Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Board til nybegynder

Henrik Langkjær 09/02 2009 23:15

Nu har jeg været nogle gange i Isaberg og en enkelt gang i Trysil. Alle gange har jeg lejet boardet. Synes det er på ide at få mit eget. Jeg har selv nogle Burton støvler. Men jeg er meget usikker på hvilket board jeg skal købe. Her tænker jeg på:

- længde (er 190 cm og vejer 95 kg - dog ikke fed 95 kg)
- type (som rookie holder jeg mig til pisterne)
- bredde (mener mine boots er str. 46/47)
- hvor meget/lidt carving
- nyt/brugt
- bindinger

Ja jeg kunne sikkert blive ved med at stille spørgsmål, men tror jeg vælger at stoppe med dem jeg allerede har stillet.

Er der nogle erfarne der kan hjælpe?

Tak.

//Henrik

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Jlb 10/02 2009 16:37

Sv: Board til nybegynder

Kan anbefale Burton Bullet.

Det er et board til begyndere til let øvede. Grundet din skostørrelse skal du have wideboard, hvilket bullet også er.
Er selv mega glad for mit, og regner med det godt kan holde et år eller to endnu.
Det er letkørt, men alligevel er der fart og sjov i det.

Du skal have 164cm udgaven, da det passer til din størrelse.
Mener listeprisen er 2700kr i Danmark, og det kan garanteret findes på tilbud nu.
Bindinger kan Burton Mission anbefales, og bindinger kan jo flyttes med over på næste bræt, så der kan man godt investere i noget kvalitet, da de varer længere end et bræt.

Du burde kunne skaffe en god sætpris i Danmark, ellers kan det købes i Tyskland for 3200kr samlet.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen