Januar-udsalg: Over 100 skihjelme nedsat ⛷️
Stubai er alt det, de andre gletsjere ikke er

Stubai er alt det, de andre gletsjere ikke er

Med sine 64 kilometer pister er Stubai Østrigs største gletsjerskiområde, og hvis du tror, at det betyder, at du skal bruge hele dagen på flade, blå pister uden sving, kan du godt tro om.

Find en skiferie til Stubai her: Snowtrex.dk


Hør alt om Stubai gletscheren fra vores sidste besøg herunder:


For mange er skiløb på en gletsjer lig med jævne pister, som går i en lige linje ned, indtil gletsjeren stopper et par kilometer længere fremme. I mange tilfælde er den antagelse også ganske rigtig, men når det kommer til Stubai, kunne den ikke være mere forkert.

Gletsjeren bugter og snor sig fra sin top i 3333 meters højde rundt om bjerget, og det resulterer i, at området er langt mere alsidigt og underholdende at køre i end de fleste andre gletsjerområder. Den længste nedfart er mere end 10 kilometer lang og går hele vejen ned til dalstationen i 1695 meter.

Dalstationen ligger kun 45 minutters kørsel fra Innsbruck, og der går busser direkte frem og tilbage, og således kan man altså snildt bo nede i Innsbruck og kombinere en tur til Stubai med skiløb i andre nærliggende områder samt en tur rundt i den charmerende storby midt i Alperne.

Læs mere om skiferie på Stubai her

Der er kommet en ny gondol til området, som gør at du lynhurtig bliver transporteret op på toppen


360 graders snesikkerhed

Stubai udmærker sig ved at give fornemmelsen af, at man kører hele vejen rundt om en bjergtop, og det betyder, at man i løbet af dagen kan følge solen rundt, og at man ofte kan finde læ for vind og vejr - noget der ellers som regel er problematisk på en gletsjer.

Det, der normalt ikke er problematisk på en gletsjer, er at finde god sne. Det gælder også for Stubai. Skiområdet er åbent fra oktober til juni, og det betyder, at udover at Stubai er en god destination midt på vinteren, så giver det rigtigt god mening, at skitosser fra hele verden flokkes hertil i efteråret og foråret, når mange andre destinationer er lukkede eller snedækket er blevet tyndt.


Vi har test gletsjeren af flere gange, og der er ALTID masser af plads på de brede pister


For park-rotter og freeriders

Innsbruck er måske en af de storbyer i verden med mest skitalent per kvadratkilometer, og grundet Stubais beliggenhed tæt på byen, viser det sig også oppe på sneen, hvor den gennemsnitlige skiløber er væsentligt dygtigere end i for eksempel Wagrain. Det har fået Stubai til også at fokusere på at kunne give de bedste forhold til de skiløbere, der er lidt bedre eller vildere end resten.

Det har blandt andet resulteret i The DC Stubai Zoo, der er kendt som en af Østrigs bedste snowparks. Her kommer professionelle freestylere fra hele verden for at træne og konkurrere på de enorme features i ydersæsonerne, mens de nye i freestyleverdenen har optimale forudsætninger for at lege og lære i deres eget tempo på de små kickers og boxes.

Er man mere til offpisteskiløb, så har Stubai også her dækket dine behov. Velvidende at offpisteskiløb på gletsjere kan være en smule tricky, såfremt man ikke kender området specielt godt, har de lavet 22 kilometer markerede offpisteruter, hvor sneen er tjekket for gletsjerspalter og lignende, og hvor du sikkert kan bevæge dig ud, når trangen efter puddersne melder sig.


Verdens bedste skiløbere træner i parken på Stubai


Glem ikke de 3 andre skiområder i Stubai

Med de 64 pistekilometer er Stubai det største gletsjerskiområde i Østrig, men der gemmer sig faktisk flere områder i dalen. 

- Schlick 2000 er skjult lille sted, som byder på hyggelig stemning for familier. Her får man en varieret terræn og mulighed for at lege på nogle stejle pister. Du får 24 km pister hvor 55 % af dem er blå.

- Elferlifte Stubaital, er noget mindre. Dog kommer du op i 3.212 meter over havets overflade og får en flot udsigt over hele Stubaital. Her er pisterne noget mere udfordrende og der er i alt 3 km at køre på. Samtidigt er der en 8 km lang kælkebane.

- Serlesnahnen Mieders, ligger lige når du kommer ind i Stubai dalen. et attraktivt lille område med en flot udsigt. Du får topmoderne faciliteter og finde nedkørsler for begyndere. I alt er her 6 pister, men der er masser af sjove ting som små funparks og gode bjergrestauranter.


Her leges på Serles bjerget på en af de mange sjove obstacles 

SKI plus City Pass Stubai Innsbruck

Dette geniale kort kan godt anbefales, hvis du er i Innsbruck området. De fleste fællesliftkort giver oftest adgang til flere skiområder, men med dette kort, får du også mulighed for at opleve en masse seværdigheder og attraktioner. Faktisk får du 13 skiområder i Stubai dalen, samt Innsbruck området, samtidigt får du adgang til over 22 attraktive ting som svømmehaller, spacentre, etc. Et innovativt tiltag, som gør der sjovere for dig at være turist i området. 

Du får bl.a. adgang til disse skiområder:

- Stubai Gletsjer, Axamer Lixum, Schlick 2000, Kühtai, Hochoetz, Mutteralm, Bergeralm, The Innsbruck Nordketterbahn, Serlesbahnen, Elferbahnen, Patscherkoferbahn, Oberperlfuss - Rangger Koöpfl og Glungezebahn. 

Læs meget mere om SKI Plus City her

Læs om de 5 andre gletsjere i Tirol her

Her kan du stå på ski om sommeren

Udgivet af: Rasmus Bragh Schulz

Rejsebureauer til Stubaital
Fakta om Stubaital
129 pister i alt
59 km blå
46 km rød
24 km sort

Lifter: 31 stk.

Slæbelifter: 15
Stolelifter: 8
Kabinelifter: 7

Mere om skiferie i Stubaital

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen