Alternativ til Wagrain

Marianne 12/08 2004 10:18

Vi er 2 familier der nu i 4 år har været i Wagrain, til alles tilfredshed. Nu vil vi gerne prøve noget andet. Vi har børn med fra 7 år (løber rimeligt godtpå ski), 4 unge der løber rigtig godt på ski og 2 "fruer" der godt kan, men er lidt forsigtige.
Afterski m.v. er uinteressant for os, det er skiterrænnet og pisterne der er afgørende. Vi har læst en del om Ischgl om det viker som om at det netop er afterski muligheder der trækker folk til der og er det muligt også for børn at færdes i terrænnet.
Vi har også overvejet Saalbach, men er det ikke samme problematik. Maria alm er også inde, men vi frygter om der er udfordring nok til se store og om området er stort nok.
Vi vil blive glade hvis nogen har nogle gode råd, tips m.v.
På forhånd tak.
Marianne

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Jannik 12/09 2004 01:29

Sv: Alternativ til Wagrain

Jeg har været adskillige år i Zillertale, og det kan stærkt anbefales til børne familier..
Hva angår Maria Alm, så var jeg skiinstruktør der et år, og det er også godt til børn, men ikke lige så godt som Zell am Zilla, når vi kigger på områdernes struktur og opbygning, samt faciliteter og lifter.

Men hvis i vil have det ultimative beste skiområde, med henblik på super skiløb for hele familien, så skal i tage til Canazai i det nordlige Italien. Det er efter min mening det absolut ultimative sted..

Go, skiferie

Sophie B 13/08 2004 19:04

Sv: Alternativ til Wagrain

Hej Marianne.

Jeg var i Ischgl her i vinter og det var virkelig godt!
Skiterrænet var i top synes jeg, specielt kunne man løbe en del offpiste *"mellem" pisterne så en gruppe f.eks. sagtens kunne følges rundt men have forskellige udfordringer. Liftsystemet er det mest moderne jeg har set, ikke noget med gamle træk- og stolelifter man bruger en krig på at komme op med, de fleste smider rigtig mange personer op af gangen, der er puder på sæderne og "æggeskal" til at lukke ned hvis vejret bliver dårligt. Det gjorde i hvert fald, at vi var på ski alle dage selvom vejret blev temmelig dårligt.
Til dem der ikke er så modige, så er der en del blå pister omkring Idalp (hovedområdet hvor man kommer op fra byen af) og mange pister var brede selvom de var stejle.

Byen er også meget effektiv med rullende fortov gennem et bjerg etc. men stadigvæk meget østrigsk og hyggelig. Mange gode restauranter og supermarkeder og begge dele til virkelig rimelige priser.

Vi var en gruppe unge, der også vægtede afterski højt og det får man mere end rigeligt af i Ischgl, da det er hele byen der er gang i. Der deltog faktisk også mange voksne og nogle havde deres børn med, hvilket var helt ok, da afterski er for alle selvom det også kan være vildt.

ENESTE ulempe: Det er temmelig dyrt at komme dertil og liftkortene er også ret dyre. Til gengæld er alt i top kvalitet og der findes ingen skod-steder at bo. Er man i bil derned kan det betale sig at bo lidt længere væk og spare penge den vej (og hvis man alligevel ikke skal i byen og fulde sig om natten).

Håber det var til hjælp.

Mvh Sophie

Kristoffer 14/08 2004 17:20

Sv: Alternativ til Wagrain

Jeg var der ligeledes i vinter, det er et af de vildeste områder...

Vi var to familier + det løse; 10 i alt, der var kørt derned, og vi boede 9 km. uden for selve Iscghl, i et område der hedder Galtür, som ikke hænger sammen med Iscghl, men hvor liftkortet også gælder...

Galtür er kanon til familier, vi boede i et 3-plans hus og kørte ind til Iscghl i bil eller bus om morgenen (hvis ikke vi kørte i Galtür). G. er også noget billigere end Iscghl, så det kan varmt anbefales når man står i en situation som Jeres.

HVIS i vil ind og snuse koster en taxa heller ikke mere end 20 ?...

Mvh. KRistoffer

Marianne 15/08 2004 10:18

Sv: Alternativ til Wagrain

Tak for jeres svar.
Kristoffer - hvordan fandt i noget at bo i, gennem bureau eller?
Marianne

Martin 15/08 2004 17:50

Sv: Alternativ til Wagrain

Hej

Jeg vil ikke anbefale Ischgl. Det er ikke et børne område, og det er for dyrt. Der er gået for meget afterski i Ischgl.

Et område hvor man får noget for sine penge er Zillertal. Man kan bo i Zell am ziller. Her er der et godt stort område, der minder meget om Wagrain. På samme måde som i Wagrain er der 3-4 store områder hvor skipasset gælder. Så hvis man er blevet træt af det ene område, kan man vælge et andet, uden det koster ekstra.

Zillertal består af følgende områder: Fugen/Hochfugen, Zell am ziller/Gerlos, Mayerhofen/Finkenberg, Hintertux.

Se evt følgende link:

http://www.feratel.com/produkt/content/panoramabilder/tirol_set.php?design=feratel&language=EN


MVH
Martin

Jens Larsen 09/09 2004 22:42

Sv: Alternativ til Wagrain

Jeg har flere gange været i maria alm med højmark og vi har ikke haft problemer med at omårdet er for lille.
Ischzl. Kanon. Men rigtigt nok dyrt. og skiområdet er altså bare det bedste jeg nogensinde har omlevet. Kåret som europas bedste i 2000.

Alt i alt: Ta maria alm - eller måske Saalbach?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen