Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Alpin begynder på skiferie til påske

Henrik Darville 17/02 2009 13:47

Hej folkens!
Jeg går og roder lidt med tanken om at lære at løbe på alpine ski, jeg har i 13 år løbet langrend(er tyve år gammel), da vi i familien har sommerhus i Sverige. Jeg har altid haft det super godt på ski og synes derfor det må være på tide at få prøvet noget bjerg og park løb. Jeg har altid 'leget' meget med skiene selvom det var langrend, dvs. kørt små hops og halsbrækkende ture ned gennem skovene.

Det ser ud til at jeg kan få prøvet det af til påske hvor jeg planlægger at tage afsted med nogle venner. Og så kommer spørgsmålene i har set tusind gange før:)
Mit eneste mål med alpint skiløb er park og offpiste, men man skal jo lige lære det først.
Hvilken type ski ville det være fornuftigt at leje, er det smartest fra start at få et par twintips på og lære det på dem da jeg alligevel ikke har planer om at køre andet i det lange løb eller skal jeg prøve 'almindelige' først og så senere bytte ud? Hvor mange dage ville det være realistisk at sætte af til skiskole før jeg selv kunne udforske skiløbet?
Og hvilke tekniker skal man kunne før parken er en mulighed?(god balance, fakie/switch og ordentlig sving teknik selvfølgelig)
Det blev godt nok lidt langt

På forhånd tak!

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Asbjørn Nissen 17/02 2009 14:30

Sv: Alpin begynder på skiferie til påske

Det var flere spørgsmål. Jeg tror ikke der er en endegyldig opskrift på hvad du bør gøre, men her er mit kvalifiserede bud. Jeg er tidligere skilære står selv meget offpist og har flirtet lidt med fun parks har dog fået rigtig mange tæsk der og gør ikke så meget i det længere.
Står også lidt på langrend men mest når der er sne i Dk eller på rulleski
Når du lejer ski kan du normalt gå ind og bytte dine ski hver dag hvis du har lyst. Derfor synes jeg du bør starte med at tage en almindelig carving ski. Måske bare i de første 3 dage eller lignende. Jeg tror personligt det at du har stået meget på langrend gør at du har en rigtig god føling med skiene og derfor ikke bør gå på skiskole, men i stedet bør hyre en privat skilære i 1 time eller 2 3 dage i træk og gerne om formiddagen så du kan bruge hele resten af dagen på at øve hvad du har lært. Gør du dette tror jeg allerede i løbet af et par dage at du kan være en habil skiløber. Man skal lære at kravle før man kan gå. Nogle gange kan man dog lære at kravle rigtig hurtigt.
Hvis du så er meget glad for at hoppe på skiene og ikke kan vente med at komme igang med dette kan du gå ind og bytte dine ski om.
Man kan ikke sige at der er et rigtigt eller forkert tidspunkt at starte med at hoppe på men du får lidt mere ud af det hvis du har lidt alpin teknik med i posen. Farten udvikler også en del arenalin og tro mig du vil blive overrasket over hvor meget hurtigere det går på alpinski
Lad dog værd med at melde dig på et begynderhold benyt dig af privat timer du kan store dele af de ting du skal lære og det vil gå for langsomt for dig når du er van til at stå meget på langrend.
Held og lykke med det spørg hvis der er noget du ikke synes jeg har svaret godt nok på eller hvis du har flere spg.

Christian Rasmussen 17/02 2009 18:07

Sv: Alpin begynder på skiferie til påske

Hej

Jeg kan kun give Asbjørn 100 % ret.

Du kan evt. prøve telemark ski da teknikken er den samme som på langrend

Mvh.

Christian
http://hvorpaaski.dk

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen