Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

God, forholdsvis billig destination

Mads 25/01 2006 14:17

Hej alle..

Jeg er sammen med en kammerat i gang med at arrangere næste års skitur. De rejsende bliver i alderen 16-21, og vi regner med at blive cirka 50.

Vi søger et område hvor der er en god stemning i byen for folk i vores aldersgruppe, men selvfølgelig også et område hvor vores pengepung kan følge med.

Jeg har selv været i Val Thorens og Zillertal, og skal nu til Val Thorens igen her i uge 8. Val Thorens er et super fedt sted, men priserne er for høje i forhold til hvad vi har i sinde næste år. Her var prisniveauet meget bedre i Zillertal.

Vi har tænkt lidt på Livigno, som jo som bekendt er toldfrit område. Jeg er så også blevet anbefalet Ischgl og Canazei, hvilket stiller i et lille beslutningsdilemma.

Hvis nogle kunne give et bud ville det være super lækkert! Det er bestemt ikke en nødvendighed at det bliver et af de ovennævnte, men hvis i har kendskab til nogle af disse omræder ville det være fedt hvis i kunne sammenligne dem lidt..

Mvh Mads
www.young-tours.com (Under opbygning)

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

SSH 25/01 2006 14:40

Sv: God, forholdsvis billig destination

Hej Mads,

Ischgl er et forrygende sted, men billigt kan man absolut ikke sige at det er - tværtimod.
Ischgl er (desværre) meget besøgt at nyrige russere, og det påvirker klart priserne.

Jeg har også været i Livigno og Canazei, men det er så mange år siden at jeg ikke kan sige noget om prisniveauet.

Mvh
SSH

Mads 25/01 2006 14:46

Sv: God, forholdsvis billig destination

Nu ved jeg ikke om du har været i Val Thorens så du eventuelt kan sammenligne med prisniveauet der?

Hvad koster en halv liter fadøl f.eks. Ja eller en pizza for den sags skyld..

Bare for at have nogle priser at sammenligne

Marianne 25/01 2006 16:39

Sv: God, forholdsvis billig destination

Prøv Saalbach, det vil I ikke fortryde ;o) Har været der 2 gange med Højmark Rejser og Team Benns, og de er begge superdygtige til at arrangere det hele.

Hej fra Marianne

Kasper 25/01 2006 18:09

Sv: God, forholdsvis billig destination

Livigno er toldfrit, og derfor er sprut, øl, sodavand osv. meget billigt.

Kasper 25/01 2006 18:11

Sv: God, forholdsvis billig destination

Og genialt skiløb!

Sophie B 25/01 2006 18:15

Sv: God, forholdsvis billig destination

Pengepungen taget i betragtning når man er i Jeres aldersgruppe, så vil jeg ikke anbefale Ischgl.
Ischgl er et fantastisk sted med nye, moderne lifter, lækker by etc., men ikke en decideret "gymnasie-destination". Det er pænt dyrt, regn med min. 5500 kr. for bare at komme dertil, og publikummet er af selvsamme grunde en del ældre.
Det samme gælder Saalbach og St. Anton.

Badgastein skulle være en god ungdomsdestination, priserne er mere rimelige, til gengæld er der vist lidt buskørsel rundt til de forskellige ski-områder. Jeg mener Højmark Rejser har deciderede ungdomsture dertil (FunkyTours tror jeg de kalder det).

Livigno er en god festby, det koster ingenting hverken at købe drikkevarer i supermarkeder eller på diskotekerne. Det er nu et par år siden jeg har været der, men da kostede 1 liter vodka i supermarkederne 25-30 kr., diskotekerne havde ikke "dobbelt-op" men "halv-pris", da det stort set ikke var muligt at få plads til dobbelt-op i glasset... desuden har de ingen aldersgrænse ude i byen.
Ski-området er ikke voldsomt stort, men der plejer altid at være god sne, så det kommer selvfølgelig også an på hvor meget I lægger vægt på det ene og det andet.

Avoriaz er ret billigt at komme til når man tænker på hvor stort og godt skiområde der er. Mange gymnasier har ture dertil, og bliver I en 50 stykker skulle det bestemt ikke være svært at få en fantastisk tur!
Jeg synes, man får utrolig meget for prisen i Avoriaz. Kan ikke huske prisen på drikkevarer i byen, men var der selv i 2.g, og erindrer ikke at vi følte vi blev flået.

Hvis I bliver så mange, kan det også blive lidt et spørgsmål om at kunne indkvartere så mange i nærheden af hinanden. I østrig er boligkomplekserne ikke så store f.eks.
Prøv at kontakt f.eks. Ecart Skitours (www.ecart.dk), de har speciale i grupperejser.

Mads 25/01 2006 18:35

Sv: God, forholdsvis billig destination

Tusind tak for det meget gennemførte svar, Sofie B..

Det bliver helt sikkert modtaget med åbne arme når valget af destination skal falde..

Jeg er ved at blive lidt positiv overfor Livigno må jeg nok sige :)

Da jeg var i Zillertal oplevede jeg præcis det du snakkede om med Østrig og de store afstande. Vi var 16 gutter afsted med ungferie, og afstanden mellem os var al al for stor. Faktisk over en kilometer.

Ideen var lidt at vi selv skulle arrangere i år. Jeg har selv arrangeret både igennem ungferie og nortlander (i år), med den overbevisning at det må kunne gøres billigere. Hvis man kigger på alle de udgifter et bureau som nortlander har til lønninger, leje af lokaler og de rabatter de er villige til at give kontaktpersonerne, så er jeg meget overbevist om det er tilfældet.

Vi skal i år give 4195,- for at komme til Val Thorens (6 dages lokalt liftkort, transport, ophold) og som repræsentanter har vi fået stort liftkort i 8 dage uden beregning. Derudover har vi fået en frirejse pr 20 tilmeldinger (5% pr mand), hvilket jo bliver til mange penge når vi er så mange som vi er.

Med et par gode aftaler må det simpelthen være muligt at få en god pris :)

Sophie B 26/01 2006 14:36

Sv: God, forholdsvis billig destination

Hvilke uge er I afsted?

Kig på www.ecart.dk, der angiver de nogle meget lavere priser både for gymansieture og universitetsture til Val Thorens inkl. det samme.

Har selv arrangeret med Nortlander i gymnasiet, det var god service, arrangementer osv., men har ingen anelse om deres konkurrencedygtighed mht. pris, da jeg efterhånden er blevet lidt ældre og det er andre steder og andre ting vi lægger vægt på nu.

Mads 26/01 2006 14:45

Sv: God, forholdsvis billig destination

Turen gennem Nortlander er allerede på plads.. Vi stryger afsted fradag d. 17/2 kl 10:30 fra Køge st. - altså uge 8..

Så det er for sent at ændre noget der..

Men Nortlander tilbyder simpelthen så mange ting der gør de i mine øjne har været de mest attraktive.. Vi har fri entré på Malaysia/Beach Mountain, picnic og stand-up..

Så den tur er på plads.. Nu er det næste år der skal arrangeres..

Jesper 29/01 2006 11:59

Sv: God, forholdsvis billig destination

Kitzbühel er utrolig godt, og billigt!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen