Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Rene Birk Laursen 09/11 2009 14:57

Hejsa

Jeg har været forbi den lokale skibutik og kigge lidt på ski (sidste års modeller) og står nu og kigger lidt på Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4.

Jeg kører p.t. kun pister og mit niveau er "røde pister på vej over på sorte". Jeg har kun ca. 15 dage på ski, men har nok haft meget let ved at lære det. Jeg er ca. 185cm og vægten siger 115kg og jeg er 40 år. Jeg var på ski første gang for et år siden, men kom alligevel afsted tre gange i sidste sæson. Jeg har p.t. allerede booket to ture i den kommende sæson og mon ikke der kommer en lang weekend mere :-)

Jeg overvejer at købe ski fordi jeg synes der skal bruges mange penge på leje, når jeg gerne vil af sted ca. 3 gange om året.

Spørgsmålet i mit hoved er om 10'eren er for meget piste og om 4x4'erne er for svær på pisterne for mig. Jeg vil gerne lidt udenfor pisterne, måske sidst på sæsonen i år eller til næste år. Ikke noget rigtig vild offpist, men måske ud og snuse til pudder, hvis det nu er der alligevel :-)

Gode råd modtages meget gerne og gerne fra folk der ejer disse ski.

På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 9 svar i denne forumtråd.

Joos 04/12 2009 19:07

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Tilykke med dem...

Det er par fede ski du har fået dig ;o)

Joos 22/11 2009 20:14

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Lækre støvler du har valgt, hjelmen kender jeg ikke...

Jamen så er det jo oplagt at leje en 4x4 og prøve dem af dernede, rigtig godt tur ;o)

Mvh. Joos

Joos 14/11 2009 20:24

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Nu er det jo meget individuelt hvad man syntes der passer til en selv.

Jeg selv havde valgt 4x4'eren, simpelthen fordi det er den mest alsidige, og ikke går af vejen for en tur uden for pisterne, samtidig er den på pisterne en meget underholdende ski, der er let at lægge på kant, og med et ganske fornuftigt greb i pisten.

Contact 10 er nu også en fantastisk ski, men den er ikke helt så alsidig (i min lille forstokkede verden ihvertfald, smag og behag er jo som sagt meget forskellig)

Når nu du skriver at dit niveau er rød til begyndende sort, vil jeg gætte på at du inden længe vil begynde at forsøge dig med noget lidt udfordrende offpiste, og der er 4x4'eren klart den bedste.

Jeg prøvede iøvrigt begge ski sidste år, en dag på Contact 10'eren og 3 dage på 4x4...

Idag har jeg lige købt Atomic D2 Race SL, og den glæder jeg mig SINDSYGT meget at teste af...

God sæson...

Joos

Snemanden 15/11 2009 11:01

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Hej!

Ussehasseda og med risiko for at få høvl...

Begge de ski du kigger på, er fanatastiske ski til den avanceret skiløber, der har styr på teknikken.

Med al respekt for din kunnen efter 14 skidage og lysten til Off-pisten, (det forstår man) er du bedre tjent med en decideret piskeski i mellemniveauet. Skal nok være lidt stiv, da du er en "stor" dreng ;).

Tag undervisning, her vinder du mere og blivere en endnu bedre skiløber end ved at købe et par "overkill" ski, som ikke hjælper dig i din udvikling.

Just my 2 cents...

Bedste skihilsner

Rene Birk Laursen 15/11 2009 12:03

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

@@ Joos:
Tak for input. Jeg er nok mest til 4x4, men er er dog i tvivl om den bliver for svær for mig indledende.

Da du har kørt begge ski, kan du så fortælle lidt om hvor svær 4x4 er i forhold til 10'eren? Her tænker jeg mest på hvor meget bedre ens teknik skal være for at ikke at "fejle" på 4x4'eren?

@@ Snemanden:
Også en tak til dig for dit svar. Jeg er helt med på dine råd og det er netop derfor jeg er i tvivl om hvorvidt 4x4'eren er for ambitiøs til mig på nuværrende tidspunkt. Det skal siges at jeg har været på skiskole alle tre gange jeg har været afsted. Jeg mine ambitioner er ca. 10-20 dage ski pr. sæson. Derfor vil jeg også være træt af at købe et par ski som jeg vokser fra for hurtigt.

Dette er ikke nemt. En option kunne jo være at købe 10'eren nu og bruge dem som pisteski og hvis/når jeg kommer til offpist, så købe et par ski til det.

hmmm..... tænke, tænke, men ikke for længe - jeg skal til Sölden om 14 dage :-)

De bedste hilsner og ønsker om god sne og høj sol

Rene Birk Laursen 24/11 2009 18:45

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Hej Joos

Jeg har lejet et par Contact 10 hos Nautic i Herning, som jeg tager med til Sölden i weekenden. De havde desværre ikke et par 4x4.

Så finder jeg da ud af hvordan 10'erne er.

Jeg vender tilbage efter weekenden.

MHV

Rene

Joos 18/11 2009 22:59

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Hej igen

Jamen snemanden har en pointe...

Dog syntes jeg ikke nogen af de to er specielt krævende, det er selvfølgelig et par gode ski du foreslår, og de er som jeg tidlige nævnte meget nemme at lægge fra kant til kant (læs: reagerer hurtigt) og det stiller selvfølgelig lidt krav til dig som skiløber. Mister du først kontrollen, så går det forholdsvis stærkt med at komme en tur i sneen.

Men har du en ordentlig grundteknik, mener jeg ikke nogen af de to foreslåede vil være et problem for dig at løbe på. Du vil dog nok skulle vænne dig lidt til dem, specielt hvis du indtil nu har kørt på almindelig standard udlejningsski, men efter lidt tilvænning vil du opleve at træerne FAKTISK gror ind i himlen. ;o)

Af de to par ville jeg stadig vælge 4x4'eren, min kone var med sidste år, og hun har indtil nu 4 uger på ski, og på trods af at mine ski var 5 cm. længere end det hun normalt løber på, syntes hun de var rigtig sjove at løbe på (hun lånte dem på en tur fra toppen og ned én gang).

4x4 er ikke svære at løbe på end 10'eren, så imellem de to... Tag 4x4'eren...

Har du forresten købt hjelm og støvler???

Ellers så start der, de er meget vigtigere at eje selv end ski...

;o) God sæson

Joos

Rene Birk Laursen 19/11 2009 10:32

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Hej Joos

Mange tak for dig svar. Jeg tager som sagt til Sölden om en uge på en lang weekend med 7 kammerater og jeg har besluttet mig for at vente med at købe ski til jeg kommer hjem fra den tur.

Jeg bliver mere og mere overbevist om at den skal være 4x4'eren jeg skal have. Om det bliver sidste eller dette års model er jo hip som hap. Det er kun grafikken der er ændret, har jeg fået at vide.

Man kan selvfølgelig sige at jeg smider lidt penge efter skileje nu, men på den anden side så ved jeg at der er booket endnu en uges skiferie i uge 10 og hvis jeg nu køber ski har efter første tur, så kan det jo være man bliver "nød" til at komme afsted inden for at prøve de nye ski :-)

Jeg har købt hjem (RED Trace) og støvler (Lange Fluid 120), så næste skridt er ski :-)

Endnu en gang tak for dine input - de har været værdifulde.

Jeg håber du får en god sæson på dine nye ski.

Rene

Rene Birk Laursen 03/12 2009 13:25

Sv: Dynastar Contact 10 eller Contact 4x4

Hejsa,

så er jeg hjemme igen efter en kanon tur til Sölden med højt solskin fredag og lørdag og rimeligt vejr søndag.

Som sagt havde jeg et par Contact 10 med derned og dem var jeg rigtig godt tilfreds med. Da jeg leverede dem retur i tirsdags, tilbød den flinke mand i Nautic i Herning, at give skilejen i rabat på et par ny Contact 10 (sidste års model). Det blevt derfor til en hurtig handel og en julegave til mig selv:-)

Nu kan jeg så bare ikke vente til jeg skal afsted igen. Der er planlagt en tur i uge 10 med en gruppe venner, men der er jo laaaang tid til uge 10. Jeg er nok nød til at overtale min bedre halvdel til en lille weekend-tur inden da :-)

Med de bedste ski-hilsner

Rene Birk Laursen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen