Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Michael Alstrup Andersen 23/01 2008 15:27
Hey :)
- Sidder lidt og kigger rundt på ebay.de og skiene her ser jo ganske billige ud, men men men.. Nogle der har erfaringer med at købe ski derinde, feks. ser priserne jo helt absurd billige ud på nye ski fra ski-bilek, får man et par nye ski de priser osv?
På forhånd tak
Arne Bonnesen 25/01 2008 18:39
Sv: Handel på Ebay.de
Jeg har købt ski til hele familien hos Ski-Bilek.
Alle 4 par er købt på auktion på e-bay.de til MEGET fordelagtige priser.
Der har ingen problemer været med levering eller betaling.
To par blev købt med en dag imellem, men blev sendt i en pakke efter emailkontakt til Ski-bilek, hvor en korrektion af bindingsmontering også blev klaret.
Jeg var lidt bekymret for at skulle betale med bankoverførsel i stedet for med Visakortet, med det gav ingen problemer, selv om der ikke er den samme sikkerhed.
Alle pakker er afleveret på min adresse, og jeg har kunnet følge forsendelsen på nettet.
Jeg kan derfor kun anbefale e-handel med Ski-Bilek.
Pk 23/01 2008 15:46
Sv: Handel på Ebay.de
For et par dage siden var jeg i kontakt med en dansk skibutik vedr. service af ski og køb af støvler.
Han var nemlig interesseret i at vide om de aktuelle ski var købt i Danmark.
Da jeg spurgte nærmere fortalte han, at de billige ski der sælges til Danmark ofte er 2. sotering. Desuden oplyste han, at de kan være monteret med forkert bindingsskinne eller at sålen ikke er planeret og således er svære - måske umulige - at lave service på.
Om oplysingerne er korrekte, eller om det kun er for at skræmme, skal jeg imidlertid lade være usagt.
Men fremover vil jeg selv være væsentlig mere opmærksom på, at spørge ind til hvad det præcis er jeg køber.
Michael Alstrup Andersen 23/01 2008 16:06
Sv: Handel på Ebay.de
Men du har ikke selv erfaring med handel på ebay?
Casper Johansen 23/01 2008 16:54
Sv: Handel på Ebay.de
jeg har lige købt et par nye ski på ebay.de, helt uden problemer.
skien er i perfekt stand, i original indpakning.
jeg har sparet ca 3000kr. på at købe skiene på ebay.
Martin Hansen 23/01 2008 17:01
Sv: Handel på Ebay.de
Hey..
På ebay.de er det jo selvsagt ikke kun danskere der køber deres ski.
Og at de der sendes til dk skulle være 2 sortering lyder nu nærmere som en lille forsmået dyr dansk skiforhandlers skræmmekampagne.
Jeg har selv lige investeret i ski fra selvsamme ski-bilek.de på ebay.
Kun godt at fortælle.
Jan 23/01 2008 17:06
Sv: Handel på Ebay.de
Hej. Lige før jul købte jeg både ski og støvler og kunne proppe godt 4.000,- ned i lommer til tant og fjas på vores ferie. Der var problemer med leveringen fra ski-bilek, da fragfirmaet havde lavet hul i kassen. Jeg skrev til ski-bilek, og han svarede hurtigt, at jeg bare skulle modtage skien, og hvis der var problemer, ville han sende nye samme aften. Så efter min mening SSUPER service. Derudover giver han to års garenti på hans varer, og du skal udfylde et skema, så han kan montere bindningerne rigtigt. Det eneste er, at han kun handler via bankoverførsler, og det tager jo lidt tid. De varmeste anbefalinger til Ski-bilek herfra!
God jagt.
Mvh
Jan
Michael Alstrup Andersen 23/01 2008 17:10
Sv: Handel på Ebay.de
Priserne på ski-bilek, er det dem der står i annoncen under auktionen eller den pris auktionen ender på?
N 23/01 2008 17:12
Sv: Handel på Ebay.de
Jeg har også selv købt et par Rossignol 9S og et par Fischer RX8 hos Ski-bilek via Ebay. Jeg vil sige at service fra Ski-bileks side af er dårlig, men det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at deres marginer er meget små og de tjener deres penge på mange handler, der glider så gnidningsfrit som muligt. Med de priser som man giver især i begyndelsen af sæsonen, så er det meget nærliggende at ressonere, at det er 2. sorteringer eller lign.. Jeg har dog svært ved at forstille mig, at Rossignol eller Fischer ville sælge 2. sorteringer af nogle af deres topmodeller - det er jo ikke tøj. Men man skal selvfølgelig aldrig afvise noget især, når priserne er så lave.
