Skiferie i uge 4: Rejs med bil, tog, fly eller bus

Skiferie i uge 4: Rejs med bil, tog, fly eller bus

Leder du efter en skiferie i uge 4? Vi har skrevet en guide, der kan bringe dig lidt tættere på det rigtige valg.

Her gennemgår vi dine muligheder for en skirejse med tog, fly, bil eller bus til udvalgte dansker-favoritter i uge 4. I løbet af guiden kan du også blive klogere på, hvor snesikre de udvalgte områder er, og hvor lang rejsetiden er. Ved du allerede, hvordan du ønsker at rejse? Hop til: 

Find skiferie i uge 4

Rejsebureauer med mange destinationer i uge 4

Norden i uge 4:
Alltime Travel Fjällferie Thinggaard | Ruby Rejser SnowTrex | Skiferie.dk 

Syden i uge 4: 
Sunweb | Nortlander Skitour.dk | Slopestar | Danski | SkiLink | Thinggaard | FjällferieDe Brede Planker | Sne & Snö | Fokus Rejser | Snowtrex Skiferie.dk | Jeresskirejse.dk | Alltime-Travel 

Tag bilen på skiferie i uge 4

Kan du godt lide den store fleksibilitet og frihed, du får, når du selv står for transporten? Det forstår vi godt. Vi har gjort det lidt lettere for dig at tage på kør-selv skiferie ved at udvælge to fremragende destinationer, som er (relativt) hurtige at køre til fra Danmark. Begge eksempler går ud fra, at du kører fra København. Hvis du bor i Jylland og gerne vil køre på skiferie i uge 4, kan du overveje at tage færgen til Norge eller Sverige for at spare en masse kilometer på motorvejen. 

Isaberg i uge 4

Land: Sverige | Køretid: 3t 15m | Kilometer: 284

Isaberg er et af de sydsvenske skiområder, der ligger tættest på Danmark. Faktisk kan du hoppe i bilen fra hovedstaden og være i Isaberg på 3 timer og 15 minutter. Her kan du opleve et mindre skiområde, der dog har udfordringer for alle.

Hvis du tager bilen til Isaberg, skal du være opmærksom på, at du skal køre med vinterdæk fra den 1. december til og med den 31. marts, hvis forholdene kræver det.

Sne og vejr

Isaberg er et snesikkert skiområde i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 48 centimeter sne i dalen og 57 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Isaberg i uge 4 ligger historisk set mellem -1 og -6 grader, og der har været fire solskinstimer pr. dag.

Se skiferier til Isaberg hos Alltime Travel
Læs mere om Isaberg

Hemsedal i uge 4

Land: Norge | Køretid: 9t 15m | Kilometer: 806

Hvis du vil ud på en lidt længere køretur, kan du sætte kursen mod norske Hemsedal. Der er omkring 800 kilometer fra København, og det tager cirka 9 timer. Når du ankommer kan du slå dig løs på 46 pistekilometer og prøve kræfter med masser af langrendsspor. 

Sne og vejr

Hemsedal har rigeligt sne i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 80 centimeter sne i dalen og 88 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Hemsedal i uge 4 ligger historisk set mellem -8 og -13 grader, og der har været én solskinstime pr. dag. 
Se skiferier til Hemsedal hos Ruby Rejser
Læs mere om Hemsedal

Skiferie i uge 4 med tog

Vil du gerne på en skiferie med tog i uge 4? Så kan du rejse både mod nord og syd. Du har mulighed for selv at arrangere togturen ved at købe togbilletter hos eksempelvis DSB. Alternativt kan du booke en skirejse, hvor transport med tog er inkluderet. Det er en afslappende, grøn og budgetvenlig start på skirejsen.

Bad Gastein i uge 4

Land: Østrig | Rejsetid i tog: Cirka 15t

Du kan eksempelvis tage toget til en danskerfavorit i Østrig - Bad Gastein. Oftest er der opsamling flere steder i Danmark, og når først du har fundet dig til rette, kan du slappe af på hele turen og ankomme frisk og veludhvilet.

Sne og vejr

Bad Gastein er et område med snegaranti i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 66 centimeter sne i dalen og 153 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Bad Gastein i uge 4 ligger historisk set mellem 2 og -6 grader, og der har været to solskinstimer pr. dag.

Se skirejser til Bad Gastein hos SKILINK

Læs mere om Bad Gastein

Åre i uge 4

Land: Sverige | Rejsetid i tog: Cirka 15t
Hvis du tager toget til Åre, ankommer du om morgenen - og så er du klar til at klikke skiene på og nyde de 89 kilometer pister. I Åre er der tre skiområder. Tilsammen er de tre områder Sveriges største skiområde. 

Sne og vejr

Åre er et snesikkert område i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 58 centimeter sne i dalen og 63 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Åre i uge 4 ligger historisk set mellem -5 og -12 grader, og der har været én solskinstime pr. dag. 
Se skiferier til Åre hos Fjällferie
Læs mere om Åre

Rejs med fly på skiferie i uge 4

Hvis rejsetiden skal være så kort som mulig, kan du tage på skiferie med fly. Det er blevet mere og mere populært over de sidste år, hvor flere og flere har prioriteret komforten og den ekstra tid på ski. Du kan flyve til mange skiområder - herunder er to forslag.

Cervinia i uge 4

Land: Italien | Flyvetid: 2t

Hvis du skulle køre til Cervinia fra København, ville det tage mere end 16 timer - og det er uden pauser. Flyet fra København til Milano tager dog kun 2 timer - så har du 14 timer tilovers til at komme frem til skiområdet og ramme pisterne.

Sne og vejr

Cervinia byder på masser af sne og sol, hvis du vælger at tage hertil på en skiferie i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 69 centimeter sne i dalen og 189 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Cervinia i uge 4 ligger historisk set mellem 0 og -6 grader, og der har været fire solskinstimer pr. dag.

Se rejser til Cervinia hos SNE & SNÖ
Læs mere om Cervinia

Val Thorens i uge 4

Land: Frankrig | Flyvetid: 2t

Du kan også vælge at tage til Val Thorens, som er et hit blandt alt fra unge, festglade skiløbere til småbørnsfamilier. Hvis du flyver fra København, kan du lande i både Genoble Lufthavn og Chambery lufthavn. Turen tager cirka 2 timer - nyd en kop kaffe og et spil kort, så er I fremme.

Sne og vejr

Hvis du vil have det lidt mindre koldt, men ikke gå på kompromis med snesikkerhed, kan du tage til Val Thorens på din skiferie i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 118 centimeter sne i dalen og 183 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Val Thorens i uge 4 ligger historisk set mellem 4 og -2 grader, og der har været tre solskinstimer pr. dag.

Se rejser til Val Thorens hos Thinggaard
Læs mere om Val Thorens

Tag bussen på skiferie i uge 4

Hvis du vil have en billig og overraskende komfortabel start på rejsen, kan du finde en skiferie med bus. En del danske rejsebureauer tilbyder busrejser til både Alperne og Norden, så der er masser af destinationer at vælge imellem, hvis du vil tage bussen på skiferie i uge 4.

Wagrain i uge 4

Land: Østrig | Rejsetid: 15-18t

Mange busture går mod Alperne - eksempelvis til populære Wagrain. Det er lidt en lang tur, men de komfortable busser sikrer, at du kan få slappet af, så du ankommer frisk og veludhvilet. I Wagrain, som er et af de mest populære skiområder, er der lidt færre mennesker i uge 4, så der er mere plads på pisterne.

Sne og vejr

I Wagrain har der over de sidste 20 år gennemsnitligt lagt 59 centimeter sne i dalen og 135 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Wagrain i uge 4 ligger historisk set på maks 2 grader og minimum -6 grader, og der har været 2 solskinstimer pr. dag.

Se rejser til Wagrain hos Sunweb
Læs mere om Wagrain

Tignes i uge 4

Land: Frankrig | Rejsetid: 15-18 t

På grænsen mellem Frankrig og Italien ligger Tignes, der byder på 155 pistekilometer: 22 grønne, 39 røde, 68 blå og 26 sorte - der er altså noget for alle, hvis I vælger at tage til Tignes på jeres skiferie i uge 4.

Sne og vejr

I Tignes er der historisk set mere end en meter sne overalt i uge 4. I perioden 2002-2022 har der gennemsnitligt lagt 102 centimeter sne i dalen og 161 centimeter sne på toppen. Temperaturen i Tignes i uge 4 ligger historisk set på maks 4 grader og minimum -2 grader, og der har været tre solskinstimer pr. dag.

Se rejser til Tignes hos Danski
Læs mere om Tignes

Alternativer til en skiferie i uge 4

Er du ikke helt sikker på, at uge 4 er den helt rigtige? Vi har også skrevet guides om disse uger:
Vil du gerne se endnu flere muligheder for en skiferie i uge 4? Se alle skirejser i uge 4.

Ofte stillede spørgsmål(FAQ)

Hvordan kan jeg komme på skiferie i uge 4?

I vores guide giver vi eksempler på, hvordan du kan tage på skiferie i uge 4 med bil, fly, tog eller bus. Der er masser af destinationer at vælge imellem. 

Hvad koster en skiferie i uge 4?

Når du sammenligner med uge 1, 7 og 8 er det ikke dyrt at tage på en skirejse i uge 4. Prisen afhænger dog meget af, hvilken destination og indkvartering du vælger. 

Skisport.dk er rangeret 4,9 stjerner ud af 5 - Baseret på 3564 anmeldelser.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen