Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
futte 19/01 2006 19:39
Heysan
Jeg skal købe nye ski. Jeg har bestemt hvilke ski det skal være, men da jeg lige er flyttet til kbh. er jeg i tvivl, hvilke butikker, der er bedst og billigst?? Hvad med nettet er der nogen der har gode erfaringer med det, og hvilke sider kan anbefales??
Bech 19/01 2006 23:19
Sv: Butikker/nettet??
www.sport-conrad.de.
Der er gode penge at spare og de leverer som aftalt.
Finn 19/01 2006 23:40
Sv: Butikker/nettet??
Brug en Dansk butik - evt. på nettet. Så har du reklamationsret, og bruger du Dankort er butikken godkendt af PBS.
Alle de store kæder vil ikke stå ved at de har onlinebutikker hvor man kan købe deres varer - det har de, bare lettere camoufleret.
ja... hvis moral er godt er dobbeltmoral måske ekstra godt... Nautic giver stor kritik af nethandel i deres trykte blad, men vil godt have del i kagen :o) :o)
Du er faktisk bedre stillet ved at handle på nettet i en butik. På internettet er der altid 14 dages fuld returret og man kan få pengene igen - det kan ikke nødvendigvis ved at handle i en butik. De kan omgåes dette.
Har selv i onsdag (kl. 17.19) bestilt Scott Blast handsker, fik dem i dag med posten... :o) (fed handske til prisen) - og nej jeg får ikke penge fra skisport. Men det er da cool at spare 400,- og så vente mindre end 18 timer på sin bestilling.
Skilsen Finn
Jonas Linke 21/01 2006 13:39
Sv: Butikker/nettet??
hej,
Jeg giver Finn ret. Købte et par Oakley skibriller i en ski butik i Århus, men fortrød købet og havde en hel del problemer med at få mine penge retur. Årsagen var at jeg fandt det samme par 500 kr. billigere på nettet www.synspunkt.com.
Jeg skulle dog vente 14 dage men sparede 500 kr. og fik en god service.
Jeg kan også kun anbefale at købe på nettet.
Mvh.
Jonas Linke
mlangdahl 21/01 2006 17:44
Sv: Butikker/nettet??
Finn skriver: "Du er faktisk bedre stillet ved at handle på nettet i en butik. På internettet er der altid 14 dages fuld returret og man kan få pengene igen - det kan ikke nødvendigvis ved at handle i en butik. De kan omgåes dette."
Dette er ikke korrekt, man er lige så godt stillet i en butik, der står i den danske lov, at man skal have 14 dages fuld retur ret, men ja varen skal være ca. samme standard som ved køb, altså er man lige så godt stillet i en butik. Angående med at købe på danske sider, så mener jeg at det er EU gældende reglerne om reklamation så inden for EU skulle der heller ikke være nogle problemmer, men portoen bliver jo dyere hvis det er uden for landets grænser.
Peter 21/01 2006 19:49
Sv: Butikker/nettet??
mlangdahl, jeg vil vædde næsten 10 rammer pils på at du tager fejl. Fysiske butikker har IKKE pligt til at yde 14 dages returret med penge tilbage. En handel hvor kunden har set og rørt ved varen er i princippet en afsluttet handel - og det er bare ærgeligt hvis man fortryder. At en del butikker så sikkert, i praksis, vil give pengene tilbage for deres gode rygtes skyld, er en helt anden sag. Men det er IKKE lov !
/Peter
Kasper 21/01 2006 23:04
Sv: Butikker/nettet??
Arbejder til dagligt i en tøjbutik.
Butikker er ikke berettiget til at betale penge tilbage. når handlen er afsluttet, er der intet at gøre.
/Kasper
Henrik 22/01 2006 00:29
Sv: Butikker/nettet??
SOm der allerede er sagt er nettet( fjernsalg) det eneste sted hvor loven siger at du kan få penge tilbage
mlangdahl 22/01 2006 01:17
Sv: Butikker/nettet??
Min erfaring er fra en episode hvor jeg i Merlin købte en varer, og dagen efter kom tilbage med den, det skal siges at varen var i stykker, ekspedinten spurgte en af de ældre ansatte som sagde, at eftersom den var købt dagen før, og der jo så ikke var gået fjorten dage at så skulle de levere pengene igen. Det kan være at det er Merlins politik, og at det ikke står i loven, så beklager jeg at jeg tog fejl.
Peter 22/01 2006 10:44
Sv: Butikker/nettet??
