Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Hjælp til nye ski.

Flemming Lemche 15/12 2009 22:52

Hejsa

Jeg er endnu en stakkels person som har brug for nogle råd til hvilke ski jeg skal teste/købe.

Jeg skal på ski for 4 gang her i uge 7 og har i den forbindelse tænkt mig at prøve nogle ski af som passer til det niveau som jeg er på nu.

Sidste år testede jeg 2 par ski af men fik ikke resultat ud af det som jeg havde regnet med.
Første prøvede jeg et par "Fischer RX3 Fire" af som egentlig havde et godt greb og var nemme at dreje på. De begyndte dog ofte at klapre ude i spidsen og virkeder for bløde til min kørsel. De havde også tendens til at miste fart hurtigt på lige strækninger.

Jeg fik dem byttet til et par "Nordica Speedmachine mach 3" som til gengæld var for tunge og hårde. Måske en ski over mit niveau - kan jeg ikke helt vurderer.

Jeg mener selv at jeg er det man kalder øvedet stadiet og har brug for en ski som jeg kan udfordre mig selv på og blive en bedre skiløber.
Skien skal primært være en pisteski med et godt kantgreb så den også kan stå fast på pister med is.

Jeg kører mest på rød eller blå i Østrig, men er også begyndt på sort med succes, uden at det er blevet alt for vildt.

Jeg er 175 cm høj og vejer 65 kg så vi er vel oppe på en ski på mellem 165-170.

Håber i har nogle ideer til hvad jeg skal teste/købe.
Har kigget lidt på:
Fischer Progressor 8+
Fischer Progressor 7+
Head ICON TT 20.0
K2 apache Raider

...Men jeg har ingen ide om det er det rigtige at se på.

Håber i kan hjælpe mig.
/Flemming

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Asbjørn Nissen 16/12 2009 17:44

Sv: Hjælp til nye ski.

Jeg vil anbefale at du kigger efter et par ski der er lidt kortere end du normalt bliver rådet til lad dem gå dig til hagen. Din lave vægt gør at du skal passe på ikke at købe dine ski for lange. Tilgengæld kan du godt tillade dig at købe et par ski der er en anelse stivere end dit niveau normalt ville tillade(Lad dog være med at købe en slalom eller en special slalom ski. Det er ikke ski der vil fremme dit skiløb). Kortere ski er nemmere at styre og de er gode at udvikle sig på. Hvor er du forresten fra så er det nemmere at rådgive dig om hvilken butik du bør besøge

Asbjørn Nissen 16/12 2009 17:50

Sv: Hjælp til nye ski.

PS. du skriver ikke noget om du har støvler. Hvis du ikke har bør du helt klart tænke på at købe dem først. Støvlerne er klart det vigtigste. Ville til enhver tid hellere bruge 1000 eller 1500 kr ekstra på et par gode støvler og så købe et par brugte ski eller billigere ski. En god skiløber kan få noget ud af stort set enhver ski, men hvis støvlerne ikke passer 100% er han eller hun bambie på glat is

Flemming Lemche 16/12 2009 20:42

Sv: Hjælp til nye ski.

Hejsa

Jeg har ikke nogen støvler endnu. Nok mest fordi jeg ved det er vigtigt at købe de rigtige. Jeg har været lidt bange for at købe nogen herhjemme som så sad ad H til når jeg skulle bruge dem. Derfor har jeg kredset lidt om den varme grød, indtil jeg viste noget mere omking hvad det var jeg havde brug for. Jeg vil tro at jeg skal have et par med en flex på 70-80, men om jeg skal have det ene mærke frem for det andet har jeg ikke gjort mig tanket om. Jeg har desværre også en høj vrist som jeg skal tage hensyn til :o(

Nå men jeg bor i Århus og har allerede været i Ski&Surf.
De har pt. udsalg på sidste år varer, men det er jo begrænset hvad der er tilbage. De havde dog et par Fischer RX8 Fire stående, som de sagde var en mulighed.

Lars 16/12 2009 21:41

Sv: Hjælp til nye ski.

Som Asbjørn skriver: glem alt om de ski før du har fået købt dig et par støvler.

Med dit niveau skal du købe støvlerne i Danmark. Her kan du bruge en hel masse tid i butikken og få svar på alle dine spørgsmål uden at skulle tænke på at du mister en hel dag på ski.

Hvis du køber dine ski i en ordenlig butik vil de blive tilpasset til din fod så de sidder som de skal. Surf & Ski giver f.eks. pasningsgaranti, hvis støvlerne ikke sidder som de skal retter de dem til indtil du er tilfreds, eller bytter dem til nogle andre.

Hvis du gerne vil afprøve støvlerne inden du skal afsted, så smut en tur i Ski Arena i Århus.

