Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Charlotte 29/02 2020 14:05
Jer der skal på skiferie de næste uger (sydpå), hvordan forholder I jer til coronavirus? Tager I stadig afsted og bare er ekstra forsigtige eller aflyser at jeres tur?
Vi står selv og skal til Canazei i uge 11, og som sådan er vi ikke nervøse for at skulle afsted. Men er mere nervøse for, hvad omgivelserne siger til det.
Jette 01/03 2020 09:27
Sv: Coronavirus
Du skal nok forhøre dig til hvordan bla din arbejdsgiver forholder sig. Vi har været i Canazei i uge 9 og er lige kommet hjem. Jeg er blevet udelukket fra at komme på arbejde mandag fordi jeg har været i Norditalien, selvom Canazei ånder fred og ro og er ikke en restriktionszone. Vi erfarede først mandag i uge 9, at der var et udbrud af Covid-19 i visse regioner af Norditalien. Hvis I aflyser rejsen, kan I ikke regne med at få jeres penge tilbage, da Udenrigsministeriet ikke direkte fraråder rejser til Italien. I kan holde jer opdateret om situationen på Udenrigsministeriets Borgerservice eller via deres app “UM rejseklar”, hvor I også kan tilmelde jer Danskerlisten og finde tlf. nr til Sundhedsstyrelsens hotline. Vi havde en skøn uge i Canazei og det håber jeg også at I får. God ferie!
Tina 01/03 2020 10:41
Sv: Coronavirus
Vi skal til Canazei i uge 12 og tager afsted med mindre UM direkte fraråder al unødig rejse til området. Almindelig sund fornuft og god håndhygiegne. Så kan man endvidere overveje at tage en omvej og derved undgå at stå tæt pakket i en container ;-)
God ferie
Claus Rasmussen 01/03 2020 11:41
Sv: Coronavirus
Vi skal afsted i uge 11, men vælger at afbestille. Sundhed og fornuft over penge! UM og Sundhedsstyrelsens vejledninger er baseret på økonomiske betragtninger og ikke på befolkningens sunhed. Hvorfor isoleres over 50000 mennesker i Italien? Ja selv fodboldskampe aflyses , hvis der KUN er tale om lidt forkølelse. Jeg mener det er uansvarligt at rejse til Italien og derved hjembringe coronavirus, der vil slå svage og ældre ihjel.
Tænk selv.
Tina 01/03 2020 14:14
Sv: Coronavirus
Claus - Det er noget af en påstand at UM og sundhedsstyrelsen er underlagt økonomiske interesser. Hvis det var tilfældet ville de netop fraråde al unødig rejse til Italien og andre steder hvor der er konstateret smittede. Jeg nægter at tro de er i lommerne på rejsebureauer og flyselskaber!
Det er altid uheldigt når folk ikke lytter til dem som faktisk har viden om tingene og i stedet laver egne (konspirations) teorier.
Sund fornuft, god håndhygiegne og indtil EKSPERTERNE melder andet ud - så tager vi afsted.
Tina
Angelique Høtoft 03/03 2020 09:21
Sv: Coronavirus
UM fraråder nu alle unødige rejser til Norditalien.
Maria 05/03 2020 10:17
Sv: Coronavirus
Nej, UD fraråder stadig kun fire områder i Italien. Canazei ligger ikke i et af disse.
Derfor tager jeg afsted om en uge! :)
Rasmus Skov Skov 05/03 2020 11:15
Sv: Coronavirus
Hej alle
Facts og info fra myndighederne kan læses her:
Udenrigsministeriet
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/
Sundhedsstyrelsen
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Udenrigsministeriets rejsevejledning til Italien:
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/italien/
Lombardiet = Livigno, deres egen udlægning kan findes her:
https://www.livigno.eu/en/news/coronavirus-update
Det har sneet masser af steder indenfor de sidste 3 dage i Sverige, Norge, Frankrig og Østrig :o)
/Rasmus
Vibeke Sylvest 06/03 2020 15:16
Sv: Coronavirus
Vores rejse i morgen 7/3 til Canazei er lige blevet aflyst af det danske rejsebureaue, da Sverige nu fraråder alle rejser til Trentino-Alto Adige. Vi skulle flyve fra Kbh.
Vibeke Sylvest 06/03 2020 15:17
Sv: Coronavirus
Rettelse:Sverige fraråder alle ikke-nødvendige rejser
Madmartigan 07/03 2020 13:44
Sv: Coronavirus
Hvad gør I andre, der skal til Østrig og Frankrig på ski i de kommende uger?
Afstemmer I med jeres arbejdsgiver, eller tager I bare afsted?
Klaus 07/03 2020 13:50
Sv: Coronavirus
Vi skal også til Canazei i påsken. Rejse købt af Slopetrotter . Vi har ikke hørt at vores rejse er aflyst endnu ????
Madmartigan 07/03 2020 14:41
Sv: Coronavirus
Står selv og skal til Østrig på onsdag, og man får jo ikke en rød reje tilbage, hvis man bliver hjemme.
Jeg er som sådan ikke bange for at få virussen, men mere for karantæne og hvordan omgivelserne ser på det..
Rasmus 10/03 2020 22:13
Sv: Coronavirus
Der er lavet denne oversigt her på Skisport.dk der giver lidt tips:
https://www.skisport.dk/artikler/coronavirus-skiferie/
MadMartigan skriver: "man får jo ikke en rød reje tilbage, hvis man bliver hjemme."
Det afhænger i høj grad af tre ting:
- Hvor man skal hen
- Om det er pakkerejse eller ej
- Om man har en rejseforsikring
Lærestregen til os/dem der har booket direkte ved et hotel i påsken, en pakkerejse havde lige nu været guld på hånden i forhold til at alle penge kan være tabt ved at have booket selv.
/Rasmus
Ernst Anker Jensen 11/03 2020 09:40
Sv: Coronavirus
Husk på det drejer sig ikke kun om man bliver smittet men også om man smitter andre ????