Arbejde på hotel

Stine Bigum Pedersen 26/08 2004 11:56

Hej

Er der nogen, der har erfaring med hotelarbejde? Jeg har søgt hos Ski Travels (Scanski, Danski m.fl.), Austria Invest, Nothlander og pist'ase ski og skal til samtaler hos dem alle. Vil gerne høre både de gode og dårlige....

vh Stine

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Heidi Elsberg 16/09 2004 09:12

Sv: Arbejde på hotel

Hej igen Stine,

Jeg er blevet ansat hos Pist´ase ski den kommende sæson og ville hører om du evt har fået job endnu. Det kunne jo være vi skulle afsted sammen??

Men held&lykke med jobsøgningen

Heidi

Heidi Elsberg 28/08 2004 17:29

Sv: Arbejde på hotel

Hejsa Stine,

Jeg har lige været en sæson afsted med Scanski i Les Menuires på Hotel Les Christelles. Ski og arbejde var en fantastisk kombination. Vi havde 1 ugentlig fridag (dog forskellig fra uge til uge)og rigelig tid til det man jo allerhelst vil nemlig fyrer den max a på pisterne....
Servering, opvask, rengøring og bartending er hovedsageligt det man beskæftiger sig med på hotel destinationerne og der er dagligt 6-8 timers arbejde og en turnus plan så man ikke hverdag arbejder med den samme opgave. Man laver lidt af hvert de forskellige dage i ugen. En vagt uge kan se sådan ud:
Mandag kl. 10-18 m. rengøring på værelser, frokost servering og bartending. Evt borddækning til aftensmaden.
Tirsdag kl. 7-14 Morgenmadsbuffet, rengøring og opvask samt vær. rengøring og frokostservering.
Onsdag kl. 7-15 stort set det samme, dog en del mere arbejde i opvask efter frokostservering. Ingen 3 retters servering da der normalt blir holdt personale møde og gæsterne spiser ude m. guiderne denne aften. Baren er dog åben til kl. 01.
Torsdag kl. 16-23 Bartending på afterski og borddækning, samt 3 retters servering, afrydning og opdækning af borde til morgenmaden. Back up i baren evt. OSV OSV OSV de andre dage, sådan ser et typisk skema ud, det er ikke slemt og man kommer hurtigt ind i rutinen. Man er aldrig alene på en vagt bortset fra i opvasken, her får man dog back up i løbet af aftenen.
Man bliver aflønnet med kost (44 kr. pr. dag fratrækkes din løn), logi (ok, men standard lejligheder ikke meget plads), transport frem og tilbage, liftkort (for hotelpersonale dog ikke til hele området i de 3 dale)og forsikring. Dog skal det siges at alt dette bliver trukket samlet fra din løn hver måned. Når alt er trukket vil du ca. ha´ 3000,- udbetalt pr. mdr.alt efter din trækprocent og dit fradrag. Nå det var lidt om rutinen og arbejdet hos Scanski håber det har været til hjælp. Og held og lykke med jobsøgningen.
Jeg har selv søgt hos Pist ase Ski, Nortlander, Højmark og Langley som hpér og skal til samtale hos dem alle måske ses vi et sted derude.

Sne hilsner Heidi

Ditte 28/08 2004 18:56

Sv: Arbejde på hotel

Hvis man tør kan man, som jeg gjorde 2 vintre, søge arbejde på hoteller på de destinationer, som man gerne vil til ved at lede efter jobbørse & destinationernes hjemmesider på internettet. Det er selvfølgelig lidt mere risikabelt, men jeg havde begge vintre rigelig tid til ski + board & fik hhv. 8000 og 10.000 udbetalt inkl. kost & logi for en fuldtids tjenertjans på hhv. et 3 og 4 stjernet hotel. Det første år havde jeg også en (af og til to) ugentlig(e) fridag(e) og havde altid fri mellem 12 og 17.30. Andet år var det mere forskelligt, men jeg kunne komme på ski hver anden dag ca. indtil kl. 15. De ser helst at man har erfaring, men nogle tager også én ind uden.
Held og lykke min pige... gid det var mig der skulle afsted igen!!!

/ Ditte

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen