Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Brug af briller under ski goggles

Daniel Berg 26/12 2011 12:25

Hej

Jeg overvejer at købe en par Oakley ski googles af modellen Crwobar. Jeg bruger i den forbindelse normale briller, og jeg er derfor interesseret i at høre om nogen har erfaring med at bruge briller under denne model? Og eventuelt om Oakley laver nogle modeller til dette? Jeg har ikke kunne finde nogen information om dette trods vedvarende søgning.

På forhånd tak

Daniel

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Steen 30/12 2011 20:33

Sv: Brug af briller under ski goggles

Jeg bruger briller, og har adskillige Goggles beregnet til det - det virker fint mens jeg kører, men så snart jeg står stille, dugger brillerne.
Det betyder, at de første 50-100 m ned af pisten er med totalt duggede briller, ind til luften i goggles sørger for at duggen forsvinder.
Jeg har prøvet adskillige goggles uden bedre resultat, og de sidste er så store, så jeg ligner en pistemaskine, når jeg kører ned af bakkerne :-)

I år prøver jeg derfor med kontaktlinser - det koster en tier om dagen for engangslinser, så det er vist givet godt ud.

Steen

Jool 26/12 2011 17:36

Sv: Brug af briller under ski goggles

hej
jeg bruger briller normalt, men når jeg løber på ski bruger jeg linser uden problemer, problemet med googles uden på briller er dug og fugt, jeg syntes ikke det virker særlig godt, men nu er der kommet skihjelme med visir som kan købes med 2 glas et til dårlig sigte og det andet når solen skinner prisen er ca 1000 til 1200 kr og jeg kender et par stykker som har købt en sådan hjem, og de glade for kombinationen hjelm og visir

hilsen jool

Rasmus Vedel 26/12 2011 18:22

Sv: Brug af briller under ski goggles

Det du skal være opmærksom på i sådan en situation er gogglens OTG-venlighed. OTG står for Over The Glasses. Nogle goggles har specifikt OTG skrevet på dem, hvilket viser at de er lavet med speciel udluftning, for at undgå dug på brillerne, og samtidig har de typisk lidt mere plads til at have brillerne på.

Jeg har lige kigget på billeder af de goggles, og kan se, at de har udluftning i linsen, og altså ikke kun i rammen. Dette er som udgangspunkt godt, da det sikrer udluftning på trods af hvordan hjelmen sidder.

Men det kommer nok i sidste ende an på, om du kan lide at have dem på. Tag din hjelm på (hvis du er fornuftig nok, til at bruge en sådan) og gå ned i en butik og prøv at se hvordan crowbar sidder når du har både goggles og hjelm på - pasform og komfort er i sidste ende noget at det, der betyder mest!

Ditte 26/12 2011 19:49

Sv: Brug af briller under ski goggles

Jeg har købt et par helt billige goggles i en alm sportsbutik, og de er også OTG venlige og det fungerer OK, det eneste der generer mig lidt er at de godt kan trykker mine alm briller lidt ind mod næsen, men det er bedre end ingen og linser er bare slet ikke en mulighed, mine øjne tørrer ud i samme sekund de kommer ind!
Kan ikke huske hvad mine goggles hedder, men de var ikke ret dyre...

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen