Vinden bestemmer, hvor sneen falder
Kunne det ikke være fedt at vide, hvor der kommer mest sne næste år, så du kan bestille en skiferie lige præcis dértil ?
“Jeg vil gerne bestille en skiferie til Italien. For jeg ved, at der vil komme rigtig meget sne her til vinter”. Ville det ikke være rart at kunne forudsige det? Især efter den katastrofale december, der efterlod store dele af Alperne nærmest sneløse.foto: met.fu-berlin.de
Man kan læse sig blind på vejrkort og i sidste ende kan alting ændre sig, det er svært at forudsige vejret
Sagen er bare, at sneen falder som vinden blæser. Bogstaveligt talt. Meteorologerne kan ikke forudsige fra år til år, hvilke skiområder, der begunstiges med mest sne, fortæller Jesper Eriksen, der er meteorolog hos DMI:
Vintrene er aldrig ens
“Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at vintrene aldrig er ens på et skisportssted. Forskellige vindretninger giver nemlig forskelligt snefald. Kommer snefronten fra vest – og det gør den statistisk set oftest - vil der falde mest sne i den vestlige del af Alperne og på de vestvendte skråninger. Lige som en våd karklud giver mest vand første gang, den vrides, ja så vil sneskyen også afgive mest sne på de første bjerge, den rammer.
“Kommer fronten og snevejret derimod fra syd, vil det ofte give meget store mængder sne, og her vil Italien få sin store andel. Men den sydlige vind er samtidig ret varm, så snegrænsen ligger noget højere i denne vindretning”.
Fronterne fra øst er typisk meget tørre og snefattige. (Det var denne vindretning der ramte Alperne i december) Så ligesom vi kender det herhjemme, er østenvind ofte lig med koldt og klart vejr – men kun begrænsede mængder sne.
Og så er der alle de andre vindretninger, der gør det endnu sværere at forudsige snefaldet, påpeger Jesper Eriksen:
“Eftersom den største mængde sne falder på de første bjerge, sneskyen møder, betyder det en hel del, om vinden kommer fra eksempelvis sydsydvest eller østsydøst. For her afgør topografien – altså landskabet – hvor langt sneskyen når ind, før den møder de første store vægge og afgiver de største mængder sne. Det kan betyde, at ét skiområde får meget sne, mens de ikke får så meget i naboområdet”, siger Jesper Eriksen.
Hvor højt oppe i terrænet, sneen overhovedet falder som sne, afgøres af temperaturen. Og den ligger som bekendt heller aldrig fast.
Rammer du rigtigt med din destination kan du finde dyb sne som dette
Sidst men ikke mindst bevæger vejrfronterne sig forskelligt. De kan “bølge” ind over Alperne i forskellige mønstre og lade ét skiområde urørt, men et andet område får store mængder sne.
På Skisport.dk kan du se snestatistikker for skisportssteder
På Skisport.dk har vi lavet en snestatistik på de forskellige skisportssteder. Den kan du bruge som rettesnor.
Læs også artiklen: Fremtidens skiløb i Alperne
