Januar-udsalg: Over 100 skihjelme nedsat ⛷️

Skiferie i Jasper (Canada)

Rejsebureauer til Jasper: DANexplore

Jasper National Park er beliggende i Alberta i Canada og har sit eget skiområde ved Marmot Basin. Området er kendt for at være den bedste destination i de canadiske Rocky Mountains, hvis man er på jagt efter den legendariske Champagne Powder puddersne. Området har foruden fantastiske muligheder for offpist også en god variation af pister i forskellige sværhedsgrader, så der er noget for alle uanset niveau.

Pistekort
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Jasper

Lifter: 8 stk.

Slæbelifter: 2
Stolelifter: 6

Skiløb for enden af Icefield Road

På trods af, at Jasper/Marmot Basin har noget for alle og ikke mindst puddersne i verdensklasse, så er området ikke voldsomt besøgt om vinteren. Det skyldes, at Jasper/Marmot Basin ligger 3 ½ timers kørsel fra Lake Louise. Det betyder blot, at man får pisterne lidt for sig selv og undgår lange liftkøer. En anden grund hertil er også, at området ligger helt isoleret i en af Canadas nationalparker, hvor den eneste vej til de snedækkede bjerge går af den kendte Icefield Road, som anerkendes som en af de smukkeste veje i verden. På vejen mod skiløbet ser man både gletsjere, isvandfald og mange andre naturskønne udsigter.

Masser af plads om vinteren

Vinteren er i modsætning til, hvad man skulle tro, ikke Jasper/Marmot Basins største turistsæson. Området er i stedet en meget populær sommerdestination, hvor byen mere end fordobles bare på grund af sæsonmedarbejdere på de forskellige hoteller og restauranter, som skal servicere de mange sommergæster.

I vinterhalvåret er de fleste skiløbere, der besøger Jasper/Marmot Basin, folk fra Edmonton, som i weekenden tager køreturen ind i nationalparken for at tage en dag eller to på ski. Det betyder, at skiområdet i hverdagene godt kan ligge lidt stille hen, hvorfor der er ekstra god plads på pisterne og i lifterne. I hverdagene er det således kun lokale folk fra byen og Rocky Mountain Ski Academy, der uddanner skilærere i området, der for alvor bruger pisterne.

På bjerget

Selvom Jasper/Marmot Basin er kendt for deres ekstraordinære gode og dybe sne i offpisten, så er området også særdeles velegnet til familier eller nybegyndere, da der er lange grønne og blå pister hele vejen fra toppen til bunden, samt et begynderområde ved bunden af området. Der er desuden en mini rail park midt på bjerget og en større Snowpark med diverse hop og rails mellem lifterne “Eagle Express Quad Chair” og “Canadian Rockies Express Quad Chair”.

Andre aktiviteter

Trænger man til en pause fra skiløbet, eller vil man blot kombinere skituren med andre oplevelser i Rocky Mountains flotte natur, så kan man ligeledes tage på en helikopter- eller hundeslædetur, se snegrotter, løbe på langrend eller prøve kræfter med isklatring.

Billeder og video fra Jasper


Brugernes anmeldelser af Jasper

Skiterræn
4,00
Liftsystem
5,00
Afterski
3,00
Byen
4,00
Børnevenlighed
4,00
Begyndervenlighed
5,00
Prisniveau
4,00
Offpiste
4,00
Jasper har en samlet score på 4,13 stjerner ud af 5. Baseret på 1 anmeldelser.

Snemeldinger og vejr

Mandag
Let sne
Let sne
-5ºC
-3ºC
0,4 mm
0,6 m/s
syd-sydøst
Tirsdag
Let sne
Let sne
-9ºC
-4ºC
0,5 mm
1,0 m/s
nord-nordøst
Onsdag
Skyet
Skyet
-16ºC
-10ºC
0,2 mm
0,5 m/s
nord
Torsdag
Delvist skyet
Delvist skyet
-25ºC
-16ºC
0,1 mm
0,2 m/s
sydvest

Kort over Jasper

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Jasper. Klik på nålene for mere info. Der er km fra til Jasper.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen