Val di Sole kan endnu

Den italienske charme slår igennem i Italiens måske fedeste skiområde. I Val di Sole får du hygge og godt skiløb. Området byder også på skiløb på en gletcher, og Norditaliens måske bedste pizza.

Det er en del år siden jeg har stået på ski i Val di Sole. Jeg har været der to gange, og det er klart den første gang, jeg husker bedst. Første gang var jeg lige blevet teenager. Jeg er nu i begyndelsen af 40’erne, og da jeg sidst satte skistøvlerne i mine ski i området var i Passo Tonale for 12, 15 år siden. Siden har jeg besøgt adskillige europæiske skisportsteder, hovedsagligt i Østrig, men også i Schweiz, Liechtenstein, Slovenien, Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Polen, Tjekkiet, Bosnien, samt et par andre steder i Italien. Og lad mig bare slå det fast én gang for alle: Er du på udkig efter et skisportsted, hvor køkkenet er i særklasse, så kan du ikke komme udenom Italien. De italienske pizzaer ér nemlig noget helt specielt. Det vender jeg tilbage til.

Se video fra Val di Sole:

Dan dig et overblik over Val di Sole

Val di Sole er et kæmpe stort skisportsted nær Trentino i det nordlige Italien. Samlet byder området på intet mindre end 270 pistekilometer. Det siger sig selv, at der med så mange pistekilometer virkelig er noget for enhver smag, men samtidig siger det også, at det er umuligt, at nå alle pisterne i området på en uges skiferie. Det er derfor en god idé på forhånd, at danne sig et nogenlunde overblik over området og så udvælge nogle pister der virkelig skal vinges af og så nogle “måske’er” hvis de første er nået på kortere tid end beregnet.

Jeg husker Passo Tonale som et ret godt sted dengang jeg var teenager. Det var her jeg for alvor lærte at hoppe på “flyvehop” som vi kaldte det der i dag nok nærmere hedder freestyle. Siden er jeg blevet mere stivbenet og næsten dobbelt så tung som dengang, så i dag skal jeg ikke nyde noget af at prøve kræfter med flyvehop. Det overlader jeg trygt til min 11-årige søn og bonusdatter.

Der er masser af fede pister at boltre sig på

Gletcheren lokker

Passo Tonale er derfor på min “skal vinges af-liste” her, hvor jeg nu er på et tredages gensyn med Val di Sole. Det er ikke meget jeg husker fra de spæde teenageår, men jeg husker især at det også var her jeg stod på ski på en gletcher for første gang. Det der med at stå på ski direkte på is var en fed følelse, og selv om det er blevet til adskillige gletcher-løb siden dengang, er det skiløbet på Presena-gletcheren jeg tænker tilbage på som noget af det første, hver gang nogen spørger mig, hvordan det er at stå på ski på en gletcher. Og nu hvor jeg står ved liften i Passo Tonale er det som om jeg er ham den lille teenager, der skal op på gletcheren for første gang. Nervøsiteten er der ikke længere. Det er jo nok - uden at lyde alt for selvfed - blot blevet rutine, men der er bare pludselig så mange gode minder fra dengang, der vrimler frem, at jeg lige er ved at knibe en glædeståre eller to.

Uanset vejret er det altid fedt skiløb på Presena-gletcheren

Lige én tur mere

Lad mig sige det med det samme. Selv om det er tåget og ringe sigtbarhed på en stor del af turen, så er Presena-gletcheren stadig noget helt særligt. Den starter i 3.000 meters højde, og det betyder bare et eller andet at være lidt højere oppe end så mange andre pister. Den første nedfart er ren verdensklasse, og selv om sigten er ringe på grund af tåge, er jeg aldrig i tvivl om, hvor jeg er, og det til trods for, at her næsten ingen andre skiløbere er. Her er fuldstændig vindstille, og på en kort pause er jeg igen på vej en tur ned at mindernes boulevard. Var det ikke her jeg jordede ham den højtråbende tysker dengang, eller var det ham svenskeren, der troede han var Ingemar Stenmarks efterfølger? Da jeg er nede igen beslutter jeg mig for at tage en ny tur på gletcheren selv om sigten er ringe, men da jeg er kommet op er tågen pludselig forsvundet, og jeg har nu den fedeste udsigt over en stor del af dalen.

