at vælge destination.
Der er flg. krav til destinationer fra os:
1) Stedet skal ligge højt pga. snechancerne.
2) Der er dansk skiskole.
3) Mændende kræver et udfordrende terræn. Gode sorte piste
4) Vi piger - et børnevenlig sted, og så er det fint.
Og der er nogle krav til hotellet:
1) Hotellet skal ligge tæt på liften pga. børnene.
2) Hotellet skal gerne kunne servere mad.
3) Evt. lejligheder.
Vi er med på kør-selv holdet og har planlagt ferie i uge 2 2003.
Kan du hjælpe os med at vælge, er vi meget modtagelige for forslag.
På forhånd tak.
Venlig hilsen Britta Hansen
Kent Danielsen 22/08 2002 21:03
Sv: Hjælp til valg af destination.
Hej,
Vi har været i Trysil, Norge hvor der med garanti er sne på det tidspunkt. Samtidig er der dansk skiskole, masser af pister m.m. Området udfordrer alle aldersklasser og udtømmer ikke jeres appetit under (minimum) først ferieophold.
Der kan dog statistisk set være meget koldt i Trysil i uge 2, hvilket dog ikke var tilfældet under vores ophold.
Vi var indlogeret i 2 hytter sidste gang, og har derfor ikke erfaring med hotel.
Med venlig hilsen
Kent Danielsen
Pernille 23/08 2002 13:14
Sv: Hjælp til valg af destination.
Hej Britta
Som Kent ganske rigtigt skriver er der dejligt i Trysild, men i uge 2 er der risiko for frostvejr ned til -30 grader.
Jeg vil foreslå følgende destinationer:
Avoriaz i Frankrig, hvis I vil på hotel er La Falaise et godt sted. Her har bl.a. Nortlander og Dansk Fri Ferie dansk skiskole.
En hyggelig bilfri by (det bander man dog noget over ved ankomst og afrejse, der er langt at gå med bagage) med godt børneområde og lette pister tæt på byen, samt gode udfordringer ude i terrænet.
Val d´Isère i Frankrig, det ultimative feriested, dog lidt dyrere end andre steder. Her vil jeg foreslå Hotel Kandahar, her kan man nemlig købe aftensmad hvis man har lyst fra dag til dag eller man kan bestille det hjemmefra. Der ligger også nogle lækre store lejligheder 800 m fra byen (Les Chalets du Jardin Alpin) lige ud til pisten. De fleste selskaber har dansk skiskole. Børneområdet ligger i dalen, hvor ungerne kan boltre sig på 3 pister. Desuden er der mange grønne og blå brede pister oppe på bjerget (man kan tage liften ned når man skal hjem). Området hænger sammen med Tignes, hvor man kan få det lækreste glecherskiløb og køre på de ondeste sorte pukkelpister.
Hvis I ikke ønsker at køre så langt er der her en helt anden mulighed: Söll i Østrig. Kun 100 km. fra Tyskland med et lækkert net af pister. Området ligger ret lavt, men jeg har selv kørt der i 2 uger i 15 graders varme uden problemer fordi de er så gode til kunstsne. Området er sammenhængende 250 km, og med børn vil det være en god ide at køre til Ellmau eller Westendorf, der har de bedste pister. Der er næsten ingen mennesker i uge 2, man har næsten hele systemet for sig selv. Skiskolen har ansat skandinaviske undervisere til børn, men det er desværre ingen garanti. Jeg vil foreslå hotel Eggerwirt, et meget hyggeligt hotel med skibus udenfor døren. Ellers Hotel Garni-Tenne, også her er børnene meget velkomne. Nortlander Tours sælger rejser til Söll.
Jeg kunne fortælle meget mere om disse destinationer, men skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål, jeg har besøgt stederne adskillige gange.
Med venlig hilsen
Pernille
Peter 26/08 2002 17:40
Sv: Hjælp til valg af destination.
Hej Britta
Jeg har selv været af sted flere gange med mine to drenge. De er nu 7 og 9 år. De startede med ski for et par år siden.
Vi startede i Alperne i St. Johan Pongau, det var et kiks af de store, vi har prøvet andre skisåportssteder i Alperne med samme resultat. Skiskolerene i alperne er ikke specielt børne venlige, og ofte blandes holdenen på skiskolerne med børn der ikke taler samme sprog. Mine drenge var på skiskoler med Italienere, Østrigere, Tyskere, Grækere og Englændere på samme hold. Problemet var at der blev skiftet hold hver dag. Og det er noget der er oplevet flere gange. Samtidig var udfordringerne for store for den alder. Så uanset hvad rejse brochurer ig bureauer skriver, så er mine børn blevet forskrækkede over at løbe på ski, så de har givet det en sidste chance i år.
Vi har hørt fra andre der har haft lignende oplevelser at Norge er løsningen, så det prøver vi i år.
dette blot for at I ikke skal have samme oplevelse, det er så ærgeligt at ens børn for en skæv start, når man nu selv kan lide at løbe på ski.
Held og lykke
Peter
Karin V. 27/09 2002 18:40
Sv: Hjælp til valg af destination.
Hej Britta
Jeg vil foreslå jer Wagrain i Østrig.
Det er meget let at komme til, da autobahnen går næsten lige til døren. Børneskiskolen er m e g e t dansk- og børnevenlig. Lærerne er danske og man kan købe sig til heldagsarrangement, således at man ikke skal skynde sig hjem fra den fjerneste piste, når klokken den er 12. Børnene får frokost i skiskolens hytte. Terrænet er for alle - mænner som koner - det er enormt stort med mange virkelig brede pister - lige noget for os, der gerne vil have fuld valuta for alpedollarne og bruger hele bjerget. Liftkortet gælder til Wagrain, St.Johann in Pongau, Flachau, Badgastein, Hofgastein og Schladming området, og når I selv er kørende, er det jo ingen problem at komme til de yderste områder. Zauchensee, Flachau, Wagrain og St.Johann er forbundet med lifte. Se selv efter på Wagrains hjemmeside, hvor der - så vidt jeg husker - er link til Bergbahnen's hjemmeside. Måske skiskolen er dårligere i St.Johann som Peter skriver, men den er i hvert fald prima i Wagrain. Skiskolens indehaver er dansk gift.
Mht. hoteller /lejligheder kan jeg ikke rådgive. Jeg rejser med Østergårdenes www.sne.nu og skal bo på et familiehotel for 5. gang uge 4 og 5 2003. Bureauet arrangerer også kør-selv og har en del lejligheder i byen. De har glimrende pistevisninger for hhv. kaffeholdet, mellemholdet og turboholdet. Frokosten spise fælles på et i forvejen aftalt værtshus, og så kan man jo bytte hold, hvis man enten har slappet for meget af eller givet alt, man har om formiddagen - og mand/kone tilbringer spisepausen sammen, hvis de kører i forskelligt tempo.
Med venlig hilsen Karin
Ole de Groot 09/10 2004 17:11
Sv: Hjælp til valg af destination.
Vi er 2 familier (4 voksne, 4 børn), som har fattet interresse for Spindlerov Mlyn i Tjekkiet. Men er der mon nogen som kan henvise tl bolig dernede?? (gerne direkte kontakt).
Mvh
Ole