En 4-6 uger på ski

Peter Lauridsen 22/08 2017 12:01

Hej allesammen.

Jeg står i den situation, at jeg går på universitet til daglig hvor jeg læser medicin. Jeg elsker at stå på snowboard, og fik sidste år vildt meget lyst til at prøve mig af i flere uger. Da jeg jo som sagt læser til daglig, kan jeg ikke tage afsted en hel sæson, men har dog 5 ugers vinterferie ca. og dem kunne jeg godt tænke mig at bruge på snowboard.

Jeg har selv sparet lidt penge op, men kunne dog selvfølgelig godt tænke mig, at det ikke kom til at koste en formue, så jeg ville høre herinde hvad/hvor i kan anbefale mig at søge hen/forhøre mig?

Hvis det er muligt at få et lille job der måske dækker en smule af omkostningerne, ville det jo klart være at foretrække.

Jeg har selv kigget lidt på Frankrig og Canada, men sidstnævnte er nok lidt urealistisk, trods det kunne være rigtigt fedt, når det ikke er en hel sæson vi snakker om.

Jeg tænker at tage afsted efter d. 24 december, og starter i skole igen i starten af februar, men det gør ikke noget hvis jeg misser en uge.

Håber nogle kan pege mig lidt i den rigtige retning.
Tak på forhånd.

Mvh. Peter

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Kasper Kjeldgård 22/08 2017 15:26

Sv: En 4-6 uger på ski

Det er en vildt god plan. Hold fast i den, selvom det formenligt i visse momenter ser svært ud :)

Har du overvejet at tage en kammerat med? Det er fedt at lære lokale at kende, men det kan være lidt svært på 5 uger. Alternativt kan du fx her på Skisport gøre opmærksom på, hvornår og hvor du befinder dig, så du potentielt har et par buddies at køre med i nogle af ugerne. Det kan også være, at du gerne vil deltage i dit studies årlige skitur, og derfor skal være i nærheden af deres destination. Det gir dig også muligheden for at vise dine nye skillz (beklager teenage-stavemåden).

1) Du kan overveje at købe et liftkort til et stort område - fx Espace Killy i Frankrig - så der både er rigeligt med terræn (onpiste og offpiste selvfølgelig) og en by med en størrelse, der øger sandsynligheden for, at du kan finde et job (jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre at finde et deltidsarbejde, hvor du føler, at du har nok tid til at snowboarde). Måske du kan bruge din uddannelse til at finde et arbejde? Det aner jeg af gode grunde ingenting om :)
2) En lidt dyrere plan er, at du ikke har en fast base, men 'jagter' den gode sne rundt i Østrig, Schweiz og/eller Frankrig. Det kræver en god bil, som du potentielt kan overnatte i.

Hvis du fremlejer dit værelse og tager et SU-lån (gratis penge) er Canada måske indenfor økonomisk rækkevidde, og i så fald er det så absolut en god ide, også i "kun" 5 uger. I Canada er det her gode muligheder Whistler (møg dyr), Banff (dyr), Big White, Revelstoke, Red Mountain og Whitewater.

Martin 28/08 2017 10:49

Sv: En 4-6 uger på ski

Hey Kasper

gi et kald 42207664 jeg kan måske hjælpe med bolig

Martin

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen