Mikkel skrev:
Hej Snevenner.
Jeg går og overvejer at købe mig et par nye skistøvler. Da mine fødders form til tider kan være lidt vanskelige, har jeg selvfølgelig været ude at prøve lidt forskelligt og er endt op med 2 par der går an.
Det ene par er Dalbello's Voodoo, som i mine øjne også er de pæneste, men er en Freeride støvle.
Det andet par er Atomic's Hawx 100, som også sidder ganske ok, men er ret så grimme (igen en personlig mening).
Atomic får ret gode anmeldelser rundt om på nettet og virker som et oplagt valg, da jeg pt står ca. 80-85% på pister.
Jeg har dog de sidste par gange taget flere og flere afstikkere ud i den bløde sne og finder det umådeligt sjovt at dreje rundt, køre baglæns og forsøge mig med noget der ligner hop når chancen byder sig.
Derfor hælder jeg lidt til Voodoo'en, men jeg ved ikke helt om den er for "blød" til mig når der skal races på pisterne?
Er der nogle af jer, som har erfaringer med nogle af disse støvler?
Håber i kan hjælpe.
Med ønsket om god sne.
Mikkel