Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Frank 01/03 2006 11:14
Jeg købte et par atomic B9 skistøvler på min skitur for et par uger siden. jeg prøvede støvlerne og fik målt fødderne. Jeg fik at vide at 28.5 var den helt rigtige størrelse selvom de følte lidt stramme. Jeg er nu kommet hjem og må erkende at de var meget stramme og at min fod faktisk måler 29. Er der nogen der har en ide om jeg kan få den 1-1.5 cm hvis jeg får dem varmet og formet? og hvis ja, hvor?
Ivan Rafn 01/03 2006 18:17
Sv: atomic B9 skistøvler - hjælp
Først check om støvlen passer:
Tag inderstøvlen ud, og tag den på som en sok. Passer den?
Hvis ja:
Sæt din bare fod i skistøvleskallen (uden inderstøvlen i). Lad storetåen netop røre tådelen af skistøvlen. Der skal nu være 1 - 1½ fingers plads i hælen (1 for "tight fit", 1½ for "loose fit").
Hvis inderstøvlen er for lille men skallen ellers er i orden kan du få en ny inderstøvle.
Hvis skallen er for lille kan den forlænges.
Hvis begge er for små skal du nok kigge dig om efter en ny støvle.
SnowFun i Roskilde kan hjælpe dig med begge dele.
Frank 04/03 2006 15:59
Sv: atomic B9 skistøvler - hjælp
Hej Ivan,
Tak for dit svar det var en stor hjælp.
mvh
Ivan Rafn 06/03 2006 13:44
Sv: atomic B9 skistøvler - hjælp
Velbekommen.
Nu er jeg, selvfølgelig, blevet nysgerrig for at høre udfaldet; var en af delene iorden, eller måtte du kassere begge?
En anden ting, som er værd at tage med, er tykkelsen af dine skisokker. Ja, det kan måske lyde lidt overdrevet, men tykkelsen har, faktisk, betydning for hvor godt du befinder dig i din støvle.
Jeg bruger selv en meget tynd sok den første dag, lidt tykkere midt på ugen, og en rigtig tyk vamset sok sidst på ugen.
Den første dag er det umuligt for mig at køre med den tykke sok, og omvendt bliver der alt for megen slup i støvlen hvis jeg bruger den tynde sok sidst på ugen.
Så, jeg kan varmt anbefale at købe 3 tykkelser sokker.
Og, køb så nogle som er beregnet til skisport; de er, godt nok, lidt dyrere, men de er også bedre.
Jeg kørte i mange år med "tube-sokker", og troede ikke på at rigtige skisokker kunne gøre en forskel, og slet ikke en forskel der kunne retfærdiggøre prisforskellen, men nu vil jeg ikke undvære dem.
De sidder bedre, de glider ikke så let ned, de er ekstra polstrede i hælen, foden og skinnebensområdet, de lave ikke folder og de transporterer varmen og sveden bedre. Kan du få nogle med sølvioner i, bliver de heller ikke så let sure.
Kan også anbefales.
Fortsat god skifornøjelse