Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Brede ski?

Erik P. 27/10 2009 20:10

Hej.

Jeg har besluttet at tage til Canada sammen med en håndfuld venner. Vi skal både køre på pister og ud for at mærke den dybe puddersne... :0)

Jeg kører telemark på et par Dynastar Legend 4800 ('07) med følgende sidecut: 114-75-102 Ikke de bredeste ski på midten, men samlet set en del bredere end de ski jeg tumlede med i off-pisten inden skiftet til telemark.
Mine telemark-ski er 178 cm. og da jeg er 170 og blot vejer omkring de 60 kg., så føler jeg at de "bærer fint oppe".

Jeg har efterhånden læst mange steder, at i Canada er det bedst med rigtig brede ski. Jeg vil dog helst undgå at købe yderligere grej, der ligger og fylder og blive brugt for lidt, for til skiløb i alperne er jeg jo godt tilfreds med de ski jeg har.

Jeg vil derfor høre om andres erfaringer med brede eller knap så brede ski. Hvis de brede ski blot gør det nemmere men ikke nødvendigvis sjovere, vil det da også være interessant at høre om.

Med ønske om en god sne-sæson.

Erik P.

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Søren Hjelholt 29/10 2009 11:17

Sv: Brede ski?

Hej Erik

Trenden går mod brede ski, som alt andet lige giver en bedre bæreevne under foden. Men det afhænger også af resten af skien. Der findes ski med en meget bred tip og som via skiens stivhed godt kan bære, men hvis man kører på en blødere ski, kan det blive svært.

Jeg har selv oplevet at mine K2 Public Enemy som er 85 mm under foden ikke slog til da vi fik 1 meter sne på under et døgn i Frankrig. Tærrenet skulle være ret stejlt for at jeg kunne holde fremdrift i skiene. Der var tame om en meget let puddersne.

Da puddersneen i Canada, så vidt jeg ved, er meget let stiller det større krav til skiens bæreevne. Derfor ser man flere og flere meget brede ski, og ski med reverse camber osv.

Jeg har selv købt et par Salomon Shogun som er 100 mm under foden, så nu håber jeg på rigeligt med pudder de to gange jeg skal afsted :-]

En mulighed kunne være at tage de ski du har med og se hvordan de fungerer derovre. Hvis de ikke virker som du gerne vil, så er der jo rig mulighed for enten at leje bredere ski de dage i virkelig satser på at køre offpiste, eller købe nye ski derovre, hvis det er helt vildt. Så kan du få råd og vejledning af dem der kender forholdene.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen