Balaclava, ansigtsmaske eller halsedisse - hvad er bedst?

Peter 09/01 2010 10:42

Jeg skal vil ud at købe noget beklædning som kan dække for mund og kinder når der er vind og kulde, men vil lige høre om der er nogen som har erfaringer der der findes forskellige typer at vælge imellem.

Der er den fleksible "Buff" i fleece, som fungerer som en halsdisse der kan trækkes helt op. Så er der full-face elefanthuer (balaclavas) samt ansigtmasken med perforering eller hul ved næse/mund. Når man bruger hjelm og googles er der måske ikke så meget brug for en balaclava - bliver den fx ikke nemt for varm under hjelmen?, men det kan være at en balaclava er nemmere at holde på plads, så den hele tiden dækker for kinder/næse?

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Joos 10/01 2010 11:14

Sv: Balaclava, ansigtsmaske eller halsedisse - hvad er bedst?

Jeg har en balaclava fra arcteryx, i powerstretch...

Den er suveræn, kan dække hoved og hals; hoved, hals og ansigt; eller bare halsen, den er mere behagelig fordi den er så fleksibel...

Fantastisk beklædningsgenstand...

Kaj Schmidt 10/01 2010 19:55

Sv: Balaclava, ansigtsmaske eller halsedisse - hvad er bedst?

Jeg købte et hals-rør, mrk HAD i Sälen til turist-alpint skiløb i op til minus 20. Det er forholdsvis tyndt stof i den første 2/3 og fleece for resten. Jfr. instruktionen kan den foldes og bindes til alt muligt (bare ikke en carport). Meget praktisk fordi den kan drejes, når ånde-kondensen bliver generende (og fx fryser skægget fast i stoffet).
Den passer fint som hjelmhue, og tørrer i Wåffelstugan ved pejsen, på den tid det tager dig at drikke en kop varm chokolade.

Søren Hjelholt 11/01 2010 13:00

Sv: Balaclava, ansigtsmaske eller halsedisse - hvad er bedst?

Jeg har ofte både en baclava og en skimaske med.

Jeg synes at min neopren skimaske er lidt tyk, og derfor kan være svær at få vejret igennem, især hvis næsen er lidt stoppet, men den er suveræn hvis det er rigtigt koldt.

I år har jeg kørt med en baclava under skihjelmen, jeg synes at den har den fordel at den også dækker ørerne når det er rigtigt koldt.

Ofte kører jeg med begge dele i lommen og vælger hvad jeg synes der passer.

Henrik Humlebæk 09/01 2010 13:10

Sv: Balaclava, ansigtsmaske eller halsedisse - hvad er bedst?

Hej Peter

Jeg står også med hjelm og har normalt en fleeceklud i halsen, som jeg kan lyne jakken op omkring, når det er lidt koldt.

Hvis det er meget koldt, blæsende eller snestorm, tager jeg en ansigtsmaske på - med hul ved næse/mund. Den lukker op til mine googles, og så kan vejret bare komme an.

Masken er sådan en lille sort neopren-ting, som ingenting fylder eller vejer. Den kan være i lommen, hvor jeg samtidig har et par tynde inderhandsker jeg kan tage indenunder mine skihandsker, hvis det er meget koldt.

Jeg har aldrig haft brug for noget under hjelmen. En tynd silke- eller fleece-elefanthue kan sikkert være udmærket, hvis det er koldt og sner og man sidder i en stolelift. Elefanthuen kan sikkert bare krænges ned om halsen som halsklud, hvis den bliver for varm at have under hjelmen.

Mvh
Henrik

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen