Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Karl Erik 14/01 2008 22:46
Jeg har et par skistøvler af lidt ældre dato, og har selvfølgelig smidt alt, der ligner en manual væk.
På den ene side af anklen er der en justeringsmulighed, som hedder canting.
Hvad er det egentlig helt præcist der sker her, og hvordan finder man ud af, hvordan det skal stilles.
Ivan Rafn 15/01 2008 21:08
Sv: Canting
Canting er et ofte overset eller misforstået begreb, der, som Bjørn så rigtigt skriver; har meget stor indvirkning på skienes kangreb.
De fleste mennesker er enten kalvknæede eller hjulbenede, i nogen grad (kun ca. 15% er "lige op og ned"), og ofte i forskellige grader på hvert ben.
Hvis man er kalvknæet, vil ens knæ gå sammen når man bøjer ned i knæene. Under normale omstændigheder har det ikke den store betydning, fordi fodleddene kompenserer, men i et par stive skistøvler, på et par bevægelige ski, vil det bevirke at man trykker på indersiden af fødderne, hvilket igen bevirker at man, ved ligeudkørsel, kører mere eller mindre på inderkanterne af skiene.
Man kan forestille sig hvad der sker, når en kalvknæet person lægger begge ski på kant, for at lave et fint carvingsving. I et højresving, f.eks., vil højre ski underkante og venstre ski overkante, og resultatet er at det samlede kantgreb på ingen måde bliver optimalt.
De modsatte forhold gør sig gældende for hjulbenede personer.
Man kan blive kompenseret for sin kalvknæet/hjulbenethed, dette sker ved at lægge en vinklet "shim" under den ene side af bindingen (din boot-fitter finder ud af hvor meget vinkel du har brug for på hver fod), eller ved at lave justeringer under SÅLEN af dine støvler.
På den måde får man rettet benene op, så de bliver lige, og man får pludseligt et fantastisk kantgreb som man aldrig har oplevet før, og man kan svinge meget lettere, og med brug af færre kræfter.
Ovenstående proces kaldes at få justeret canting.
I de fleste moderne skistøvler er der en mulighed for at justere støvleskafterne så de følger ens underben. Hvis det ikke justeres rigtigt kan det have betydning for din ballance (du er hjulbenet, men skaftet er justeret som om du er kalvknæet; ikke godt) og komforten i støvlerne (kan give gnavesår mv.).
Af en eller anden grund holder støvlefabrikanterne stædigt fast på at kalde skaftjusteringen for canting, selv om det ikke har ret meget med canting at gøre. De bidrager, på den måde, til megen forvirring på området.
Skulle du have mistanke om at du kunne have brug for canting-justering, kan du lave en simpel test selv, næste gang du er på ski:
På en flad bakke; udvælg dig et mål, som du kan nå ved at køre ligeud, og se om du kan køre derhen på én ski. Kan du det, uden at skulle justere eller dreje skien, har du sandsynligvis ikke brug for justering, i modsat fald har du. Prøv med hver fod.
Jeg har selv fået justeret mine støvler, inkl. canting, i Val d'Isere, og jeg kan kun anbefale andre at få det gjort.
Claus L 16/01 2008 22:26
Sv: Canting
Aha interessant.
Det har jeg tænkt mig at prøve, hvordan gør man så lige?
Jeg ved, at jeg "vælter" lidt indad på den højre fod (løbetest), den venstre er neutral.
Hvis jeg nogle gange krydser mine ski under skløbet er det altid den højre der krydser indover den venstre - så det stemmer helt overens.
På mine Salamon Falcon 10 er der justering på begge sider af støvlen, justeringen kan drejes i begge retninger på begge sider.
Hvordan justerer jeg den højre støvle så jeg kan korrigere for, at jeg falder "indad" på foden (i løbesprog hedder det, at overpronere)??
Så kan jeg selv eksperimentere lidt med det.
Vh Claus
Ivan Rafn 16/01 2008 23:49
Sv: Canting
At pronere og at være kalvknæet er ikke det samme.
Du kan ikke justere for pronation ved at ændre på støvlens canting-indstilling, det skal justeres med et fodindlæg/sål, men det vil være en fordel at få det justeret under alle omstændigheder.
Vi har 3 led som har betydning for vores fodstilling; fodleddet, knæleddet og hofteleddet. Da leddene, sådan rent knoglemæssigt, er stablet oven på hinanden får man en konstruktion, som kaldes en kinetisk kæde.
Startende fra fodleddet, bliver leddene større og større efterhånden som vi bevæger os op i kæden. Påvirker man et led vil de andre led forsøge at kompensere, for at opnå stabilitet.
Pronation er primært relateret til fodleddet. Kalvknæet/hjulbenet er primært relateret til knæledet.
Forestiller man sig en metalkæde, hvor leddene bliver større og større, så kan man se at man ved at bevæge kæden i den "store" ende kan bevæge leddene i den "lille" ende. Men man skal lave store bevægelser i den "store" ende for at få udslag i den "lille" ende, og udslagene i den lille ende vil være ret ukontrollable. Omvendt kan man med forholdsvis små bevægelser i den "lille" ende få den "store" ende til at bevæge sig, og endda ganske præcist.
Dette kan overføres direkte til vore egne fod, knæ og hofteled; vi kan godt dreje en ski ved at knække i hofteleddene eller knæleddene, men svinget bliver aldrigt særligt præcist, og vi bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på det.
Omvendt får vi de mest præcise sving ved at starte svinget i fodleddet. Vi får endvidere den fordel at vi kun skal bruge en lille bevægelse og få kræfter; resten af kroppen/den kinetiske kæde retter automatisk ind, uden vi behøver tænke på det.
Nå, lang snak om et interessant emne....
Når vi går på alm. flad jord får vi slidskader og uballance hvis der er skævheder i den kinetiske kæde, på ski får vi forkert tryk på skien.
Når man justerer skistøvler justerer man først for forskellig benlængde, dernæst for føddernes anatomi, og sidst for knæenes.
Når det er gjort kigger man, som det sidste, på benenes facon, og justerer støvleskafterne i overensstemmelse med benenes krumning. Det er denne justering støvlefabrikanterne fejlagtigt kalder for canting. Det er i virkeligheden en justering man foretager EFTER canting-justeringen.
Jeg kender ikke din præcise støvle, men her er Salomons vejledning til Falcon-støvlen:
The Canting is integrated into the shell for reliable transmission and
protection. It allows alignment of the cuff to the skier’s lower leg shape.
- The factory preset position for the canting is + 2,5°
- First, loosen the internal and external Canting Lock with the Hexagonal Key n° 5.
- To adjust inwards to + 1,5° (a knock kneed stance), turn the external adjuster one-half turn.*
- To adjust externally to + 3,5° (a bow legged stance), turn the internal adjuster one-half turn.*
- Re-tighten the canting lock.
*Note: Never turn both the internal and external adjustments as this will
raise the whole cuff without adjusting the canting.
Bjørn Sørensen 15/01 2008 00:55
Sv: Canting
Hej Karl Erik.
Canting er vinkel på mellem din fod og dit underben, som du kan juste... for at give bedre comfort til dine fødder... hvis dine støvler er idnstillet rigtigt.. -oftes sådan som de føles bedst.. giver et mere præcis kantgreb på dine ski..
håber det svar nok..
God vinter.
/Bjørn