Hej skiløber - Er du frisk på en kort skitur i uge 2?

Louise Marie Juon 21/11 2018 20:30

Man kan f.eks. komme 2 personer med fly fra Kastrup til Alpe D´huez i 4 dage på hotel i dobbeltværelse med halv pension til ml. 10.700 - 12.000 kr.
Jeg kan sagtens tage alene afsted men syntes det kunne være smadder hyggeligt at rejse med nogen, og det bliver jo også billigere hvis vi deler værelse. Jeg forsøgte mig med et opslag i facebookgruppen ”tøser på ski” men der var ikke meget aktivitet……

Jeg er startet med at kigge på uge 2 fordi den er billig, men jeg er fleksibel med hensyn til hvilken uge og hvor vi skal tage hen hvis du har præferencer, der er dog visse dage jeg ikke kan, og det kræver selvfølgelig at du giver lyd fra dig. Bliver vi nogle stykker er det bare endnu bedre….

Jeg er kvinde på 42 år som er rimelig nem at omgås. Jeg har to dejlige drenge jeg skal på skiferie med senere på sæsonen, så denne tur er kun for voksne(o; Jeg er en habil skiløber, da jeg har prioriteret skiferien de sidste 20 år. Et par skisæsoner i alperne er det da også blevet til (det var i mine unge dage:o). Du behøver ikke at være super sej på ski, men hvis vi skal kunne køre sammen skal du som minimum føle dig sikker på de røde pister.

For mig er en god skiferie, masser af tid på ski, et smut forbi afterski eller en hygge drink før eller efter aftensmaden. En tur i byen kan da også lokke, men for mit vedkommende ikke hver aften da jeg prioriterer de gode dage på ski.(o:

Imens du tænker kigger jeg videre på mulighederne, men jeg booker nok snart noget så ikke jeg misser et godt tilbud…..Skal du med?

Du er velkommen til at kontakte mig i dette forum eller direkte på lulusoerensen@yahoo.dk. Fortæl meget gerne lidt om dig selv og spørg endelig hvis der er noget du vil vide......

Hilsen Louise

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Danny Mikkelsen 30/11 2018 16:23

Sv: Hej skiløber - Er du frisk på en kort skitur i uge 2?

Hej Louise.

Jeg har sendt dig en mail :-)

Mvh. Danny.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen