Warth-Schröcken: Alternativet til de kendte familieskisportssteder

Warth-Schröcken: Alternativet til de kendte familieskisportssteder

Hvis du søger et rigtig godt skisportssted for hele familien, men samtidig er træt af, at møde alle de andre danskere på pisterne, så overvej Warth-Schröcken i den østrigske delstat Vorarlberg.

Her lokker familievenlige pister i topklasse. Og så er området det mest snesikre i hele Europa. Måske har du aldrig hørt om Warth-Schröcken - det mindre skisportssted helt ovre i det vestlige Østrig. Det er både synd og skam, for området er et af de mest alsidige skisportssteder i Østrig. Selv om landsbyerne Warth og Schröcken ligger godt gemt dybt inde i Bregenzerwald er det alligevel ret nemt at komme hertil fra Danmark. Egentlig er det bare sydpå ad A7 fra den dansk-tyske grænse og efter lidt mere end 1.000 km holder du i enten Warth eller Schröcken og er klar til en uges skiferie med familien. 

Hør Kim fortælle om Warth her:


Et af de mest snesikre skisportsområder

Warth-Schröcken er en typisk familiedestination. Det er således ikke her, turen går hen, hvis den står på enten herretur eller tøsetur på ski. Så vil I næsten kede jer ihjel. Er I derimod mor, far og nogle børn, der skal på en uges skiferie, så kan vi varmt anbefale Warth-Schröcken som jeres næste skisportssted. Området byder nemlig på et super lækkert skiløb for hele familien på brede danskervenlige pister, der ligger imellem 1.270 og 2.050 meters højde. Op til sæsonen 2017/18 fik området en længe ventet gondollift fra Warth by som fører op i skiterrænet. Det gør området endnu mere attraktivt for dig, der vægter komfort højt. 

Foto: warth-schroecken.com

Du finder altid toptrimmet pister i Warth-Schröcken, som står knivskarpt

Tag liften sammen op

Warth-Schröcken byder på 65 sammenhængende pistekilometer i et perfekt mix af blå, røde og sorte pister. Noget af det fedeste ved området er, at ligegyldigt, hvilken lift du tager op, så er der altid mindst én blå pist ned i dalen. Det betyder i praksis, at hele familien kan tage en hvilken som helst lift op, og så ellers suse ned ad efter niveau.

Foto: warth-schroecken.com

Der findes flere børnevenlige funparks i områder

Er børnene bare letøvede på ski, vil de sagtens kunne begå sig alene på pisterne i Warth-Schröcken, og måske er de sidst på ugen så sikre på ski, at de snupper nogle ture i funparken, hvor der venter en hel del udfordringer. 

Foto: warth-schroecken.com

Området er til alle niveauer, så i kan sagtens køre sammen en hel dag

11 meter sne i gennemsnit

Efter østrigske forhold er beliggenheden pænt høj. Det er også derfor, at mange østrigere fra andre dele af landet netop vælger Warth-Schröcken som deres foretrukne skisportsted. De vælger Warth-Schröcken fordi her er så godt som garanti for lækker natursne i hele vintersæsonen, da området dels ligger relativt højt, og på grund af beliggenheden på den nordlige side af bjerget, er her masser af god sne. Warth-Schröcken er rent faktisk det mest snesikre område i hele Europa. 11 meter sne falder her i gennemsnit årligt. Snesikkerheden er der langt ind i april, og lifterne kører indtil 1. maj.

Foto: warth-schroecken.com

Med 11 meter sne i gennemsnit, er det ikke sne som de mangler i området

Mulighed for lidt sjov i offpisten

Ja, vi kalder Warth-Schröcken for et udpræget familieskiområde, men her er alligevel også mulighed for at få prøvet evnerne af på offpiste. Ved siden af Jägeralpbahn kan de tre sorte, upræparerede pukkelpister Stapf, Grosse Mulde og Walserstutz udfordre selv den sejeste skibums. Er det mere powdersne, der trækker, så er det offpisteruten Auenfeld-Mulde, der skal vinges af på to do-listen. Hvis du får mod på mere offpiste i Warth-Schröcken, kan vi varmt anbefale at hyre en af de lokale offpiste-guider som kender hver en afkrog i området. 

Foto: warth-schroecken.com

Du vil blive overrasket over hvor meget fantastisk offpiste skiløb der findes i dette område

Læs mere om skiferie i Warth-Schröcken her

Se endnu flere billeder fra det skønne område herunder:







Udgivet af: Kim Middelhede

Fakta om Warth-Schröcken
Skiområdet: 1675-2044 m.o.h.
Byen: 1675 m.o.h.

35 pister i alt
16 stk.
8 stk.
11 stk.

Lifter: 14 stk.

Slæbelifter: 2
Stolelifter: 12

Mere om skiferie i Warth-Schröcken

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen