Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Asbjørn Christensen 17/03 2016 08:45
jeg skal købe mit første par ski, men jeg kan ikke helt bestemme mig. skiene skal kunne bruges
over hele bjerget (All-Mountain Free-style) og jeg har fundet disse to Armada AR7 og Line Chronic.
jeg er 16 år, vejer omkring 67-68 kg og er 182 cm høj.
håber i kan hjælpe mig
Mvh Asbjørn
Brian Lund 21/03 2016 12:48
Sv: Armada AR7 2016 eller Line Chronic 2016
Jeg har en Armada AR7, godt nok en 2013 model, men det ser ikke ud til at de har ændret noget på den siden.
Jeg vil ikke kalde den en all-mountain ski, den klarer sig rigtigt fint på pisten hvis der ikke er for iset, den kan da også til nøds bruges udenfor i de rigtige forhold men det er altså primært en park ski der også klarer store sving på pisten rigtigt fint (svingradius 20,5m ved 176cm længde).
Hvis du holder dig til Armada er det nok mere deres Invictus modeller du skal kigge på?
Asbjørn Christensen 22/03 2016 11:08
Sv: Armada AR7 2016 eller Line Chronic 2016
Tak for svaret
så den er dårlig i off-pisten ?
Brian Lund 22/03 2016 14:28
Sv: Armada AR7 2016 eller Line Chronic 2016
Jeg vil ikke sige den er decideret dårlig, men den har heller ikke noget der gør den specielt god i off-pisten! Det er en ren camber ski, ingen rocker eller andet der hjælper dig i dyb sne og pukler... Jeg har kun været ude på én længere tur i dyb powder med den (ca. 0,5-1 meter nysne), det gik nogenlunde, synes den var lidt svær at håndtere, men jeg er heller ikke powder ekspert.
Armada beskriver selv AR7 sådan: "The firm flex provides the ideal tool for jumps and big features. Its versatility will take you from groomers, to your first park laps, to the podium."
Hvad har du tænkt dig at køre? Hvor meget har du tænkt dig at køre piste / park / off-piste?
Selv kører jeg nok 80 / 10 / 10%... I år blev det så 100% piste med den fordi jeg har været skadet med ryggen og jeg turde ikke køre i parken og forholdene udenfor pisterne i Val Thorens var hårdt pakket puklet vindfyget opkørt sne!
Asbjørn Christensen 23/03 2016 18:06
Sv: Armada AR7 2016 eller Line Chronic 2016
jeg vil nok køre 50% pist, 30% park og 20% off-pist.
Brian Lund 24/03 2016 17:43
Sv: Armada AR7 2016 eller Line Chronic 2016
Så er en AR7 måske ikke helt forkert, men som sagt findes der andre der er bedre udenfor pisten...
Hvis ikke du står og vil købe nu og her så overvej at tage med på en testtur (der er en hvert år i November) eller leje ski et sted hvor du har mulighed for at prøve den af først, de fleste steder kan du komme tilbage og bytte til en anden ski, i hvert fald hvis du har aftalt det med butikken! Det har jeg selv gjort et par gange.