Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Simon Andersen 19/12 2012 12:39

Hej ski folk..

Jeg anser mig selv for at være en hærdet skiløber på pisten..
Men da jeg i længere tid har haft lyst til at bevæge mig mere over
I parken og ud i offpist har jeg fået købt mig følgende:

Amarda AR7 med bindinger - Marker Jester
Og Dalbello Rampage Krypton skistøvler.

Skiene var brugt i 5 dage og er rigtig fine (købt af min chef) for kun 3200
MED bindinger.. Der udover har jeg købt støvlerne for kun 500 af en kollega
Som kun kører park nu og skulle derfor bruge nogle andre. De er rimelig
Brugte men gode at have på. (det er model 2009 tror jeg)

Jeg er hurtig på pisten, på nogle gode carving ski, men ville som sagt noget
Mere over i park og offpist, mit spørgsmål er så derfor.. Har jeg købt det rigtige.
Er det noget godt grej og er det en god pris og kan jeg stadig bruge dem på
Pisten? :)

På forhand tak..
Mvh. Simon

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Jens Lund 04/01 2013 16:59

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Mht. Støvlerne.. Så ved jeg ikke om du har været afsted.. Men min bror købte et par støvler af samme model og har kørt med dem i en uges tid (mest på pisten) men han siger at det er en hel kanon støvle!

Simon Andersen 04/01 2013 20:38

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Super.. tak for tilbagemeldingen :) det er jo positivt og nej jeg
har ikke været afsted endnu. Først i uge 5 og nu glæder jeg mig
rigtigt til at prøve dem.

Angående Amarda AR7´eren,så får jeg dem i længden 171cm og jeg er
selv 183cm.. er det skidt?? eller kan det gå an, når jeg ikke er van til park, men mere pist og lidt offpist?

Michael Alstrup Andersen 04/01 2013 23:29

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Altså AR7 er en god allmountain ski og park ski, men god i offpist vil jeg aldrig kalde den. Og slet ikke i den længde til dig, det er efter min mening for kort, medmindre du vejer 60 kg.

Mht. støvlerne er det jo en god model, hvor du også kan styre flexet på den. Men den er jo kun god for dig hvis den passer til din fod.

Simon Andersen 05/01 2013 17:56

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Jeg vejer 70 kg.. og støvlerne passer perfekt.
men nu bliver jeg lidt i tvivl med længden på skiene, mener
du at de ´slet ikke er gode i offpist, i den længde´ eller generelt?
er der stadig en chance for at det kan gå an i parken med den højde, når
jeg er helt grøn?

Michael Alstrup Andersen 05/01 2013 21:43

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Både i den længde og generelt, det er en park ski, ikke en offpisteski.

Men kommer selvfølgelig også an på hvor du får monteret bindingerne, jo tættere på center af skien jo bedre i parken, længere tilbage på skien bedre på pisten og uden for den..

Både i den længde og generelt, det er en park ski, ikke en offpisteski.

Det kan gå an med den længde ja, men er ikke optimalt efter min mening. Men det er jo ikke ligefrem fordi det er mega billigt for de ski med bindinger.

Søren Hjelholt 19/12 2012 12:58

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Nu ved jeg ikke hvad din ide om fordeling af tiden mellem park og offpiste er. Hvis du er mest til park, er du helt sikkert på rette vej.

Amarda AR7 med Marker jester bindinger, er helt sikkert en rigtig god ski til at køre park, og den kan også klare sig i offpisten, men er smallere end mange mere offpiste mindede ski.

De kan selvfølgelig køres på pisten, men hvis du har været vant til at køre en stivere pisteski, vil de nok føles bløde og lidt "svampede". Med det mener jeg at du ikke får den acceleration ud af svinget som du er vant til på pisten, så de føles mere "dovne"

Desuden afhænger performance i offpisten af bindingernes plcaring. Hvis skiene har kørt som park ski sidder bindingerne sandsynligvis centermonteret på skien. Det betyder at du i offpisten trykker langt fremme på skien, og den vil ikke have så stor bæreevne, som hvis bindingen er monteret normalt.
På pisten vil en centermonteret ski føles som om at den styrer mere med bagskien end du er vant til.

Støvlerne har du ikke givet mere for end det er forsøget værd, spørg evt. hos en forhandler om de kan opvarmes og formes til dine fødder.

Hvis du stadig vil køre lækre sving på pisten, ville jeg foreslå at du også tager dine piste ski med, så du har mulighed for begge dele.

Mht. til offpiste, så kan man sagtens starte på AR7, men hvis du bliver bidt af det, vil du nok hurtigt gå efter noget bredere og som ikke har en centermonteret binding.

Simon Andersen 19/12 2012 20:49

Sv: Amarda AR7 m. Marker jester - dalbello rampage krypton

Super! Kanon tilbagemelding, tak Hjelholt.

Angående støvlerne har jeg siden tjekket op på nettet, og finder
Mange gode anmeldelser om dem.. Er det ikke samme mening du har?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen