Forskel på Atomic race 8 og SL9

Benny Burmester 02/01 2007 17:17

Nogle der kan fortælle mig om forskellen på Atomics SL9 og Race8? Er klar over at Race8'eren er en billigere ski. Er det en begynder-ski? mener at have læst dette et sted. har prøvet SL9'eren med stor tilfredshed, så bliver man skuffet ved en race8?

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Carsten 02/01 2007 23:19

Sv: Forskel på Atomic race 8 og SL9

Hej.

Allerførst. De 2 ski du sammenligner - har ikke samme anvendelsesområde.

SL 9 er en kortsvings-ski (spec.slalom) og Race 8 er en storslaloms-karakteristik. Altså kan den istedet sammenlignes med GS9.

SL9 talje er 123-65-103
Race 8 er 108-65-94.

Begge mål ved ca. 160 CM. LÆNGDE. Som det nok kan aflæses betyder det en mindre svingradius på SL9 - den er ved denne længde 11 m. mens den på race 8 er ca. 14-15 m. I 174 har den 17 m.

Det er sådan set den største forskel.

Men en race 8 er så også en tak blødere, lettere o.s.v. Altså mere komfort, men mindre aggressiv, f.eks. på is.

Man kan sige, at Race 8 er mere all-round - carve, idet ægte storslalom er endnu flere meter på radiussen.

Hvis du vil have mere power = SL9 - men mere allround - til større sving - så vælg GS 9. Ellers hold dig til SL9, som du er glad for.

Du kan regne med, at Atomics topski hedder 12 - og så går det nedefter.
9 er stadig race-lignende ski, men ved 8 og 7 bliver det den bløde mellemvare.

Begge dine valg er gode ski.

Ellers go´fornøjelse.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen