Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Annette 02/12 2007 22:47

Jeg så i går et par smarte ski i Intersport Rossignol Fun III. Ekspedienten kunne fortælle at de er rigtig gode, at de er nemme at køre så man ikke bliver så træt i benene og meget andet. Men specielt at det for piger gør en stor forskel.

Jeg har i forvejen et par Rossignol Power Axium Super som er 5 år gamle, de er såmænd udemærkede, men jeg bliver jo træt i benene - for når jeg endelig er afsted på ski, står jeg hele dagen, jeg skal jo have noget ud af det ;o)

Spørgsmålet er så om der er nogen her, der har erfaring for at det rent faktisk er muligt at mærke forskel på om det er dameski eller unisexski, bliver man mindre træt, og er det nemmere at dreje og manøvrere på blandet underlag - eller handler det i virkeligheden om teknik (det har jeg faktisk regnet med hele tiden, og tænkt at det andet var salgsgas).

Og nej, det bør altså ikke være træning hjemmefra der mangler, jeg laver faktisk meget, netop for at kunne holde til det......

Håber at høre fra nogen, der ikke skal sælge mig et par ski :o)

Mange skihilsener
Annette

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Jesper 03/12 2007 13:44

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

En dameski har en del fordele i forhold til en unisexski. Men også dameskiene imellem er der forskelle i henhold til stivhed, drejeradius osv. Men en ren dameski er kendetegnet ved:

1) dameskien er lettere rent kg-mæssigt - hvilket betyder der ikke er så meget ski at flytte rundt med på pisterne...

2) bindingen på en dameski er flyttet længere frem og hævet en smule i den bagerste del af bindingen - kvinder og mænds tyngdeepunkt ligger forskelligt - kvinders har større tendens til en bagvægt.

3) Forskien er blødere hvilket giver et nemmere indsving.

Om man så synes dameskien er en løsning er jo op til den enkelte. Kan være med til at gøre skiløbet lettere men er man en dygtig skiløber kan man lige så godt vælge en unisexski - vil jeg i hvert fald mene!

Anna 03/12 2007 19:24

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Hejsa

Tror at det du vil mærke mest ved at vælge en dameski er at bindingen er flyttet fremad. Dvs. at du ikke behøver at slide så meget på syrebasserne for at holde vægten fortil... Jeg ved dog ikke hvor meget det betyder i praksis. Jeg tror det er lige gyldigt hvilken ski du vælger så vil du få ondt i stængerne - det er jo en del af charmen :-)

Jeg har det også personligt sådan at jeg ikke kan finde en dameski som jeg synes er 'god nok'. De fleste er bløde og ikke stive nok. Hvis du er dygtig skiløber eller kan lide fart over feltet så vælg en herreski i stedet :-)

Good luck

Annette 04/12 2007 16:08

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Tak, jeg er enig i at det er godt at kunne mærke benene, at det hører med, jeg vil bare også gerne kunne stå fra onsdag.....

- jeg kan godt li' bemærkningen om kvinder og bagvægt - det giver da lidt mening :o))

Nå, men jeg er jo ikke helt ung (44) og har kun stået på ski de sidste 7 år = 7 uger. Det er vel det man kalder let øvet - øvet, nyder at svæve ned af de blå, eller suse ned af en velpræpareret rød uden for mange pukler, - hvis der er pukler/is går det også, bare ikke så hurtigt.....
jeg tager nu også gerne en sort hvis benene er gode og den ser fornuftig ud.

Med andre ord jeg kører ikke agressivt, heller ikke specielt hurtigt - selv om jeg gerne vil have lidt mere fart på, måske lidt for forsigtigt (jeg falder i hvert fald aldrig :o)).

Så fordelen ved en dameski skulle netop være at den var lettere at køre. Hvis en unisex-ski er mere stiv og det betyder at der kan komme mere fart og flere hurtige sving så er det ikke vigtigt i forhold til at en dameski måske er nemmere at manøvrere også i mere besværlige forhold

Så spørgsmålet er om der er nogen der rent faktisk har mærket den forskel ?

Annette 14/12 2007 10:29

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Skriver bare denne for at få den lidt højere op i systemet

Jeg var lidt længe om at få den godkendt.....

Det kan jo være der er nogen der har erfaringer :o)

-Annette

Jesper 15/12 2007 19:24

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Hej Anette

Jeg har med stor succes købt Dynastars ski til kvinder til min egen kone. Hun er nu endt op i deres topmodel.

I en alder af 43 og en gammel alvorlig knæskade nyder hun skiløbet hele dagen med et stort smil på læben. Og hun er teknisk meget velfunderet.

Så jeg kan klar anbefale Dynastars dameski-serie. Hvorfor ikke få den hjælp som en sådan ski kan yde og dermed kunne give den mere gas.

Anna 16/12 2007 19:18

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Hejsa

Efter at have læst lidt mere om dig, så tror jeg også at en dameski giver god mening... Jeg tror at det er rigtigt at du ikke behøver komme så langt ned i knæ for at få vægten på forski, så hvis du ikke kører aggressivt så tror jeg at dameskiene giver fin mening for dig... Desuden er de jo flottere :-)

mvh
Anna

Arne 16/12 2007 20:35

Sv: Forskel på ski til piger i forhold til unisex

Hej

Måske er det ikke så meget skiene, der er afgørende, men din stil og din aktivitet.
Hvis du løber intensivt hele dagen, er det ikke så undetrligt, at du bliver træt og øm - også med god forudgående træning. Tænk på at du er på ski ca. 6 timer dagligt. Hvornår træner du 6 timer dagligt?
Måske skal du tænke på at løbe lidt mindre intensivt, når du er på skiferie. Især de første 2 - 3 dage.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen