Dennis skrev:
Hej herinde!
Sidste år lejede jeg Salomons Rocker 2 model i Val Thorens og forelskede mig. Der er nu siden kommet en ny model, og jeg har derfor solgt mine 2 par ski og har i sinde at købe mig et par nye Rocker 2.
Hvis nogen har set dem på lager/til salg andre steder, så hører jeg gerne om det. Jeg bor lige ved siden af Skishop på Strandvejen, men det ser ud til at de kun får 122mm modellen i år.
Mit spørgsmålet går på bindinger til skiene.
De kommer gratis med Z10. Og så kan der ellers tilkøbes Z12(600kr), STH213(1400kr) eller STH216(1800kr).
De gange jeg har købt ski, har der fulgt bindinger med "automatisk" uden jeg tænkte over, hvilke det var.
Kan nogle komme med pointers til, hvad jeg skal gøre her? Hvad mister jeg ved at vælge Z10? Jeg vil i sagens natur gerne gøre det så billigt som muligt, men jeg vil heller ikke gå på kompromis.
Jeg er 180 og vejer 85kg. Jeg er på ski 1-2 uger om året, og jeg opholder mig helst i så dyb sne som muligt.
På forhånd tak,
Dennis