Dynastar kontra vølkl dilemma

Ulla Petersen 05/02 2015 11:25

Jeg har to par ski i samme længde 140 cm til en pige på 11 år som skal bruge disse næste vinter, men det er måske lidt vildt at have to par i samme længde, men så ser jeg på dem at de har meget forskellig tal OG nu kommer så mit spørgsmål hvilke er bedst til hende , hun har ca 60 skidage i bagagen, kan komme ned ad alle pister og kører lidt uden for pisten, pukler.

Dynastar har data : 87-64-100 radius 13 meter, vølkl har data : 104-67-92 radius 12.4

Hvad betyder tallene? hjælp. På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Ulla Petersen 05/02 2015 11:26

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Hun er 148 cm høj og vejer 36 kg

Jool 05/02 2015 22:32

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Hej Ulla

Jeg tror at du vil få det svært ved at finde nogle som vil give dig et svar på dine spørgsmål, dels på grund af de manglende informationer omkring de 2 ski, her tænker jeg specifik på modelnavn samt årgang, det andet spørgsmål, hvor du gerne vil have en teknisk forklaring på de måltal som du beskriver, her vil en teknisk forklaring, som er rent teknisk, kunne blive en langhåret affære, en pædagogisk forklaring kan nemt blive overfladisk og hullet,
men selvfølgelig skal du ikke lades helt i stikken, så her er der en link der med garanti kan give dig nogen basisviden, når du har læst denne, så kan du jo i dette fora, skrive hvilken af de 2 ski du skal beholde
jool

Carsten Hansen 05/02 2015 23:09

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Hej Ulla

Du skriver ikke hvilken model det handler om, Wølkl skien er en bagatel bredere end Dynastar, dreje radius næsten ens
1/2 meter forskel. Med målene er det ligegyldigt hvilken man vælger. da det er kortsvings ski, mener jeg de bør være hage
Højde.
Hvis,skiene var feks. radius 18 vil 140 cm. Være fint, det kommer an på vægt i forhold til højden. Skiene må ikke være for
Stive , så kan løberen ikke trykke kanterne ned på pisten. Børn kan bruge skiene max 3 år så,er de nok blevet for korte.
Mål på ski det største tal måles efter spidsen, derefter talje , og så bagskien derfra opstår svingradius.
Tag din datter med til forhandler, find ud af om det skal være radius 13 , så finder i en ski med et spænd der passer til
Hende, helst ikke for bløde, når hun kan køre alle farver

God skitur

Carsten

Frederik 07/02 2015 14:56

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Husk, at skiene er børneski Carsten ;) Jeg tvivler på, at den lave drejeradius er et udtryk for, at vi har med en SL ski, at gøre ....

Jeg kan tilslutte mig Jool, medmindre vi ved hvilke modeller det drejer sig om og evt. årgang, så er det helt umuligt, at sige noget om hvilke der vil egne sig bedst :)

Mvh
Frederik

Ulla Petersen 07/02 2015 16:36

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Begger par er købt brugt. Kan man se på dem hvilken model de er?

Frederik 07/02 2015 18:58

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Det skulle gerne stå på dem, ellers må du igang med, at se billeder igennem. Det kan godt tage lidt tid :)

http://www.ski-review.com/

Ulla Petersen 07/02 2015 19:56

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

nu har jeg set på dem, dynastar står der team speed på (de er hvide med meget blåt), og på volkl står der chiaca - (de er pink). har søgt på det gode link, men må nok give op og erkende at børn står på ski og kører lige godt på det ene, som det andet par.
havde håbet at kunne luge lidt ud i udstyret. en famile på 4 med 14 par skistøvler og 11 par ski......mmmmmm

Jool 08/02 2015 08:52

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Hej Ulla
det er altid en god ide at få luget lidt ud i sit gear, sæt det evt til salg på Dette fora til en fornuftig pris, så kan det være at du kan glæde andre med noget billigt og din pung med lidt kontanter, disse kan evt bruges til at købe et par brugte ski næste år til din datter.

Jeg ville vælge at beholde vølkler skien ene og alene fordi den har de bredeste mål og dermed flyder lidt bedre ovenpå sneen når det er uden for pisten, men det er næsten hip som hap hvilken du vælger ud fra dine indledende oplysninger
jool

Ulla Petersen 08/02 2015 09:15

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

tak for svar. dynastarene er til salg herinde, da de er blå og datteren jo gerne vil have de pink(volkl).

i mit hoved er dynastar "discount" mærke. men det står for egen regning ;-)

Frederik 08/02 2015 11:38

Sv: Dynastar kontra vølkl dilemma

Ulla: den Dynastar ski du har er en børne udgave af vel nok deres mest anerkendte pisteski - 'Dynastar omeglass'. Det er en ski som blandt andet bliver brugt i worldcuppen når de kører slalom og stoslalom. Sååå... Det er rigtigt, at Dynastar ihvertfald tidligere har været kendt som et lidt billigere mærke, og har haft ry for mest, at lave billige udlejningsski, men det er nok ikke helt rigtigt mere, specielt ikke lige med den omtalte model ;)

Men Volkl er helt sikkert godt mærke, ingen tvivl om det!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen