Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

----> Guider på destinationerne..

Me 17/12 2005 22:31

Jeg skriver da jeg har noget jeg lige må ud med :)

Jeg har selv arbejdet som skiguide i alperne i en sæson hvilket var den fedeste oplevelse nogensinde, det er der ingen tvivl om.

Undrer mig dog over hvor mange voksne danske mennesker som virkelig "lægger hovedet på hylden derhjemme" når de tager på ferie. Jeg var en af de yngre guider og var virkelig forbavset over hvor mange MEGET underlige spørgsmål man kan få og ikke mindst hvad folk kræver af én når man er guide.

Som guide er man ude i cirka 5 måneder og det er HÅRDT arbejde og der er ikke særligt meget søvn. Derfor synes jeg ikke, at man som gæst, kan forvente at en guide er 100% smilende 24 timer i døgnet. Vi gør det BEDSTE vi kan men eftersom man på de 5 måneder ikke har noget ferie, vil der selvfølgelig være uger hvor man bare ikke er oplagt til noget men selvfølgelig kæmper en brav kamp med sig selv for at give gæsterne den optimale oplevelse.. Men det syntes ikke som om at mange gæster havde dette i baghovedet. Det var de mærkeligste krav og spørgsmål der ofte blev stillet hvilket virkelig chokerede mig! Jeg lærte af det, og har mødt mange forskellige slags mennesker på de 5 mdr hvilket har været positivt!

Synes bare at nogle flere virkelig skal tage hensyn til guiderne på destinationen! De arbejder for næsten ingen penge og er en gratis service for DIG på din ferie, prøv at tænk selv FØR du spørger guiden for han/hun har mange ting i hovedet og er (ofte) ny i "faget"...

GOD SKIFERIE....og håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne, skulle bare lige ud med det:)

Og glædelig jul også....

Kommentarer:
Der er i alt 18 svar i denne forumtråd.

Heidi 21/12 2005 20:08

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej Anders,

Jeg giver dig absolut ret og det er en svær størrelse at skulle diskutere... Men ja virkelig ubehøvlede gæster skal man absolut sætte en grænse for. Der er jo ingen grænser for hva de kan forlange eller hvilke urimeligheder de udsætter guiderne for. Og ja en guide der er fast på en destination burde have en uges ferie eller bare fri til at fyre den af på ski/board en uges tid.... Jeg har arbejdet på hotel og vi fik 1 uges ferie og kom hjem til dk og det var virkelig dejligt, alle skulle have den mulighed.

Go´sæson

Hilsen Heidi

Anders 18/12 2005 01:05

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej

Du glemmer at gæsterne i uge 13 har betalt ligeså meget for deres rejse (ca.) som gæsterne i uge 2. De forventer (med rette) at få samme serviceniveau som gæsterne i uge 2 får. Man ved godt hvad man går ind til når man får et job som guide. Man kender udemærket premisserne (man er "på arbejde" fra man står op til man går i seng) og jeg mener på INGEN måde at man kan retfærdiggøre forringet service overfor NOGLE gæster fordi "man er træt", og jeg mener SLET IKKE at man kan forvente af NOGLE gæster at DE skal tage hensyn til GUIDEN. Jeg synes dit syn på det virker meget egocentreret!!!

JA, gæsterne pakker fyldte kufferter med alt muligt, og de fleste lader hjernen blive derhjemme, og det er derfor der er guider på destinationerne. Hvis gæsterne alle var perfekte og fornuftige mennesker, der kunne klare alt selv uden problemer, ville der ikke være brug for en eneste guide i alperne eller andre steder. Rejsebureauerne ansætter ikke guiderne for at give DEM en god oplevelse for livet, de ansætter guiderne for at give GÆSTERNE den service de har betalt TUSINDvist af kroner for. Det gælder bare om at prioritere sin energi, så den varer ved hele sæsonen igennem.