Når du har fået dine nye støvler vil du have et ordentlig grundlag for at vurdere nye ski. De vurderinger du har lavet i en udlejningsstøvle med et flec på 50 (som sikkert var fire numre for stor) kan du ikke bruge til noget :-)

Flemming Lemche 16/12 2009 21:49

Sv: Hjælp til nye ski.

Hmm, det var faktisk ikke en dum ide.

Mange tak for inputtet, det er faktisk noget der giver mening og som jeg hurtigt kan sætte iværk.

Så får jeg faktisk også prøvet støvlerne inden jeg skal afsted og ved at de sidder som de skal.

Men hvis vi så lige skal vende tilbage til mit oprindelig spørgsmål, er der så nogle ski i vil anbefale jeg skal teste af med de nye støvler, når jeg nu skal afsted ??

/Flemming

Anders Kjær 20/12 2009 20:22

Sv: Hjælp til nye ski.

Jeg vil klart anbefale dig at prøve skiene på destinationen. Lej et par ski for en dag indtil du finder de ski der passer til dig og dit skiløb.

På den måde får du afprøvet skiene i virkeligheden inden du køber dem.

Jeg har brugt denne praksis de sidste gange jeg har købt ski og har derfor ikke haft nogle fejlkøb.

God fornøjelse!

Asbjørn Nissen 21/12 2009 09:04

Sv: Hjælp til nye ski.

Metoden Anders-Kjaer beskriver er den mest effektive metode til at finde den ski der passer dig bedst. Fortæl ham/hende der står i butikken at du overvejer at købe nye ski, men du ved ikke hvilken det skal være. Han vil så leje dig nogle ski som du kan komme og bytte ligeså tit du har lyst. Når ugen er omme bestemmer du dig så for om du vil købe et par af deres ski hvis du vil. Får man normalt lejen gratis. Køber du ikke betaler du ugeprisen for at leje ski. Næsten alle butikker i Østrig, Italien og Frankrig har en lignende ordning.
Jeg understreger dog igen. Køb støvlerne først. Det er så meget vigtigere end skiene!! Desuden viser en stor østrigs undersøgelse at omkring halvdelen af alle udlejningsstøvler er fyldt med fodsvamp. Det har man da ikke lyst til at udsætte sine fødder for!!
Når du kommer fra århus kan det anbefales at tage en tur i Nautic Herning hvis du kommer forbi på de kanter. De har et fantastisk udvalg et af de største og bedste jeg har set. Desuden har de ofte gode tilbud på at få lavet en special fremstillet inderstøvle støvle der kun passer til din fod. Normalt anbefaler jeg ikke at få lavet en lavet en sådan støvle da det er ofte er lidt som at skyde gråspruve med kanoner. Men har man store problemer med sine fødder kan det være den rigtige løsning.

Ole Nørholm 21/12 2009 10:20

Sv: Hjælp til nye ski.

Hej.

Total enig med Anders-Kjær. Og andre. Køb støvler først.

Jeg købte ski i Østrig for et år siden og fik som andre lov at prøve dem en dag U/B - og hvis ikke det var sagen havde jeg fået lov at prøve nogle andre.

Sidst på sæsonen kan der laves kanonkøb i Østrig.

God jul og god skitur når du skal afsted

Arne Bonnesen 21/12 2009 17:47

Sv: Hjælp til nye ski.

Det er egentlig ret enkelt.
Når du prøver skistøvler, skal det føles rigtigt, første gang du træder ned i dem. Tro ikke at det hjælper at gå rundt med dem i nogen tid.
Har du problemer med det, Kan det nogle gange vær nok at skifte sålen ud med en bedre. Evt. få støbt en sål specielt til dine fødder.
Med din skibaggrund, skal du nok have støvler, der ikke er for stive.

Valg af ski er du godt i gang med. Du skriver, at du kan mærke, når de ikke fungerer for dig. Så lej og byt til du finder de rigtige.
Du kan også vælge en anden løsning. Køb brugte ski og sælg dem igen, hvis de ikke passer til dit skiløb. Det er billigere end at leje, men du risikerer naturligvis at skulle løbe en uge på ski, som du ikke er særlig glad for.
En tommelfingerregel er, at brugte ski ikke skal koste mere end 1000kr - også når de er i fin stand.

Lars Ravn 16/12 2009 08:33

Sv: Hjælp til nye ski.

Jeg kan kun anbefale at du går ind i en god skiforretning og fortælle om dine ønsker til hvad en ski skal kunne og ikke mindste være ærlig om din løbe stil. De folk der er i forretningen har som regel testet dem under forskellige forhold, du kan jo lige tjekke om de har været på test tur. Baggrunden for mit råd er at der findes så mange muligheder og så mange forskellige egenskaber i de enkelte ski.
Ellers har jeg med held anbefalet Dynastar contact 8 eller 10 til andre der lyder som dit niveau. Det er en ski som kan det meste og stadig være masser af udfordringer i.
Held og lykke og vær ærlig

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen