Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Ole 14/12 2006 16:39
Hej – jeg håber ikke eksperterne er blevet trætte af at give råd.
I år vil jeg forkæle mig selv med et par nye ski og har selvfølgelig nogle stykker i kiggerten, håber i kan hjælpe med gode råd.
Fakta:
Jeg er 50 år, 195 cm, 95 kg, har godt 10 uger på ski.
Mine nuværende ski er K2 Marc SC 165 cm.
Ønske:
En allround ski, som skal kunne køres ”kontrolleret i al tærren”, men naturligvis uden, at de bliver ustabile i høj fart. 95% pist og 5% ”off-pist”. Off-pist betyder for mit vedkommende små afstikkere fra pisten. Den skal være letkørt, dvs. en man ikke skal være ”over” hele tiden, men skal også kunne tage lidt mere aggressivitet. Mit problem er opkørte pister med meget trafik, hvor jeg synes det er vanskeligt at holde farten nede (ikke fordi K2'erne skal have skylden). Ski med lav svingradius/”bred skovl” befinder jeg mig godt på. Pris max 4k.
Min bruttoliste er:
- Fisher RX8
- Rossignol Zenit Z9
- Dynastar D Stinct plus
- Salomon CrossMax 10
- Dynastar Contact 9.
alle i 170cm.
Jeg ville gerne prøve-før-køb på skisportsstedet. I januar går turen til St. Johan, men jeg kan ikke finde ud af hvad butikkerne dernede kan tilbyde, hverken mth. pris, ski eller mulighed for at prøve-før-køb – så køb herhjemme virker lidt mere overskueligt, der er jo også mange gode tilbud derrude.
ole
Leif Rasmussen 15/12 2006 22:02
Sv: Endnu et spørgsmål om køb af ski
Hej Ole
vi deler ca. vægtklasse, jeg har et par uger mere på ski, men har har lige været på en testtur, i uge 45.
Mit forslag er først atomic supercross 10/12 med beta 5 opbygning, nu håber jeg at jeg husker navnene rigtigt, men de nye beta 5 ski fra atomic kører fantastisk, har selv atomic metron B5, men så meget offpiste, lyder det ikke som om du går efter, metronB5 er halv/halv ski meget agressiv, så superscrossen burde passe dig, der var generel tilfredshed over den på hele holdet.
Ellers K2 moto serien er der flere gode emner, det jeg har prøvet holder hele vejen hjem.
Nu siger du 5 % udenfor pisten, vær opmærksom på at tendensen er til mere og mere offpiste, og skienes teknologi gør det mere og mere tilgængeligt, så kan man jo blive fristet, tag det med i dine overvejelser, K2 apacheserien indeholder flere meget fine allmoutainski, ligesom atomics metronmodeller i den forbindelse er "fremtidssikret", med 10 uger på ski og en engageret indstilleng kommer man hurtigt tæt på pudderet, det frister og er meget sjovt!
Ps. husk at passe på bjerget, hvis du går pudder.
God ski jagt/tur
Leif
Ole 16/12 2006 12:43
Sv: Endnu et spørgsmål om køb af ski
Hej Leif – tak for responsen
Jeg har selv kigget på SX serien og kan også se i div. tests, at Beta 5 teknologien er vellykket. SX 12 tror jeg er lidt for meget ”ekspert” til en 50årig, som skal slappe af sidst på dagen. SX 10 har en svingradius på 16,5m @ 173cm og jeg tror en kortere radius vil passe mig godt. K2’er har også fået fine anmeldelser, men så vidt jeg kan se, har de også en svingradius på ca. 16m.
Interessen for skicross-typerne skyldes det bløde flex i forskien (let at få fat med), men stadig god stivhed i resten af skien (godt stabilt kantgreb til min vægt) – det er i hvert fald salgstalen i butikkerne. Holder det?
Under alle omstændigheder kommer 10SX B5 på bruttolisten.
Marc 16/12 2006 13:35
Sv: Endnu et spørgsmål om køb af ski
Hej Ole.
Det er altid en god idé at prøve skiene før du køber dem, så er man nemlig helt sikker på at få de rigtige ski. Derfor synes jeg bestemt at du skal købe dem dernede.
Og nu hvor turen går til Østrig, vil jeg opfordre dig til at se på et par Kneissl ski.
Det er så vidt jeg ikke noget man kan få herhjemme. Men de bliver lavet i Tyrol, så de er rigt repræsenteret i de østrigske skibutikker og udlejninger.
Du skriver at du ønsker en ski der er primært til piste, men med små afstikkere.
Jeg vil derfor anbefale dig at se på et par Kneissl White Star, da de er perfekte til netop dette formål.
Jeg er selv i samme størrelse og vægtklasse som dig og var den lykkelige ejer af et sådant par (model 01/02) indtil i vinters, hvor de endelig, efter to fulde sæsoner og ca 10 uger sidenhen, gav op. Og så var det endda et par tidligere udlejningsski. Det siger en del om kvaliteten, synes jeg.
Jeg var rigtig glad for dette par ski og er sikker på at du vil blive det samme, hvis du beslutter dig for at prøve dem. Desuden får du rigtig meget ski for pengene, da de prismæssigt ligger lavere end større mærker som Atomic og Salomon.
Du kan se mere på følgende adresse: www.kneisslandfriends.com
M.v.h.
Marc