Annette skrev:
Jeg så i går et par smarte ski i Intersport Rossignol Fun III. Ekspedienten kunne fortælle at de er rigtig gode, at de er nemme at køre så man ikke bliver så træt i benene og meget andet. Men specielt at det for piger gør en stor forskel.
Jeg har i forvejen et par Rossignol Power Axium Super som er 5 år gamle, de er såmænd udemærkede, men jeg bliver jo træt i benene - for når jeg endelig er afsted på ski, står jeg hele dagen, jeg skal jo have noget ud af det ;o)
Spørgsmålet er så om der er nogen her, der har erfaring for at det rent faktisk er muligt at mærke forskel på om det er dameski eller unisexski, bliver man mindre træt, og er det nemmere at dreje og manøvrere på blandet underlag - eller handler det i virkeligheden om teknik (det har jeg faktisk regnet med hele tiden, og tænkt at det andet var salgsgas).
Og nej, det bør altså ikke være træning hjemmefra der mangler, jeg laver faktisk meget, netop for at kunne holde til det......
Håber at høre fra nogen, der ikke skal sælge mig et par ski :o)
Mange skihilsener
Annette