Sådan undgår du din mobil fryser på skiferien

Sådan undgår du din mobil fryser på skiferien

Det kan være irriterende, når man opdager at der ikke længere er strøm på mobilen til det flotte billede. Det er endnu værre, når uheldet er ude og man ikke kan få fat i hjælpen.

Mobilen fryser

I har nok alle prøvet det, hvad enten i er på ski, eller får prøvet det danske vintervejr, så mister mobilen strøm meget hurtigere i koldt vejr. Grunden hertil er at de fleste mobilers batterier, består af lithium, som li-ioner flyver rundt og skaber strøm. Ved kulde flyver disse ioner langsommere og skaber derved mindre strøm.



Man vil bare lige tage et hurtigt billede og vupti, så er mobilen løbet tør for strøm

Hvordan kan man så undgå dette trælse fænomen? Der findes både udbud af professionelle løsninger, som er en del af jakken, men hvis man gerne vil spare penge, findes der ligeledes alternative og billige løsninger, der kan gøres brug af. 



Helly Hansen har luret at det er et problem - derfor opfandt de for år tilbage Life Pocket

Helly Hansen LIFE POCKET

Helly Hansen har fra sidste års modeller implementeret teknologien LIFE POCKET og LIFE POCKET+ i nogle af deres jakker. Teknologien er udviklet, for at undgå mobiler fryser og mister strøm, deraf navnet LIFE POCKET.

Forskellen på de to er at LIFE POCKET holder 2 gange så meget varme, som en almindelig skijakke lomme, mens LIFE POCKET plus, med deres Primaloft Aerogel Insulation, som er udviklet af NASA, til at holde elektronik varmt i rummet, giver 3 gange så meget varme, som en almindelig skijakkelomme.

Alt denne teknologi gør at ens telefon næsten er sikret ikke at fryse og miste strømmen, så der både er strøm til familiebilleder, men også til at kunne ringe efter hjælp, hvis uheldet skulle ske.

> Se Helly Hansen skitøj med Life Pocket systemet her.


Pak mobilen ind i en sweater

Der findes en masse løsninger på, hvordan man kan holde mobilen varm. Husk dog altid at være opmærksom på at når man står på ski vil din krop udskille sved og med det undertøj vi har på, som er svedtransporterende, kan mobilen få fugt. Altid vær sikker på mobilen er omgivet af et vandafvisende materiale eller i det mindste et cover. 

Den helt lavpraktiske og billige løsning er simpelthen at tage mobilen tættere på kroppen. Her udgiver din krop varme, som er med til at holde liv i mobilen. Der er ofte en inderlomme i jakkerne, som passer rigtig godt til en mobil. Vær dog opmærksom på at mobilen er beskyttet mod fugt fra din krop, ved at bruge en plasticpose eller andet vandafvisende.

En anden løsning kunne være at putte mobilen i en sok. Det holder varmen, som processerne i mobilen udgiver. Vær dog opmærksom på, at en sok ikke holder fugt ude, så en plasticpose, eller en Ziplock-pose, kan være en god idé, især hvis man har mobilen tæt på kroppen. 

Udover en sok, kan man som familie have en hyggestund, med at lave specialsyede ”huer” til sine mobiler. Bruge noget farverigt stof, så man kan genkende sin mobil på familieturen. 

Vores erfaring er dog, at det virker bedst at gemme telefonen i en Ziplock pose og så et varmt sted (en varm lomme eller en sok), så er man dækket godt ind. Har man samtidig taget en power-bank med, så er der intet at være nervøs for. Men brug ikke powerbanken hvis den er løbet tør for strøm og er kold. Vent med at tilslutte til mobilen er varm igen.



Når den først bliver kold og våd, så er der desværre gode chancer for at den løbet tør for strøm

Mobilen er gået død og er kold – what to do?

Hvis uheldet er ude og mobilen er død og iskold, så vær opmærksom på man kan beskadige batteriet for for altid, hvis ikke man lige venter 10 min. på at mobilen har fået lidt varme, før man forsøger at lade den op igen. Der kan dannes Lithium krystaller indeni batteriet, som gør at batteriet vil blive beskadiget. Sæt dig derfor ind og få noget varmt at drikke og sørg for at mobilen får lidt varme. Så kan du derefter koble din Iphone/mobil til opladning/tilslutte powerbank. 

Hvis du bare venter en lille-kop-varm-kakaos-tid så er den ved stuetemperatur igen. 

Læs også de bedste tricks til at holde varmen i fødderne på skiferien. 

Udgivet af: Patrick Berndt Pedersen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen