Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Tommy 20/10 2003 12:21
Hej jeg skal købe mig et par gode carvingski og har disse to i kikkerten. Det er modeller fra 2002/3. Jeg har stået på ski i 2 uger og kan køre på alle farver almindelige pister. Jeg ved godt de måske er lidt over mit niveau, men det er også en udfordring at kunne beherske dem og gider ikke skifte en begynderski ud om en eller to sæsoner
Ski og priser:
Salomon crossmax 9 pilot + s710 bindinger og stave 2999,-
Fischer sceneo 400 booster + f11 spheric bindinger og stave 3299,-
Det ville være fedt at høre jeres meninger eller erfaringer om og med skiene.
mvh Tommy
martin 20/10 2003 22:14
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
Jeg har ikke prøvet de ski du nævner, men jeg synes sgu også at du skal vente med at købe nye ski, til et godt tilbud byder sig. Du skriver at du kun har kørt to uger, så jeg vil mene at det er lidt for mange penge at give for ski allerede nu. Hvis du endelig vil købe nogen, så drop de to modeller der, og køb et par ski til let øvede på tilbud. Jeg har lige købt et par Salomon Teneighty (02/03) + bindinger til 1299 kr., ikke at det er et par ski for dig, men et bevis på at ski kan fåes meget billigere end de to modeller du har foreslået.
Held og lykke med skikøbet alligevel...
Thomas 22/10 2003 14:49
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
Hej Tommy.
Jeg er helt enig med Martin. Hvis du skal købe ski, så vent til de gode tilbud kommer - altså de rigtige gode.
Men jeg ville, i dit tilfælde, slet ikke købe ski. For I og med at du fortsat er begynder/let øvet vil du også udvikle dit skiløb eksplosivt de næste mange gange du er på ski - og først på et senere tidspunkt finder du ud af hvilke type ski der passer dig. Samtidig er der en rivende udvikling indenfor ski-industrien, denne udvikling kan du kun følge hvis du enten har rigtig mange penge eller hvis du lejer ski.
I mine øjne skulle du hellere gå ud og købe dig en god støvle, da en sådanne vil kunne bruges i mange sæsoner.
Held og lykke med det.
Tommy 22/10 2003 15:54
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
Tak for responsen indtil videre.
Okay, jeg har købt støvler. Men hvor kan jeg evt. lede efter et godt tilbud?? Og er der nogen der vil foreslå en anden ski. Jeg vil gerne have mine egne.
Arne Bonnesen 25/10 2003 20:31
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
Hej Tommy
Det er lækkert at have sine egne ski, men du kan ikke købe på andres erfaringer.
Lej først de ski som du mener du vil købe.
I de fleste udlejningsforretninger kan du bytte skiene gratis eller for et lille gebyr, og på den måde kan du finde den model du løber bedst på.
Du kan også vælge at købe et par brugte ski. Du skal kun købe næsten nye brugte, checke at de ikke har fejl, og prisen skal svare til lejeprisen for 1-2 uger.
v.h. Arne
Thomas 30/10 2003 09:11
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
Arne har måske nok ret i at du ikke kan købe på andres erfaringer - og hvis du vil købe ski er den bedste måde den Arne beskriver.
Hvis man køber skien i den butik hvor man har lejet/afprøvet sine ski, får man (næsten) altid fratrukket lejeprisen, så på den måde er den en genial måde at få afprøvet og købt ski. Men du finder aldrig de rigtig gode tilbud på denne måde. De gode tilbud kommer selvfølgelig lige når skisæsonen er forbi, der kan man forhandle sig til nogle fordelagtige priser - også i de danske skiforretninger.
Selvom det er lækkert at have sine egne ski, er jeg nu fortsat af den mening at du ikke skal købe ski. Hvis du køber en ski som passer perfekt til dit niveau lige nu, vil du sikkert skulle udskifte denne ski om 1 el. 2 år - og til den tid får du ikke en krone for den (måske lidt for bindingerne...). Vent hellere til du når et mere stationært niveau, til den tid kan du have en ski i mange år - hvis du ikke bliver udstyrsfreak som mange af os andre og hvert år vil prøve det nyeste af det nyeste...
Hans 12/11 2003 19:44
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
TIL MARTIN:
Hvor har du købt dine teneighty til kr. 1299,-
Mvh Hans
martin 13/11 2003 21:32
Sv: crossmax 9 pilot vs sceneo 400
I Salling sport i århus. Men de havde også kun to par, og de forsvandt samme dag...