Special-skiture: Her er 10 specialrejser for alle slags skiløbere
Kategorien ”special-rejser” er vokset meget. Her kan du få overblikket over det store udvalg.
I de seneste år er udbuddet af skirejser vokset, og især kategorien ”special-rejser” er spændende.
Hvis du leder efter en anderledes skiferie, så kig med her... Artiklen opdateres løbende!
Uge 14, 2025: Skiferie med Mandsholdet
Snart kan du komme på den ultimative skitur for gutterne, når Mandsholdet inviterer til danskeruge i St. Anton.
Her er et udsnit fra programmet:
- Skitræning med Christian Borgnæs (dansk Worldcupløber)
- Frokost med stadionplatte
- Bødekassefest på Murrmel bar.
- Se hele programmet og læs mere
PS. Der er flere spændende destinationer for gutterne, se oversigten med de 7 vildeste afterski-steder her.
Uge 11, 2025: SkiBootCamp
Hvis du gerne vil blive en dygtigere skiløber, men ikke ser vildt meget frem til en uge med en østrigsk skilærer, så kan du tage på SkiBootCamp.
Her kan du få undervisning fra nogle af Danmarks bedste instruktører sammen med andre skiløbere, som vil forbedre sig.
Der er plads til alle, og undervisningen er niveauopdelt, så du skal ikke være nervøs for, at det er hverken for let eller svært.
SkiBootCamp foregår i Saalbach.
- Læs mere her.
Uge 10-12, 2025: Skisafari
Nye lifter, pister og bjerge hver dag – hvorfor ikke?
Hvis du vil udfordrede dig selv med skiløb fra morgen til aften, og kan du se det spændende i at overnatte nye steder hver nat, så er skisafari måske noget for dig.
Gruppen overnatter i hytter langt fra afterski-tonerne og de mange weissbier på en 5-dages skisafari i Canazei.
Fantastisk måde at stå på ski på – og du behøver ikke være én der spiser mavedyb pudder til morgenmad for at være med!
Uge 13, 2025: Seniorski
Hvis du er over 50 år kan du tage med Sne & Snö til den italenske perle, Limone Piemonte.
Her er skiløb og fællesskab i højsædet, og programmet rummer alt fra skiløb til kortspil.
Single på ski med børn
Single på ski uden børn
Men også for singler uden børn findes der muligheder, for skiløb er ikke kun tiltænkt børnefamilier.
Singler uden børn kan jo også stå i en situation, hvor de mangler nogle at tage af sted sammen med.
Derfor er der flere selskaber, der tilbyder ture for singler uden børn.
Her kan du nyde og dele pisterne med andre skientusiaster og deltage i sociale arrangementer – uden at det bliver en score- eller datingtur.
Luksusophold
Når kun det bedste er godt nok – fem stjernet ophold over hele linjen, hvad end det drejer sig om indkvarteringen, faciliteterne eller maden.
Så er du typen, der ikke vil mangle noget, eller vil du bare forkæle din partner med noget særligt, så har du her mulighed for at score nogle ekstra point:
- Sne & Snö arrangerer luksusture
- Sunweb har også flere muligheder for få en luksus skiferie
- Nortlander har 7 indkvarteringer hvor du får lidt ekstra.
- Skilink tilbyder flere forskellige skræddersyede pakker.
Pudder-tur
Du kender det – jagten på den gode pudder, kombineret med familieturen et sted, hvor forholdene måske ikke altid er optimale til offpiste-skikørsel.
Men hvorfor ikke i første omgang booke en tur, hvor omdrejningspunktet er pudder, pudder og atter pudder?
Der er flere rejsearrangører, der tilbyder netop denne type skiferie.
Så er I på jagt efter en udfordrende uge på ski, hvor pisterne kun bruges som transport-stykker mellem offpisten, så er det her lige noget for jer.

Snescooterrejser
Kombiner skiferie med snescooter, hundeslæde og overnatning i iglo. Når en skiferie ikke bare skal være en skiferie men en oplevelse udover det sædvanlige, hvor du kommer til at køre på snescooter i uberørt sne og opleve de skønne landskaber i Finland.