Min erfaring med Ebay og Ski-bilek er, at man skal gøre sig overvejelser om, hvad man vil købe og købe det samt gennemføre Afterbuy, som det hedder. Man kan vælge at overføre pengene via bankoverførsel eller Paypal (4% gebyr). Når man modtager track'n'trace, så kommer den store øvelse - nemlig det uduelige fragtfirma DPD. De levere ikke til private husstande i Danmark, så man får et brev, hvor der står, at de har prøvet, at levere det, men at der var ingen hjemme. I december og januar fik jeg 5 af disse breve fra dem. I brevet står der, at man skal omdirigere pakken til en firmaadresse, hvor den kan afleveres mellem 8-16. Den ene pakke forsøgte de at aflevere kl. 730, hvor der ikke var nogen på adressen, og efterfølgende sendte de den tilbage til Tyskland, hvilket kostede mig ekstra fragt. Så du skal være opmærksom på dette.
Martin Hansen 23/01 2008 17:15
Sv: Handel på Ebay.de
Det er forskelligt hvordan de ligger prismæssigt.
Nogle er ren auktion, andre auktion med en her og nu pris, og endelig en fast pris.
Det kan bedst betale sig at købe dem på auktion.... Jeg havde ikke den ringeste forstand vedr. ebay, og mit skoletyske lader meget tilbage at ønske.
Men sæt dig ned og følg nogle auktioner for sjov, og pludselig giver det hele lidt mening.
Men bestem dig inden auktionen for en maks. pris du vil give. Man bliver hurtigt revet lidt med.
Sattack 23/01 2008 17:50
Sv: Handel på Ebay.de
Hej
Jeg har handlet flere gange på ebay og mest skiudstyr nærmere sagt :
2 skihjelme, 3 ortovox rygsække, 2 par skistøvler og 5 par ski, samt andre har fået råd om hvilke ski der passer dem og efterfølgende købt.
Det har været helt uden problemer og tilfældigt har det mest været ski-bilek.
Det med 2 sortering har jeg aldrig hørt om eller oplevet. Nogle ski kan man dog slet ikke finde på en producents hjemmeside !! Det er en produktionsski som ikke bliver solgt i forretningerne, og der forefindes heller ingen test på dem. Eller lageret lige skal tømmes, så nyt design og ud til internethandel ?!
Og hvordan kan det nu være ? Tja internethandel bliver mere og mere udbredt så hvorfor ikke udnytte den situation. Er skiene så gode nok ?
Jeg tror ikke nogen producent er interesseret i at ødelægge deres navn, så det er formodentlig godt nok.
Så man finder ud af om kvalitet er helt i top, ved at gå ind på deres hjemmeside for at finde dem der. Google er jo også super til at finde informationer på.
Også vil jeg kraftigt fraråde at gå ind i en butik og f.eks prøve skistøvler, og efterfølgende købe dem billigere på nettet. Det er dyrere i DK grundet told osv, men der er ingen grund til at spilde en prof -ekspedients tid og Know how. Hvis du er førstegangskøber så brug en butik, surf & ski, snowfun i Roskilde og alle de andre som findes.
Jeg ved hvad jeg vil have og udnytter så nettets muligheder ....
Schi Heil, St Anton we come saturday :D
Sattack 23/01 2008 18:07
Sv: Handel på Ebay.de
N, så lige dit indlæg.
Du skriver ikke hvorfor du har en oplevelse af dårlig service fra ski-bilek !?
Ved køb af ski sendte jeg information om mine støvler (mondo point) og pengene. Jeg kunne så følge hvor langt min bestilling er kommet også med DPD som du selv er inde på. Jeg var heller ikke hjemme ved ankomst, men har enten aftalt tidspunkt eller et sted de kunne ligge dem.
Men sådan er der så meget med forskellige oplevelser.
Martin. Jeg har kun købt på auktion, men som du selv er inde på så følg med og kom aldrig over et beløb som du har sat for. Enig !!
N 24/01 2008 09:41
Sv: Handel på Ebay.de
Min dårlige erfaring skyldes, at jeg bød på et par ski, som viste sig at være en pigeski, hvilket de ikke havde oplyst. Vi skrev lidt frem og tilbage og jeg valgte at købe den alligevel, men der opstod nogle problemer, da jeg efter Afterbuy gerne ville tilføje bindinger. De havde lange svartider, og til sidst valgte de bare at slette auktionen, selvom det eneste jeg ventede på var en mail med en ny faktura, hvor der var bindinger på. Min umiddelbare erfaring er, at det køre glat ligeså længe, der ikke er ændringer eller behov for at "lave om" på bestillingen. Det største problem er helt klart fragtfirmaet (DPD)...