Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Peter 09/09 2012 17:23
Hej alle!
Jeg står overfor køb af all mountain ski. I den forbindelse er jeg blevet tilbud et par Salomon BBR 8.9 til en skarp pris. De er dog 176 cm. lange. Jeg er 192 høj, 92 kg, og øvet skiløber. Fra en skala på 1-5 er jeg en 3´er.
Jeg er i tvivl om, om jeg skal op og vælge en 186 cm? Jeg vægter sving (korte og lange) højere end høj fart. 70% 30% i pistens favør.
Problemet er bare, om de er for korte til mig? Jeg vil sætte pris på svar, der omhandler længden på skiene, og ikke om det er de rigtige ski.
På forhånd tak!
Mvh Peter
Michael Sparlund 09/09 2012 20:27
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Faldt over det her:
http://www.youtube.com/watch?v=ykhwv39yt4w&feature=related
Brian Lund 09/09 2012 23:13
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Jeg kigger lige med her for BBR er en af dem jeg også har kigget meget på, men den har altid været for dyr men nu så jeg også lige tilbuddet i surf og ski!
Peter 10/09 2012 17:42
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Hey.
Tak for linket. Nøj, hvor man savner Uhrskov :-)
Og han har jo ganske ret, det har intet med højde at gøre... Tror nu at jeg vælger en ski på omkring 180 cm, så i princippet er BBR´eren ok. Jeg må i tænkeboks. Tak for hjælpen.
Mvh Peter
Morten 10/09 2012 22:55
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Hej Peter!
Jeg har selv en smule erfaring med BBR 8.9. Har kørt den et par dage i Sverige, og det er virkelig en sjov ski, som kan bruges over hele bjerget. Så er man ude i kun at skulle have én ski, og en lille smule blikfang ;-) , så er BBR 8.9 en virkelig sjov ski. På trods af den ret "store" skovl og bredde under foden har den en lille svingradius, hvilket gør den rigtig medgørlig på pisten. Desuden kan den også uden problemer tages med uden for pisten og køre lidt pudder!
Men tilbage til længden... Jeg er selv 182 og vejer 73kg. Jeg kørte 176cm og ville ikke anbefale dig at tage en kortere model end denne. Faktisk vil jeg anbefale dig 186cm, da skien også har rocker, og derfor ikke føles helt lige så lang som en race-ski i denne længde vil gøre.
Mvh Morten
Thomas A. Kristensen 10/09 2012 23:08
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Hej Peter
Det er min overbevisning af skiene på 176 cm er alt for korte. BBR modellerne er konstrueret med rocker profil, som du sikkert har hørt om. Skiens forende bøjer tidligere op end normalt, hvilket bringer kontaktpunktet med sneen længere mod skiens midte. Ideen er at give flydeevne og drejevenlighed. Denne konstruktion gør at dine ski på 176 cm reelt set er (og vil føles) som meget korte og som rene snowblades :)
Ideen med rocker-profil er bl.a. at du kan vælge en LÆNGERE allmountain-ski uden at den bliver for svær at håndtere. Du vil gerne have en lang allmountain ski da den store flade sikrer god bæreevne i dyb og løs sne. Med rocker-profil og dermed BBR-skien kan du opnå en lang ski i offpisten da du udnytter hele skien hvilket så kombineres med en kortere ski til pisten da du på en måde altså ikke udnytter det yderste af skien når du indleder dit carvingsving. Vælger man en rocker-ski på 176 vil den derfor nok nærmere føles som en ski på 166 cm når du befinder dig på pisten og dermed ikke matche en person med din vægt, erfaring og højde.
skriv med uddybende spørgsmål hvis det er helt volapyk
Hilsen Thomas
Martin Schøber 11/09 2012 10:35
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Jeg vil gerne melde mig ind i koret af folk, som mener du bør tage den længere model, dvs. 186.
Baggrunden for det er blevet godt forklaret af tidligere kommentarer.
Martin
Peter 11/09 2012 15:41
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Tak for super hjælp!
Jeg har også set på Nordica Top Rod fuel, men skal efter sigende være meget "stiv". K2 Crossfire eller Aftershock er også en mulighed - ligesom Salomon X-wing Tornado. Hvilken ski ville være den bedste, når man tager højde for tidligere beskrevede kriterier?
På aftershocken, er der All terrain rocker og findes i 181 cm, men har også klart det bredeste sidecut af de 4.
På forhånd tak.
Thomas A. Kristensen 11/09 2012 20:36
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Hmm jeg ville nok se bort fra Nordica-skien og k2-skien medmindre de er meget billigere end de andre, da de er ældre. Jeg kender kun Crossfire'n af de to, og den var en rigtig god pisteski med en lidt bredere talje end normalt for at sikre lidt bedre flow i opkørt sne. Men den er en ski primært til pisten og mange af denne sæsons pisteski har faktisk samme taljebredde som crossfire'n
Tornadoen og Aftershock'en er to rigtig gode allmountain ski. Tornadoen og er bedst på pisten og aftershocken er bedst i offpisten fordi den har rocker-profil og ekstra taljebredde.
Martin 12/09 2012 23:39
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Hej Peter
Jeg vil anbefale SALOMON ENDURO XT 800 (11/12 model af den ældre Salomon X-wing Tornado). Jeg har været af sted 3 uger (11/12) på denne ski, og den er bare super. Du kan regne med at den er 75% piste, 25% offpiste.
MVH
Martin
Jannick Mortensen 14/09 2012 17:25
Sv: All Mountain skivalg (HJÆLP!)
Ved ikke om der har nogen interesse, men på hjemmesiden "sport Conrad"
kan du købe et par solomon BBR 10,0 til euro 599 (spar 200).
De er i længderne 177,184,191