Østrigs 8 bedste snowparks

Østrigs 8 bedste snowparks

Leder du efter vinterens perfekte snebeklædte legeplads for et par twintip ski? Så læs med her!

Østrig er generelt et paradis for alle eventyrlystne sneentusiaster! Landet har massevis af områder, der tilbyder uendelig mange kilometer pister fyldt med pudder og parker. Østrigs effektive liftsystemer er klar til at løfte dig til oplevelser omgivet af hygge og ikke mindst afterskiing. Men hvis du ligesom mange andre unge har fået øjnene op freestyle skiing, tricks og airtime, så er det en god snowpark, som er afgørende for din kommende vinter destination. 

Østrig tilbyder både begynderen og badass-eksperten udfordrende parker fuld af kreative obstacles, som du kan udvikle dig på. Freestyle scenens internationale elite træner i disse parks optil konkurrencer og events, og derfor er forholdene altid i topklasse med velshapede kickers og jib linjer, så du kan få mest muligt ud af parken på dine twintips. Forholdene ændrer sig en smule fra år til år alt efter snefald og temperatur, det er derfor en fordel at kigge på hver enkelt snowparks hjemmeside for at være opdateret om forholdene undervejs. De fleste områder i Østrig har nogle seje snowparks, men her får du en smagsprøve på 8 af dem, som lige har gjort en tand ekstra.
Lynhurtig lift gør dagen lidt sjovere!

Vans Penken Park

Mayrhofens Vans Penken Park byder på hele 6 forskellige linjer med i alt 11 kickers, 2 hips, 34 boxes og rails. Disse er spredt ud på Medium Area, Advanced Jib Area, Pro Area, Fun Area, Advanced Kicker Area, og Kids Area. Der er obstacles og kickers i alle størrelser, til alle aldre og niveauer. Penken Park´s egen hurtige 4-mands stolelift tager dig fra bund til top på blot 3 minuttter, hvilket gør denne park helt unik for den ivrige park shredder, som skal have flest mulige laps i løbet af skidagen. Det giver et godt flow med en god og hurtig lift til parken, hvor du hviler benene uden at de bliver kolde og kan fortsætte den fokuserede træning. Desuden er der også en T-lift til begynder/kids area, så de mindre rutinerede ikke kommer til at spænde ben for parkrotterne, men derimod kan tage det i eget tempo.

Stanton Park

Stanton parken i St. Anton byder på 15 jibs og 10 hop. Disse er fordelt på tre linjer bestående af easy area, medium area og pro area. Det er en udfordrende og veldesignet park beliggende på Rendl. Der er højt tempo ved de to lifte, som kan benyttes i forbindelse med parken, der effektivt fragter mange mennesker op i timen og dermed minimere riskioen for lange liftkøer i højsæsonen. Desuden er Rendls populære terrasse, med restauranter og barer, det perfekte spot for at observerer pro’ernes svedige tricks, som bliver smidt i parken. Stantons Park's motto er Shred or go home!

Fra den populære terasse på Rendl, kan man nyde udsigten til hop og tricks

Absolute Park

I området Flachauwinkel befinder sig et freestyle mekka for ham eller hende, som ikke kunne mættes i parken. Absolute park byder nemlig på lidt mere end de sædvanlige obstacles i en rigtig god park. Her kan du prøve kræfter med en well shaped superpipe på 160 meter, hvor væggenes højde ender på 6,6 meter. For pipe-begynderen er der også en half-pipe på 100 meter med 4 meter vægge. Herudover får du The Stash, som ligger mellem træerne. Det er en kreativ park med obstacles bygget af træ. Der er selvfølelig også den almindelige park med 5 forskellige linjer, som udfordrer alle park skills. Desuden er der chill area i bunden af Absolute Park, som er det ideelle afslapningssted for at checke ridersne ud, mens du spiser din madpakke.

Stubaier Park

Stubaier er mest kendt for de suveræne forhold, der lokker en stor del af verdens freestyleelite til gletcheren om sommeren og efteråret for at træne. Om vinteren skuffer de bestemt heller ikke, men den udmærker sig klart om sommeren, hvor at pro parken er lukket for offentligheden og er super shaped fra åben til luk. 

Kitzsteinhorn Park

Kitzsteinhorn tilbyder 3 parks. Den øverste med beliggenhed på gletcheren i 2.900 meters højde, Central parken i 2500 meter og Easy parken i 2550 meter. På grund af den yderst høje beliggenhed er forholdene som regel gode allerede fra oktober og helt frem til maj. Desuden tilbyder stedet også en superpipe på 160 meter i længden og 6 meter høje vægge. Derfor er der udfordringer til enhver på twintipsski.
Foto: Markus Rohrbacher


Her kan pipen virkelig fornemmes

Better Park

Hintertux er unik, fordi gletcher området har åbent 365 dage om året. Better Park´s indgang ligger oppe i 3.200 højdemeter, som gør at parksæsonen aldrig slutter. Better Park´s motto er ”Best air time for everyone” og med 5 forskellige linjer Pro, Medium, Easy og 2 jib linjer, kan man roligt sige der er noget for everyone

Area 47

Söldens park, Area 47 har med sine ca. 40 forskellige obstacles også fået parkelskernes opmærksomhed. Det er bl.a. på grund af den varierende opsætning, som løbende igennem sæsonen udskiftes, og dermed bliver ved med at kunne overraske og udfordre. Area 47 parken tilbyder en bred vifte af obstacles både til begynderen og eksperten. 


Superpark

I Dachstein gemmer sig Superpark, som trods et lidt mindre parkareal stadig tilbyder 6 udfordrende linjer til alle niveauer med 26 forskellige obstacles i alt. Beliggenheden er på selve gletcheren, så park sæsonen er lang og overrasker med nye fede og kreative ideer, som du kan udvikle dig på. Desuden er der både en træklift til begynderlinjen og en til den mere udfordrendelinje. 

Østrig har altså drømmeforholdene for den fede og kreative, snebeklædte legeplads! 

Få overblik over rejsemulighederne til Østrig her.

Udgivet af: Trine Dalberg Jørgensen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen