6 tips: Sådan undgår du at fryse om fødderne på skituren

6 tips: Sådan undgår du at fryse om fødderne på skituren

At fryse om tæerne kan smadre selv den mest perfekte skidag. Her kommer en række tips til at undgå kolde tæer og fødder.

Video: Sådan undgår du at fryse på skiferien


1. Spænd ikke støvlerne for hårdt 

I vores iver efter at kontrollere skiene så godt som muligt kommer mange af os til at spænde støvlerne for hårdt under skiløbet. Det vil ofte afsløre sig ved, at man egentlig har en fin varme i kroppen, men lige præcis forfoden og tæerne er så p…kolde, at det næsten ødelægger skiløbet.

Det lyder måske som en bagatel at nævne. Men kender du symptomerne herover, er det måske fordi, du har spændt støvlerne et hak for langt ind, hvilket stopper en del af blodcirkulationen til dine tæer.

2. Spænd støvlerne op i liften

Er dine tæer først blevet iskolde, kan det eneste svar være at gå ind på en restaurant, tage støvlerne af, drikke en kop kogende varm kakao eller glühwein og nulre tæerne varme igen. Problemet er bare, at kulden har det med at komme tilbage.

Har du allerede tjekket, at dine støvler ikke er for hårdt spændt? Så prøv alligevel at spænde dem op, hver gang du kører op i liften og vippe tæerne langsomt frem og tilbage. Ja, det er en smule besværligt at spænde op og i hele tiden, men det kan være et godt trick til at holde kulden væk. Du kan vælge kun at spænde støvlerne op på de længere lift-ture.

Læs også: Guide til det bedste skiundertøj.

3. Tør inderstøvlerne hver aften

En meget vigtig forudsætning for at undgå kolde fødder/tæer er, at dine støvler er fuldstændig tørre hver eneste morgen. Hver eftermiddag, når du kommer hjem fra ski, bør du tage inderstøvlerne ud og varme dem – gerne hele natten. På mange skihotelværelser og i en del skilejligheder er der tørrestativer, hvor du kan hænge dine støvler på særlige varmestænger.

Hvis du vil være sikker, kan du købe støvlevarmere til at putte ned i skistøvlerne. Det gode ved dem er, at du undgår at skulle mase inderstøvlerne ud af og ind af den stive yderskal. 

Og så er der altså INTET der føles bedre, end at træde ned i nogle varme skistøvler hver morgen.

- Se den billige støvlevarmer her - 



- Tip mod sure inderstøvler:

Er dine inderstøvler blevet så sure, at du næsten ikke vil være bekendt at have dem hængende til tørre på hotelværelset, kan du tage et glas natron med på skiferien og drysse en lille skefuld pulver på hver inderstøvle, når du sætter dem til tørre. Og banke/støvsuge det af næste morgen. Natron er basisk og virker mod den syre, der forårsager sure såler. 

4. Vælg godt med uld i skistrømperne

Der findes et utal af skistrømper på markedet. Og det varierer meget, hvor mange procent bomuld, uld, merinould, syntetiske og elastiske materialer, strømperne indeholder. Nogle har sågar indvævede sølvtråde til at tage svedlugten.

Kort sagt er der – rent varmemæssigt - ikke noget, der stikker uld. Uld er vanvittigt godt til at isolere og holde på varmen – men også lede varme væk. Og så har uld en naturlig antibakteriel egenskab. Har du let ved at fryse om fødderne, bør du købe skistrømper med et højt indhold af uld. 20 procent og derover. Men vælg ikke gammeldags uldsokker som ragsokker, som ikke smyger sig særligt godt om fødderne, og hvor mønstret vil irritere og “gnave” huden.

Ud over uld kan også syntetiske materialer have fine varme-egenskaber for en skistrømpe. For eksempel polyester hulfibre. 

Vores erfaring er dog, at skistrømper med merinould er de bedste på markedet. Vi har testet kun at bruge 1 par i en hel uge, uden at de kom til at lugte, da sveden ikke binder sig i fibrene på merinoulden. Dog blev de bare luftet. 

- Se skistrømper til herrer her - 

- Se skistrømper til damer her - 


Falke laver nogle af de allerbedste merinoulds skistrømper på markedet - Se skistrømper fra Falke her

5. Gå all in og køb skistrømper med varme i

Hvis varme fødder er langt vigtigere end pris, kan du gå all in og købe dig et par skistrømper med indbygget varme. 
Med sådan et par kan selv den værste frossenpind holde fødderne varme i timevis via det indbyggede varmeelement i strømpen.

Se eksempler på skistrømper med varme her.

6. Hav altid engangsfodsvarmere med

Ud over elektriske varmestrømper findes der også fodvarmere til engangsbrug som du kan have med. Bliver det for koldt kan du med engangsvarmerne få lidt hjælp til at varme fødderne. De er praktiske på den måde at du kan have dem med i rygsækken, og så koster de under 10 kroner for et sæt – ikke meget når man tænker på hvad hver time på pisten koster i liftkort-kroner.

Se det store udvalg i støvlevarmere, fodvarmere og håndvarmere her.  

Udgivet af: Jesper Svennum

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen