Klar til skiløb - trods gamle knæskader...
Du kan sagtens komme på skiferie, selvom du har knæskader eller har haft det. Læs mere om hvordan du kan komme på skiferie, selvom du har haft en knæskade.
- At skiudstyret skal være i orden. Det er vigtigt, at støvler, ski m.m. passer godt og er i god stand. Har du ikke selv forstand på valg af ski og støvler, bør du kontakte en fagmand.
- At træne kroppen. Det er en rigtig god idé at gennemføre et skitræningsprogram eller et skitræningsforløb i et motionscenter, inden du drager på ski. Et godt tidspunkt at starte træningen på er 3 mdr. før afrejse, da muskulatur og andre strukturer så får mulighed for at styrkes. Men husk, - det er aldrig for sent at komme i gang.
- At snakke med en professionel. Hvis du er nervøs for dine knæ, kan du have gavn af at snakke med en fagperson, der ved noget om knæskader og/eller knæsmerter. Denne person kan fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på - og kan berolige dig, hvis der ikke er noget at være bekymret om.
Muligheder for ekstra støttte af knæene
En bandage er fremstillet i ”blødt” materiale fx SBR/neopren, polyester, lycra mv. Den kan have en metalspiral eller metal skinne med et enkelt led på indvendig og udvendig side.
De ligger typisk i pris klassen 200 - 3.000 kr.
En skinne består af en metal eller kulfiber ramme omkring knæet.
Den er polstret med ”blødt” materiale indvendigt og har en række velcro-stropper, som skal lukkes/spændes på den helt rigtige måde, for at give den optimale støtte til knæet. De ligger typisk i prisklassen 4.000 - 8.000 kr. En individuel fremstillet skinne kan dog være dyrere.
Skinnerne har den kæmpe fordel, at de ikke blive lige så varme som bandagerne, fordi man ikke er pakket 100 % ind i materiale, men kan få luft til huden flere steder.
Den fås i 2 udgaver (ud over selvfølgelig kort og lang).
- En skinne som lægges på benet forfra.
- En skinne som ”man træder ind i”.
Det man kalder en 4-punkts skinne.
I bevægebanen skubber punkt 4 underbenet(tibia) tilbage og aflaster derved korsbåndene (primært forreste).
Husk: Da skiløb ikke er en kontakt sport, må man gerne anvende en bandage eller en skinne, hvor metal-delene er synlige.
Knæproblematik Bandage- eller skinnetype:
Ømhed ved overbelastning: Blød bandage med metalspiral eller let metal skinne i begge sider.
Problemer med knæskallen: Blød bandage - Speciel patella (knæskallen) bandage – med ekstra hold ved knæskallen.
Generel slidtage/ begyndende slidgigt/løshed
Kraftig (gerne neopren) bandage med stærke skinner i siderne og et strop kryds bagpå for at støtte korsbåndene. Evt også med ledstop, hvis løsheden får knæet til at overstrække. (d.v.s. at leddene kan stoppes i f.eks. 15 grader – så overstræk er umuligt).
Menisk problematikker
En kraftig bandage med stabile skinner i siderne. Eller en let/moderat skinne. Hvis menisk problemerne er ensidige – så gerne en som kan justeres ind til menisken fra siden, så man kan afflaste den beskadigede side.
Hypermobilitet
Ved let hypermobilitet en bandage med skinner i siderne med ledstop (d.v.s. at leddene kan stoppes i f.eks. 15 grader – så overstræk er umuligt). Men overstrækker man meget i knæet og har samtidigt et løst knæ skal der en skinne (igen med ledstop), til for at opnå den nødvendige stabilitet.
Indvendigt og/eller udvendigt ledbånd
Stabil bandage med kraftige metal skinner i siderne. Eller en skinne som kan lægges på forfra Slidgidt i et eller begge ledkamre Stabil skinne med primær side-støtte. Evt. med mulighed for vinkling af knæets stilling, for at aflaste ledkammeret.
Korsbånd – forreste og/eller bagerste
En 4 punkt skinne, som aktivt aflaster korsbåndene.
Vælg den rigtige bandage eller skinne.
Lette bandager kan købes i almindelige sportsbutikker.
Kraftige bandager og skinner skal måltages, prøves og købes hos en bandagist eller en specialiseret fysioterapeut.
Er man i tvivl om valg af bandage eller skinne, bør man kontakte en bandagist eller en specialiseret fysioterapeut, som kan give gode råd angående valg af bandage eller skinne. Penge til en eventuel konsultation er givet godt ud, – frem for at gøre et fejlkøb på baggrund af manglende viden om problematik og behov.
Fysioterapeut med speciale i kropsbårne hjælpemidler
Lotte C. Toftebjerg
Relaterede links:
Skitræningsprogram
Bauerfeind GenuTrain 8S knæbandage med stabilisering