Vinterferie i Tyskland: Guide til 5 aktiviteter og 10 destinationer

Vinterferie i Tyskland: Guide til 5 aktiviteter og 10 destinationer

Ser du allerede frem til vinterferien i uge 7 eller 8? Det gør vi også hos Skisport. Imens vi venter har vi lavet en guide til 5 sjove og spændende aktiviteter til en vinterferie i Tyskland.

Tyskland er et fantastisk land til familieferier, hvor du kan dyrke en masse vintersportsaktiviteter i den smukke natur. Herunder kan du blive klogere på fem aktiviteter og 10 drømmedestinationer til en vinterferie i Tyskland. Aktiviteterne er:

Find skirejse til Tyskland

1. Kælkning: Sjov aktivitet for hele familien

Er der noget som en god tur på kælkebakken? Nej! Og før, du hopper videre til næste afsnit, skal vi skynde os at sige, at kælkebakker i Tyskland ikke er helt det samme, som du kender fra din barndom i Danmark.

Copyright: Chiemsee-Alpenland Tourismus/Adrian Greiter

Kælkning er kæmpestort i Tyskland, og mere end 2 millioner tyskere tager på kælketure jævnligt på de lange og smukke kælkebakker. Lyder det som noget for din familie?

Her er to destinationer, hvor kælkning er oplagt - og opmuntret, når du tager på vinterferie i Tyskland.


Tag kælken med til Wallberg

I Wallberg kan hele familien suse ned af Tysklands længste kælkebakke. Turen er 6,5 kilometer lang og varer cirka 30 minutter. Det højeste punkt er 1.772 meter over havet, og kælkebakken byder på en nedfart på 846 meter. Inden I hopper på kælken, kan I nyde den fantastiske udsigt, der er fra toppen.

Turen er familievenlig, men der er fart på, og I skal være opmærksomme på, at nogle erfarne kælkere (såkaldte kælke-connaisseurs) kan komme susende forbi i høj fart.


Wurmberg-bjerget har den mest snesikre kælkebakke i Tyskland

I Braunlage, der ligger i Harzen, finder du Wurmberg-bjerget. Her er der mountainbikere om sommeren, skihopbakker om vinteren - og ikke mindst Tysklands længste, menneskabte kælketur. Her finder du den mest snesikre kælkebakke i Tyskland, hvor I er garanteret høj snesikkerhed hele vinteren.

Turen starter i 727 meters højde. Du kommer til startområdet ved at tage Wurmbergseilbahn og herfra kan du nyde en fantastisk kælketur på 1,6 km.

Læs mere om Harzen her.

2. Sneskovandring: Unik oplevelse på din vinterferie i Tyskland

Sneskovandring er en anderledes måde at opleve den snefyldte natur på. Med snesko kan du udforske naturområder, som du ellers aldrig ville opleve. De første snesko blev udviklet for 6000 år siden, og mere end 8% af de tyske vintersportsentusiaster dyrker sneskovandring som deres hovedsport. Herunder er to destinationer, hvor sneskovandring er meget populært.

Copyright: DZT/Ben Wiesenfarth

Oplev uspoleret natur 

Sneskovandring i Garmisch-Partenkirchen

Hvis du og familien vil have en unik oplevelse, hvor I kan opleve uberørt natur langt fra stress og jag, er sneskovandring I Garmisch-Partenkirchen en perfekt ide til jeres vinterferie i Tyskland. Her kan I tage på opdagelsesrejse med jeres snesko og prøve kræfter med de smukke ture for både begyndere og øvede.

Læs mere om Garmisch Partenkirchen her.


Sneskovandring i Berchtesgaden

Familien kan også tage til Berchtesgaden for at prøve sneskovandring. Her er der en masse forskellige ture, der både egner sig til voksne og børn. I kan for eksempel tage ud på sneskovandring i Rossfeld, hvor I på en kort rute kan opleve magiske panorama udsigter over det tyske vinterlandskab.

Læs mere om Berchtesgaden her.

3. Langrend: Vinterferie i Tyskland med fantastiske naturoplevelser

Mere end 5 millioner tyskere anser langrend, som deres primære vintersport - og landet har fantastiske løjper, hvor de mange mennesker kan dyrke disciplinen. Langrend i Tyskland er vildt populært, og vi mener faktisk, at Tyskland er en smule undervurderet som langrendsdestination.

Vil du prøve kræfter med de mange langrendsløjper og opleve den fantastiske tyske natur? Her er to forslag til destinationer, hvor du kan holde din skiferie i Tyskland med masser af langrend.

Copyright: DZT/Florian Trykowski

Langrend i Willingen

I Willingen, som ligger cirka 6 timers kørsel fra den danske grænse, kan du og familien få en fantastisk vinterferie i Tyskland. Fra december til april kan I dyrke et væld af vinteraktiviteter - herunder langrend. I området finder du mere end 100 kilometer langrendsspor fordelt på mere end 10 løjper. Her er der udfordringer for nybegyndere, der kan starte med de korteste løjper på cirka 2 km, og de øvede, der kan begive sig ud på den længste løjpe, der er cirka 18 km.

Læs mere om Willingen her.

Tysklands største langrendsområde er Bayerischer-Wald

Bayerischer-Wald (den bayerske skov) er en nationalpark på 24.000 hektar. Her kan du se en masse dyr og opleve natur, der er stort set uberørt. Det er en fantastisk naturoplevelse, du kan dele med både venner og familie. Vi anbefaler, at du tager turen til Bayerischer-Wald, hvis du vil være afsted i mere end et par dage og vil have en hel speciel oplevelse.

Se en oversigt med de bedste langrends områder i Tyskland her.

4. Skitouring i Tyskland: En udfordring for alle

Skitouring er ikke den mest børnevenlige aktivitet - men hvis du har ældre børn, kan det stadig være en helt fantastisk familieaktivitet. Ét godt tip er at alliere sig med en guide, som kan tage jer med på nogle fantastiske ture. På den måde højner I sikkerhed, og I kommer til at opleve de smukkeste områder i stedet for blot at vandre rundt i blinde. Lyder det som en udfordring for jer? Her er to destinationer, hvor du kan opleve skitouring.

Earn your turns - Du kan nå uberørte bjergsider med skitouring

Skitouring i Ramsau

I Tyskland er der et initiativ, de kalder “Bergsteigerdörfer” - det betyder “bjergbestigningslandsbyer” på dansk. Her bliver de landsbyer, som kæmper for at bevare et uberørt landskab, fremhævet. Disse områder er meget attraktive til vintersportsaktiviteter og naturoplevelser - og Ramsau var den første by, der nogensinde blev udpeget til dette initiativ. Her kan du komme på nogle bjergtagende ture med lokale guider.


Hirschberg er særlig populær til skitouring

Hirschberg er en yderst populær destinationer for mange vinteraktiviteter for både lokale og turister, der holder vinterferie i Tyskland. Her kan du prøve kræfter med udfordrende ruter, der dog er alt arbejdet værd, når du står på toppen og kan nyde en panoramaudsigt over bjergtinder og dale.

5. Alpinski og snowboard: Hold vinterferie i Tyskland på pisterne

Tyskland er også kendt for flere alpinski- og snowboardområder. Listen er lang, og mange tyske skiområder er eftertragtede for danskere, der vil på ski i deres vinterferie i Tyskland. Det bedste skiløb i Tyskland findes i den tyske del af Alperne, der ligger ved den tysk-østrigske grænse. Lyder det som noget for din familie? Her er to destinationer, hvor du kan få alpint skiløb og snowboarding i verdensklasse.
Copyright: DZT/Jens Wegener
Her ses bjergene på vej op mod mod Zugspitze, Garmisch Partenkirchen

Besøg pisterne i Winterberg

I det store, tyske skiområde Sauerland, finder du Winterberg. Her er det let at komme dertil i bil fra Danmark. Det er en destination specielt jyderne nemt kan køre til med kun ca. 5 timers transport tid fra den dansk tyske grænse. Der er 50 km pister og en masse andre vinteraktiviteter i Winterberg. Det er en oplagt destination til en kort skiferie.

Læs mere om skiferie i Winterberg her. 
Copyright: Wintersport-Arena Sauerland/ Siegerland-Wittgenstein e. V.
Gode pister og lifte i Winterberg

Tysklands højeste by er Oberwiesenthal

Oberwiesenthal er Tysklands højst beliggende by - og det indbyder selvfølgelig til skiløb. Byen ligger midt i et vintersports-mekka, hvor du kan dyrke alt fra langrend og skitouring til alpint skiløb og snowboarding. Hvis du hopper i bilen fra Danmark, kan du nå til Oberwiesenthal på under 8 timer.

Find skirejse til Tyskland

I disse store områder kan du opleve alle aktiviteter

Vil du gerne have lidt af det hele? Mange af de områder, byer og bjerge, vi har nævnt i denne guide, byder på flere forskellige vintersportsaktiviteter, så I kan opleve lidt af hvert på jeres vinterferie i Tyskland.
Her er en oversigt over de store vintersportsområder, hvor I kan opleve alle aktiviteterne:

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen