Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Brian 03/02 2010 11:54
Hejsa! Nu hvor der jo har lagt sne en evighed og det godt kunne se ud til at blive liggende et par uger endnu kunne jeg godt finde på at finde et par brugte ski i den blå avis eller lignende, BILLIGT..!
Jeg har aldrig stået på ski før, så det er derfor det skal være billigt, jeg gider ikke brænde flere tusinde af på noget jeg ikke ved om det er mig...
Nå men, er der nogen bestemte typer ski der er nemmere at starte på end andre?
Hvad med skistøvler? Er det sådan at alle slags skistøvler passer til alle slags ski?
Mvh
Brian
John D 03/02 2010 18:57
Sv: Brugte ski billigt? (nybegynder)
Du vil helt sikkert kunne finde dig nogle billige brugte ski på nettet. Det skal helst være ski til begyndere/let øvede - det vil du få mest "køreglæde" ud af. Støvler kan du helt sikkert også finde brugt, og de vil med garanti passe til de fleste ski(bindinger).
Rasmus Brønnum 04/02 2010 10:23
Sv: Brugte ski billigt? (nybegynder)
Hej Brian
Først og fremmest skal du gøre dig klart hvilken type ski du vil køre på.
Helt overordnet kan vi dele det op i to kategorier - langrend og alpin. Langrend er "løb" på ski hvor man kan bevæge sig op, ned og ligeud - selvfølgelig med begrænsninger og alpin er ned-af-bakke på pister eller også uden for pisterne (off-piste) for de øvede løbere.
Her i Danmark er der meget begrænsede muligheder for alpin. Der er ganske enkelt for fladt og normalt for lidt sne. Du kan dog finde en gammel grusgrav eller lignende og køre ned der. Det bliver bare hurtigt kedeligt når det tager 30 sekunder at køre ned og tager 5 minutter at gå op igen.
Langrend er der derimod gode muligheder for lige pt. Der er selvfølgelig ingen præparerede, altså forberedte, løjper her i Danmark, så det kan godt være lidt vanskeligt for en nybegynder at lære. Men det kan ikke desto mindre lade sig gøre!
Kommer du f.eks. til Norge finder du præparerede løjper, som kort fortalt er to smalle baner ved siden af hinanden som skiene kan køre i.
Som du måske kan regne ud er udstyret forskelligt afhænging af hvilken gren du vælger. Så mit råd må være, at først og fremmest finde ud af hvad du vil. Dernæst synes jeg, du skal gå ud og leje udstyret. Mange steder kan du leje et sæt, altså ski, støvler og stave til omkring 500 kr. for en uge. Der hvor jeg lejer giver jeg 350 kr. for en uge.