Ja, hvis varen er i stykker. Det er sgu da noget helt andet.
Det er reklamationsret, og har INTET med returret at gøre.
Returret (med penge tilbage) er når man f.eks. bare fortryder.
/Peter
mlangdahl 22/01 2006 10:53
Sv: Butikker/nettet??
Hvis det er reklamationsret, så er det et problem mellem mig og producenten, og de skal sende varen ind, jeg fik bare mine penge tilbage med det samme, der var ikke nogle ting med at jeg skulle skrive under på noget. jeg sagde jeg fortrød at jeg købte netop denne vare, og så fik jeg pengene og skred
Peter 22/01 2006 13:45
Sv: Butikker/nettet??
Nej, mlangdahl - reklamationsret er netop IKKE et problem mellem dig og producenten (hvilket ville svare til at du ofte skulle til at kontakte fabrikker på den anden side af jordkloden - hmmm ?). Det er netop det man har forhandleren (butikken) til. Derfor kan det i sådanne tilfælde være en stor fordel - og gøre tingene meget lettere - at have købt sine varer i en dansk butik, på nettet eller fysisk...
Men måske mente du ikke producenten (?), men det er det du skrev... Et godt råd: Brug kun ord du selv ved hvad betyder :-)
/Peter
Sophie B 22/01 2006 18:11
Sv: Butikker/nettet??
Der er intet i Købeloven omkring returret medmindre der er tale om "fjernsalg" (f.eks. via Internetbutik), dette er for at give køber mulighed for at besigtige varen, hvilket man har mulighed for at gøre i butikken. Hvis en butik har returret, så er det KUN en god service for deres kunder og intet andet.
Reklamationsret er noget helt andet. Hvis der forefindes en MANGEL ved den købte vare, og du som kunde kan sandsynliggøre at denne mangel forefandtes ved salgstidspunktet, kan du vælge a)få varen repareret, b)få et passende afslag i prisen c)lade handlen gå tilbage d)få varen ombyttet.
At mlangdahl fik pengene retur dagen efter købet formoder jeg hænger sammen med indførelse af den nye Købelov, hvor den såkaldte "formodningsregel" gælder, dvs. inden for de første 6 mdr. af reklamationsperioden er det køber, der får "fordelen", hvis hverken sælger eller køber kan sandsynliggøre hvorvidt manglen forefandtes på salgstidspunktet eller ej.
Med venlig hilsen
Stud.merc.jur Sophie B.
Sophie B 22/01 2006 18:20
Sv: Butikker/nettet??
PS. Angående reklamation kan du altid gå løs på din sælger, det er netop IKKE meningen at man som køber skal støve underlige producenter/mellemleverandører osv. op rundt omkring i verden. At butikkerne påstår det er producenten der tager stilling til f.eks. ombytning hænger sammen med, at butikken sandsynligvis kun får deres penge tilbage for den vare, der er i stykker, hvis producenten selv har haft lejlighed til at gennemgå varen og sige go' for den skal ombyttes.
Dette kan du som kunde være fuldkommen ligeglad med, du har et krav over for sælger, som selv må gøre regres op med andre led i forhandlerkæden.
Og vær så lige opmærksom på, at det skal være uforholdsmæssigt dyrt for sælger at ombytte din vare frem for at reparere den (IKKE kun dyrere).
God købelyst derude :-)
Martin 23/01 2006 13:04
Sv: Butikker/nettet??
Ny lovgivning: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=429463
Peter 23/01 2006 14:04
Sv: Butikker/nettet??
Ja, hvis varen har forvoldt skade på personer eller ting...
Som jeg læser og forstår det:
Hvis der en en fejl ved bindingen på en ski, er det butikkens problem at få dette udbedret/ombytett. Hvis fejlen bevirker at du falder og brækker et ben, er en eventuel erstatning for denne skade producentens problem...
/Peter
Sophie B 23/01 2006 18:21
Sv: Butikker/nettet??
Bilka-sagen omhandler produktansvar, hvilket er noget helt andet end reklamationsret, så man kan trygt gå til sin forhandler med en defekt vare, der ikke har forvoldt nogen skade.
Peter har nemlig fuldstændig ret i hans betragtning om hvornår det er producentens ansvar.
Det grelle ved Bilka-dommen er jo desværre, at almindelige forbrugere skal til at støve de udelandske producenter op og hive dem i retten, hvilket naturligvis er en del vanskeligere end at gå ned den lokale butik, så alt andet lige har man stillet forbrugerne væsentlig dårligere efter denne dom.