Thomas P. Hansen skrev:
Håber virkelig der sidder nogen kyndige skihajer derude som kan hjælpe mig her.
Har været på ski 8 gange nu og har ca 45 skidage i rygsækken.
Mit niveau er sådan at jeg ikke tænker over om pisten er blå el. sort, jeg skal nok komme ned af det hele.
Offpist har jeg pt. ikke gjort i.
Fart er jeg nogenlunde ligeglad med, dvs. jeg ikke klapper skiene for at komme foran gutterne først til bunden. Går lidt mere op i at arbejde med stilen/teknikken og komme pænt, og sikkert rundt i svingene.
Har hidtil lejet alt udstyr på destinationerne, og min oplevelse er at det meste har fungeret ok for mig, uden jeg har været særlig obs på skilængde, skienes kvalitet osv.
Jeg ved at jeg har fået skiløb i blodet og skal afsted de næste mange år = tiden er inde til køb af mit eget udstyr. Støvlerne er klaret.
Jeg kender diverse argumenter for/imod køb af ski, - man skal prøve på distinationen osv osv - lige på den konto behøver jeg ikke hjælp.
Den rare mand i den lokale sportsbutik som virker meget kyndig, ærlig, oprigtig og hvad en sælger ellers kan være, mener Nordica SUV 8,1 XB i længde 164 cm vil være et godt valg til mig. Jeg er 1,77 / 70 kg.
Skien skulle have en listepris på 4.500,-. Jeg kan få dem for 2.000,-.
Hvis nogen eksperter som læser med her, og evt.kender skien, kan give et bud på om skiens længde, egenskaber mm. passer til mit behov - og om prisen er fair nok, vil det være en super hjælp.