Michael skrev:
Hej.
Jeg har besluttet at købe mit eget snowboard, men har fundet ud af, at det er lidt mere indviklet end først antaget. Jeg holder mest af at køre i pulver, men tilbringer da også en del tid på pisten, og en smule i parker. Så jeg går ud fra, at jeg skal have et all-around-board. Jeg har stået på board 5-6 uger og har tidligere lejet. Jeg har fundet ud af, at der findes både freeride og freestyle boards, så mit spørgsmål er, hvilken type board vil passe bedst til mig. Og hvis jeg fx vælger et freestyleboard er det så helt elendigt til at køre i pulversne, eller vil det være en forskel, jeg ikke vil mærke?
Og er der nogen der kan fortælle mig hvilken type board, der er den mest anvendte (og derved hvilken type board, jeg højst sandsynligt har stået på, når jeg har lejet, det er jeg nemlig ikke klar over)
På forhånd tak!
Mvh
Michael