/anders

Heidi 18/12 2005 10:36

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej Anders,

Er enig i mange ting har vært på sæson 3 gange, men en guide er ikke bare på job fra han står op til at han går i seng....nej han skal op om natten med gæster til læge og på hospital, hvis der er behov for det...Her den manglende søvn som ofte er irritationsmoment overfor gæster hvor man synes de har langt ude dumme spørgsmål..!!

Men ja en guide skal vide hvad han går ind til i 5 måneder, det er benhårdt. Mange ved ikke hvad de går ind til fra starten af. Og vil nok gerne arbejde som guide af de forkerte årsager; fest, farver, druk og scor!!

God jul!!

Heidi

Anders 18/12 2005 10:48

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej

Er enig i det sidste du skriver, man skal vide at det ikke er lutter lagkage. Men måske man bare skulle tage den manglende søvn og de irriterende gæster som en del af oplevelsen, istedet for at vende det hele til noget negativt og energikrævende. At en gæst skal til læge midt om natten er jo i og for sig ikke gæstens skyld...

Men jeg er også af den overbevisning at guider og andre sæsonarbejdere i alperne (eller where-ever) er nødt til at sørge for at tage pusterum hvor de bare slapper af og er langt væk fra gæsterne. Det er igen det der med at få kanaliseret sin energi ud så den varer ved hele sæsonen igennem.

Har selv kun været afsted 1 sæson, og skal afsted 2. sæson 1. januar, men jeg kan udemærket huske en del episoder med direkte urimelige og uforskammede gæster. Man skal selvfølgelig ikke finde sig i hvad som helst, men set i bakspejlet så var det hele bare en del af den kæmpe oplevelse det er at være afsted sådan en sæson på ski.

Jeg glæder mig helt sygt til at komme afsted nu her, og det har jeg gjort de sidste 7½ måned, og det er der ikke nogen som helst urimelige gæster eller andet godt-folk som kan spolere!

/anders

Me 18/12 2005 13:04

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Det er sådan set lige meget hvilken uge det er i, for energi niveauet kan være lavere i uge 3 end i uge 13... Jeg synes bestemt ikke at man var træt sidst på sæsonen, det begynder man bare virkelig at nyde det fordi man (desværre) kan se en ende på en fed vinter!

Jeg synes bestemt ikke at jeg skrev det for at lyde ego-centreret og jeg har (heldigvis) heller ikke haft mere end max 2 ubehagelige oplevelser med gæster ud af en hel sæson...
Men... der bliver ofte talt ned til guiderne og man kan høre gæstens nedladenhed i stemmen hvilket er meget ubehageligt. Mange gæster "bruger" guiden hvilket ikke er meningen. Vi er der for at hjælpe og guide og gør alt hvad vi kan....og gør virkelig også alt hvad vi kan!
Men man skal bare huske at det er en ekstra service for dig på din ferie.
Har selv været på kør-selv-ferier i over 10 år med familien og har aldrig rejst med guide-service. Der fandt vi sku selv ud af problemerne i Alperne og i Sverige og Norge. Der var ingen kære guide at ringe til i løbet af natten eller skælde ud på fordi ens egen forsikring ikke dækker over stjålne ski.

Det er nedladenheden, som mange ofte har fra start af, der gjorde mig trist og den måde man ofte blev anklaget på fordi man ER guide og ER til deres hjlæp.

tomba 18/12 2005 13:43

Sv: ----> Guider på destinationerne..

det med at tale nedladende er nok et typisk dårlig dansk vane. mange skiløber der tager til de dyre steder er tit velhavende direktører eller nogle forkælede møgunger som er vandt til at få alt hvad de peger på og tror de er bedre end alle andre, derfor regner de ikke en hård arbejdende guide for noget som helst.....og det er tit også dem der ALDRIG giver drikkepenge!!!!

Rasmus Hornemann 19/12 2005 02:22

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Jeg tror folk glemmer arbejdsgiveren i denne situation. Nu har jeg været i Tignes de sidste 2 år i uge 7. Først med Ski-Extreme, hvilket var en oplevelse udover det sædvanlige. Kort fortalt var vi i nærheden af 2-cifret buskifter, busser der 2 gange var ved at glemme os, manglende indhold i lejlighed, forsinket nøgleudlevering og liftkortudleverings osv osv osv. Disse ting var vi naturligvis ikke tilfredse med og beklagede os til dem i havde kontakt med: guiderne. Nogle af dem prøvede at forstå os og kunne godt se det hele var noget rod, mens andre slet ikke kunne håndtere situationen. Det hele kulminerede med at vi en dag sad på samme bar som guiderne til et af deres møder og overhørte nogle temmelig usympatiske ting om os selv. Meget af dette tror jeg afstedkommer af et sindsygt arbejdspres og manglende ledelse fra arbejdsgiveren, men såsandelig også guider som ikke er deres opgave voksen.

Året efter var vi så afsted med Østergaardernes ski og rejser. Her starter det også med at "gå galt", da afgangstidspunkt bliver flyttet frem med 1 time, hvilket ikke kan lade sig gøre for en af vores deltagere. Hvad gør Østergaard? Jo de foreslår at de henter vedkommende i bil og indhenter bussen og får ham med. Sådan løser man problemer som arbejdsgiver. Vi havner så desværre i bus med en ungdomsskole og de formår at smide en fuld dåseøl op på min jakke, så da jeg finder den om morgenen når vi når frem så lugter den af helvede til og ser ud som bare fanden. Hvad gør guiderne.. de låner mig en skijakke til jeg kan få min egen vasket. Igen super service på deres helt eget initativ. Hele vejen igennem super service fra nogle prof guiderne som altid havde humøret i orden også til sidst hvor vi skulle hjem og en af vores desværre ikke kunne finde ud af at møde frem til afgangstidspunkt.

Og nej jeg er ikke ansat hos Østergaardernes eller lignende, men essensen i denne lille historie er at det var min klare opfattelse at Østergaarderne havde langt bedre ledelse fra arbejdsgiveren samt nogle lidt ældre og mere erfarne guiderne. Pointen er at hvis man som kunde vil have den bedste service så lad være med at tage det billigste altid. Prisen og kvalitet hænger ofte sammen. Der er simpelthen forskel på hvilke forhold rejseselskaberne byder deres guider og nogle ansætter simpelthen alt for unge guider der ikke kan klare at arbejde i et så stresset miljø.

Kim 19/12 2005 10:18

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Ja - alt er vel skrevet.

At være guide giver ingen penge, men oplevelser. Vil man være fri for klager og problemer, så skal man ikke være guide.
Kunden har altid ret - så kan man bagefter svine dem til i sit eget hovede.

Længere er den ikke...

Me 19/12 2005 14:00

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Selvom kunden altid har ret, er der stadig ingen grund til at tale nedladende....

mlangdahl 19/12 2005 15:53

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Jeg tror at det Me vil er at sige:" prøv lige at opfør jeg lidt ordentlig over for guiderne," og det må jeg altså give hende ret i, og det er sådan set lige meget hvor man befinder sig. Man bør altid have respekt for andre og anerkende andres arbejde, lige meget om det er til en fest, i supermarkedet eller det er overfor en guide.

Jonas 19/12 2005 18:31

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Jeg har også noget galde, jeg skal af med:

Jeg synes 95% af de guider jeg har mødt har været deciderede amatører.
De vil helst se godt ud, flirte med gæsterne, stå på ski og drikke hjernen ud om aftenen.
Hvis man som gæst har et nemt spørgsmål er det ok. Hvis man har et kompliceret spørgsmål, så har de ikke tid til at undersøge det og så bliver man smidt rundt mellem 3-4 guider for til sidst at give op og selv løse problemet.

Så hvis et rejsebureau vil sælge til mig, vil det være en fordel, hvis de ingen guider har. De er alligevel altid i vejen!

Sattack 19/12 2005 20:28

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Det er ledelsen som er problemet.

I et job som guide er man ansat til at servicere kunderne. Enhver kunde kan være ligeglad med hvordan dine lønforhold er, om du er træt af dine kollegaer, eller bare træt efter en lang nat i byen. Man har betalt for at kunne kunne benytte guiderne i tilfælde af tvivl, rådgivning og løsning af eventuel problem.

Det er derfor ledelsens opgave at fortælle enhver som bliver ansat, lige gyldig i hvilken stilling, hvad der er i vente og fylde den ansattes " rygsæk " op med information om hvorledes enhver situation tackles.

Som Kim ovenstående har skrevet er jobbet som guide ikke det bedst lønnet andet end rig på oplevelser - og det er ledelsens opgave ligeledes at informere om det .......

Me 19/12 2005 20:36

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Wow!

Må man spørge om hvem du har rejst med... for på den destination hvor jeg var var vi fem forskelllige danske bureauer og der var bestemt ingen der var sådan som du beskriver.
Tror du har været meget uheldig... Der er skam mange komplicerede opgaver der bliver løst jeg kunne nævne utallige!

Nicolai 31/12 2005 01:43

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej Heidi,

Har nogle spørgsmål ang. dit arbejde som guide, hvor du har arbejdet, med hvem osv. Er der en mailadresse jeg kan skrive til?

Mvh.

Nicolai

Jonas 19/12 2005 20:53

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Jeg bliver nødt til at påpege, at det kun er min mening... Andre har sikkert ikke samme oplevelser som mig.

Men nu har jeg ikke kun rejst en gang. Det er vel blevet til 45 skiture og cirka samme antal ferierejser om sommeren indenfor de seneste 20 år.

Jeg ved virkelig ikke om jeg skal hade eller elske når følgende sker:
Guiden stiller sig op i bussen og fortæller, at man ikke må drikke vandet fra vandhanen, at hvis man er to personer så kan den ene tage kufferterne, mens den anden går ind og får værelsesnøglen og hvis der er noget, så må man endelig sige til.
Hver gang griner jeg lidt inde i mig selv og tænker... Børn...

Så jeg kan tilslutte mig koret af dem der har skrevet, at guider generelt er for unge og uerfarne. Hvordan skulle de vide, hvad det gule sygesikringskort dækker eller hvor den lokale tandlæge bor, når bare de ved hvor baren med de lækreste bartendere befinder sig...

Sattack 19/12 2005 21:03

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej Jonas
Jeg vil ikke som du skære alle over en kam. Jeg er ret sikker på og har også selv oplevet seriøse og velinformerende guider fra forskellige bureauer. De har haft den rigtige indstilling til jobbet og er blevet " guidet " rigtig hjemmefra.
Med din erfaring og måske også indstilling, er det bedste vel at arrangere hele turen selv ?!

Me 19/12 2005 22:02

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Hej Jonas..

Vi havde en hel måned til at lære destinationen at lære at kende inden de første gæster kom, så vi skulle vide hvor tandlægen lå, nummeret til Europæiske samt kunne booke ski-timer til interesserede...og dette blev udført mange gange i løbet af sæsonen! Lyder som om du har rejst med noget low-budget, undskyld, men det kan jeg slet ikke nikke genkendende til, desværre. Standarden var langt højere der hvor jeg arbejdede og mindst 80% af vores evalueringsskemaer var til top-karakterer fra gæsterne... Er ikke uddannet guide, men det har også noget med personlighed og modenhed at gøre om man kan klare det selvom man er en af 'de yngre'...

Er ked af at høre at du har haft så dårlige oplevelser for det er langt fra standarden hos de fleste guider!!

Kim 21/12 2005 08:33

Sv: ----> Guider på destinationerne..

Nu er det så også forskellige, hvor meget folk bruger guider. Nogle tror jo de lige kan hjælpe med alverdens problemer, mens andre jo stort set ikke er i kontakt med dem - og heller ikke ønsker dette.

Nogle guider er det bedre end andre - og som regel er de ældre bedre, mens de "grønne" guider ofte ser ud som om de er faldet ned fra månen og ikke ved hvad ben de skal stå på

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen