Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Pelle 21/02 2005 10:19
Hej,
Jeg er ved at være MEGET træt af de forhold man bydes på når man flyver og overvejer derfor selv at arrangere min tur derned...
Jeg har overvejet selv at booke fly og transfer... men så ender man stadig i en proppet lufthavn og i en transferbus...
Er der nogen der har erfaringer medat køre selv?
Hvor lang tid tager det?
Hvad koster det?
Har i overnattet på vej derned?
Hvad med parkering dernede? Inde eller ude?
Jeg skal måske lige oplyse at turen altid går til Frankrig...
Pelle
Mie Nielsen 21/02 2005 10:48
Sv: Erfaring med kør-selv??
Hej Pelle.
De gange jeg selv har kørt til Frankrig har det helt sikkert været en succes. Alt efter hvor I skal hen i Frankrig, skal i nok regne med 10-14 timer fra København incl. lidt tid til pauser og lidt mad undervejs. Så hvis man kører hjemmefra først på natten, er man dernede og klar til ski om eftermiddagen - og undgår den dumme trafik. Så overnatning burde ikke være nødvendigt.
Alt efter benzinforbrug, færgepriser osv, tror jeg du skal regne med godt 1000 kr. t/r pr. bil.
På www.viamichelin.com kan man få en nøjagtig rutebeskrivelse, der viser afstand, tid, benzinforbrug, vejafgift, vejarbejde, ja alt...
De hoteller jeg har boet på, har haft en parkeringskælder (til ca. 5 euro pr. dag)
Håber du kan bruge det til noget.
Alberto T 21/02 2005 12:53
Sv: Erfaring med kør-selv??
hej!
Kør selv ER den bedste mulighed! Hvis ellers du ejer eller har tilgang til en bil du stoler på.
Book/find selv hotel via nettet
Hvis du/I er flere voksne og skiftes til at køre - så stopper man kun for at tanke.
Valgfrihed til at gøre hvad man vil - hvornår man vil også forlænge eller forkorte ferien, skifte område midt i ferien etc.
Internettet understøtter det hele og gør faktisk bureauer overflødige på længere sigt.
mvh
Jens
Nadja 21/02 2005 13:22
Sv: Erfaring med kør-selv??
Hej,
Kør selv er og bliver, den fedeste måde at køre på skiferie på. Var i Avoriaz sidste år, det tog ca. 13 timer til byen Thonon som ligger for foden af bjerget. Vi tog en overnatning her til ca. 400,- og kørte de resterende få kilometer op af bjerget dagen efter. Friske og udhvilede.
Vi parkerede gratis i byen Prodains, hvorfra man nemt kan tage en kabinelift op til Avoriaz. Alt efter hvor i byen man skal bo kan man tage enten en hestevogn eller en slæde til bagagen, byen er nemlig bilfri.
Det er ret dyrt at parkere i Avoriaz, defor denne løsning.
Dette har helt klart været den fedeste måde at rejse til alperne på for os.
Håber at det hjælper dig i din planlægning.
Nadja
Niels J. 21/02 2005 13:23
Sv: Erfaring med kør-selv??
Hej Pelle
Jeg har, ligesom de andre, også gode erfaringer med kør-selv ture.
Vi har de sidste par år kørt både til Tignes og Hemsedal, og alle gangene har været en succes.
Mht. prisen, så vil jeg dog mene at Mie's bud på prisen er MEGET optimistisk. Med mindre du kører super-økonomisk i en VW Lupo, og laver et langt flyvehop over f.eks. Rødby-Puttgarten så du slipper for færgebilletten, så kan du på ingen måde holde udgiften på 1000 kr. t/r. Det passer måske meget godt med en tusse hver vej (i Lupo), hvilket også stadig er billigt hvis man er 3-4 personer i bilen.
Nå, men Lupo eller ej, så er det en rigtig god ide at køre selv, men lige præcis i år skal du nok lige være opmærksom på, at der jo er faldet rigtig meget sne i alperne, så kørselsforholdene kan godt være noget anstrengte. Er du en rutineret bjergbillist, så gør dette nok ikke så meget, men som nybegynder skal du nok lige checke de lokale vej -og vejrudsigter inden turen bestilles.
Vi har ikke overnattet undervejs nogle når vi kører, men vi har også været minimum to, der kan skifte mellem kørsel og søvn undervejs.
MVH
Niels
Nadja 21/02 2005 13:26
Sv: Erfaring med kør-selv??
P.S.
Byen Prodains ligger så lavt at der heller inen sneproblemer er her.....
Morten 21/02 2005 13:54
Sv: Erfaring med kør-selv??
Hej
Vi var 4 personer i en bil til canazei i italien sidste år. Turen var på lidt over 1300 km, og vi kørte i gennemsnit 15-16 km på literen. Vi måtte af med ca. 750-800 kr. pr person t/r.
Men så husk også lige at give en skilling til vedkommende som ligger bil til. Der vil jo utvivlsomt være et mindre slid på bilen efter sådan en tur.
Mvh
Morten
SAttack 21/02 2005 14:18
Sv: Erfaring med kør-selv??
Hej Pelle
De sidste mange år (14 tror jeg nok) har jeg kørt sydpå. Mest til Frankrig med skift mellem De 3 dale (Meribel & Val Thorens) og hovedsagelig Val D'Isere, dog enkelte afstikkere til andre steder i Frankrig.
Vi har altid booket direkte, og navnlig nu hvor de fleste har fundet ud af at ved brugen af en god hjemmeside forhøjer de belægningsprocenten, er det nemt at finde et godt sted afhængig af behov.
Tranporttiden tager mellem 13 - 17 timer afhængig af tidspunkt og forhold. Du skal regne med at tanke 5 gange.
Jeg har aldrig overnattet på turen derned, ej heller nu hvor der et kommet børn til. Teknologien overvinder kedsomheden ved brug af bærbar eller dvdafspiller til film. På et tidspunkt knalder de brikker :-)
På det seneste har vi parkeret indendørs enten via udlejer (inkl. i pris) eller offentlig. I Val Thorens koster det 550 kr. pr uge.
Modsat dig prøver jeg i år at flyve til Alpe D'Huez med Bureau, så jeg håber det bliver bedre end dine oplevelser. Jeg har heldigvis været afsted i uge 2 :-)
/ S Attack
ulla 21/02 2005 14:54
Sv: Erfaring med kør-selv??
Ja, det er rigtigt dejligt at køre selv, nogle gange overnatter vi (hvis turen går til Frankrig) og nogle gange ikke (hvis turen går til Østrig). Under alle omstændigheder får vi også stået på ski om lørdagen på den måde. Det er jo det, det hele drejer sig om, ik:)
Casper 22/02 2005 20:11
Sv: Erfaring med kør-selv??
nok fordi jeg er alene chauffør, så vil jeg lige sige at den første dag er Fucked for ham/hende der har kørt hele vejen.
Men som alle siger.. det ER den eneste måde at tage på ferie.
ulla 23/02 2005 14:35
Sv: Erfaring med kør-selv??
stakkels dig - det er hårdt at køre så langt (Østrig eller Frankrig) alene. Jeg har prøvet det med en skadet mand ved min side
S Attack 23/02 2005 20:08
Sv: Erfaring med kør-selv??
Ulla for satan, du har ben i næsen :-) og på den nye Adidas solbriller ? Tag din mand med ( eller en andens ) til Alpe D'huez uge 13, så gi'r jeg en kølig med sidevogn. Det tager kun 14 timer i bil !!
ulla 24/02 2005 12:51
Sv: Erfaring med kør-selv??
Det er da bare så ærgerligt, at min ferie i år går til Meribel, Mottaret i uge 12. Men bortset fra, at en kølig med sidevogn jo altid er herligt, og at jeg desværre må takke nej, glæder jeg mig - og ja, vi kører selv :) med overnatning lige på den anden side af den franske grænse. Rigtig god tur til dig også. Mht brillerne tror jeg, at de er vældig gode - sådan virker det i al fald. Jeg glæder mig til at prøve dem.
S Attack 24/02 2005 21:14
Sv: Erfaring med kør-selv??
De 3 dale ..... har været der de seneste 3 år, dog i Val T. Heldigvis for dig er Meribel en langt mere hyggelig by. Har selv været der for år tilbage. Rigtig god tur, og kør forsigtig. Og husk til alle Jer der kører. Ved bare den mindste træthed når man sidder bag rattet, er det ind ved første raststelle.
Ses på pisterne eller på vandet
Ulla 28/02 2005 13:08
Sv: Erfaring med kør-selv??
Iøvrigt vil jeg lige tilføje, at det er vigtigt, at man medbringer diverse fødevarer til den lange tur - herunder er gulerødder og pillede appelsiner en god ting i stedet for chokolade og colaer!