I godt vejr er der en storslået udsigt fra toppen af Presena-gletcheren

Pister i verdensklasse

Selve Passo Tonale (1.884 meters højde), som ligger på den modsatte side af Presena-gletcheren, byder på 120 km pister i absolut verdensklasse. Her er stort set kun røde pister, og det føles virkelig som om, at den næste piste bliver bedre end den jeg lige har forladt. Selve liftsystemet i Passo Tonale hører måske ikke til det mest moderne af slagsen, men det er som om, at det ikke betyder så meget, da kvaliteten af pisterne opvejer det, der måske mangler ved lifterne. I Passo Tonale er der desuden en ret fed funpark, hvor de lokale unge prøver at overgå hinanden med fede stunts på henholdsvis ski og snowboards.

Pisterne står altid knivskarpt

I Michael Schumachers spor

Er du mere til mere moderne infrastruktur, så er det Madonna di Campiglio du skal besøge. Her har man investeret i fremtiden med nye hurtige lifter, så selv om der er mange skiløbere på de 120 pistekilometer, så er ventetiden ved lifterne ikke så lang. Heller ikke selv om det er her de kendte og smarte italienere står på ski. Ved du i øvrigt godt, at det er her den legendariske tyske racerkører Michael Schumacher har fået en sort piste opkaldt efter sig? Michael Schumacher Streif hedder pisten som er en sort en af slagsen. Det siges, at “Schumi,” før han kom slemt til skade på en skiferie i Frankrig, tog sin egen Streif her i Madonna di Campiglio direkte ned uden at lave sving. Bare fordi han kunne.

Michael Schumacher Streif finder du i Madonna di Campiglio

Her er favoritområdet

Hvis jeg kan tillade mig, at have et favoritområde i Val di Sole, så er det uden tvivl Folgarida-Marilleva. Det ligger i forlængelse af Madonna di Campiglio og er et område som både er hyggeligt og udfordrende på samme tid. Det kan godt være, at her kun er 62 pistekilometer, men det er for eksempel her, du kan prøve kræfter med den sorte piste “the little grizzly.”pisten er egentlig kun 810 meter lang, og det er jo ingen sag for en skiløber. “Problemet” er bare, at pisten har en hældning på 70%, hvilket gør den til en af Italiens mest hæsblæsende officielle pister. Det kan godt være, det kildrer lidt i maven lige inden du bevæger dig ud på grizzly-pisten, men lige så snart, du er ude på den, så føles den blot som en hvilken som helst anden sort piste. Gør dig selv den tjeneste, lige at stoppe op når du er i bund og kig så tilbage på pisten mens du råber “jeg gjorde det, sgu.” Det giver en fed følelse resten af dagen.

The little grizzly er med 70% hældning en af Italiens stejleste pister

Husk pizzaen i Pejo

Et andet område du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Val di Sole, er Pejo. Det ligger i hele 3.000 meters højde, og hvis det er godt vejr har du den smukkeste udsigt. Glæd dig til en otte kilometer lang nedkørsel som du, hvis du har kondien i orden, bør tage i ét stræk. Det giver den ultimative følelse af frihed blot at indtage den ene kilometer efter den anden, hvor du så er mere end klar til at besøge Norditaliens måske bedste pizzeria som hedder Pizzeria Il Cantuccio del Gusto, der ligger i selve byen Pejo. Faktisk ligger den lige for foden af den otte kilometer lange piste, og byder på især lækre stenovnsbagte pizzaer, men også alt muligt andet mad fra det italienske køkken, hvor det er svært at vælge det ene fra menukortet fremfor det andet. Du må bare love mig én ting; at du prøver stedets pizza mindst én gang på din skiferie, hvis du kommer forbi Pejo. Og bare vent; du vil helt sikkert derhen igen.