Fordele og ulemper: Skistøvler med varme VS. skistrømper med varme
Hvis du er en rigtig frossen-pind, har du måske overvejet at købe skistøvler med indbygget varme - men er det egentligt den bedste mulighed? Det kigger vi nærmere på.
Som vi ser det, har du tre muligheder, hvis du vil have lidt ekstra varme i fusserne på dine skiture. Det er:
- Skistøvler med varme
- Skistrømper med varme
- Strømper i merinould + fodvarmere
Lad os starte med en lille sammenligning af de to første.
Skistøvler m. varme | Skistrømper m. varme | |
Vejl. pris | 4.000 - 4.500 | 1.500 - 1.700 |
Holdbarhed | Muligvis længere | Muligvis kortere |
Vægt | Samme | Samme |
Fleksibilitet | Ikke særlig fleksibelt | Meget fleksibelt |
Hvad bør du vælge?
Fleksibilitet
Det er et tricky valg, som afhænger af dine præferencer. Vi hælder dog til skistrømper med varme - og det er særligt på grund af fleksibiliteten.
Du kan ikke tage skistøvler med indbygget varme på, når du skal på julemarked en kold december formiddag - eller… Det kan du godt, men det er ikke så praktisk.
Du kan derimod sagtens bruge skistrømper med indbygget varme - både på kolde morgener på cyklen, fisketure og gåture.
Smart eller usmart?
Skistøvle med indbygget varme er en supersmart opfindelse, og det kan også være det rigtige valg for nogen. Fleksibilitet og pris får os bare til at hælde i en anden retning.
Hvis du vælger strømper med indbygget varme, kan du få ekstra batterier - og du kan flytte batteriet til nye strømper og bruge samme batterier hele ferien.
- Find skistrømper med varme her
En billigere løsning er at starte med at teste fodvarmere og et par gode strømper. Kulde i fødderne kan skyldes mange ting, men den gyldne kombination af merinould & fodvarmere kan holde de fleste fusser varme - selv i meget kold vejr.
- Se skistrømper med merinould til herrer
- Se skistrømper med merinould til kvinder
PS. Hvis du vil undgå kolde fødder, så skal du altid sørge for, at dine skistøvler er tørre. Det kan du med en Accezzi sko- og støvlevarmeren.
Vil du have flere tips til at holde varmen? Sådan finder du det rigtige skiundertøj.