Last Minute Sale: Spar op til 25% på alt til skiferien

Bad Hofgastein

Mona Moesgaard 21/09 2005 23:37

Er der nogen der har noget erfaring med Bad Hofgastein? Naboby til BadGastein. Hvordan er byen er der muligheder for spisning og afterski, eller skal man til BadGastein?

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Casper 22/09 2005 10:46

Sv: Bad Hofgastein

Jeg har været i Bad Gastein 3 år i træk nu, og har også været i Hofgastein og kigge, dog ikke om aftenen/natten.
Men der ligger nogle resturanter og enkle barer i Hofgastein. Men jeg vil klart mene at hvis du skal have rigtig gang i byen til enten afterski eller bytur om aftenen så skal det være i selve Bad Gastein. Her kan jeg klart anbefale Silver Bullet og især Hæggbloms Bar <-- Der er altid gang i den.

Lars 22/09 2005 13:14

Sv: Bad Hofgastein

Er helt enig med Casper - var dernede sidste år, men vi anbefale Silverbullet som nr.1. Men disse 2 steder er tilgengæld også de eneste hvor det rykker lidt. Hvis du går efter vild afterski bør du finde et andet sted. Og så er hyggen i BadGastein til at overse, men skiløbet er fint til ekspert og øvet.

Ivan Rafn 22/09 2005 18:12

Sv: Bad Hofgastein

Jeg har været i Bad Gastein og Hof Gastein et par gange, både om vinteren og sommeren.

Generelt må det siges at der ikke er meget liv om aftenen i de to byer, og spisestederne er begrænset.

Bad Hof Gastein er den mest døde af de to. Her er kun få restaurenter. Til gengæld kan man spise rigtigt godt på mange af hotellerne, men altså ikke noget med liv i.

Af pizza-restaurent kan jeg anbefale Onkel Tom's (starten af hovedgaden, til venstre af sidevej til lille torv, gammelt træhus/hytte).

Såvidt jeg husker var restaurenten i badetemplet også ret god.

Forøvrigt er badetemplet et must; 30 gr. varmt vand, udendørs, om aftenen, med kig til pisterne, og hvis man er heldig; sne i håret, samt en racer-rutchebane til de mindste.

Ivan Rafn 22/09 2005 18:22

Sv: Bad Hofgastein

Glemte lige:

Tirsdag (eller er det onsdag?) er der tyroleraften på Bellevue Alm i Bad Gastein; Man tager en lille en-stols-lift op fra Bad Gastein, og kommer op til hytten hvor der så er rigtig klaske-lår-klaske-støvler-dans, og meget andet sjov, hele aftenen.

Det er en rigtig sjov oplevelse.

Prøv det....

Man skal bestille billetter i forvejen, på Bellevue hotellet.

Hotellet har, forøvrigt, også begynder-bjergklatring på en bjergvæg bag hotellet, om torsdagen, hvis der er tilstrækkeligt mange deltagere. Skal også book'es i forvejen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen